De vil drukne i deres mødres tårer

De vil drukne i deres mødres tårer
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Johannes Anyuru behandler et højaktuelt emne på en særdeles original, poetisk og intelligent facon. Det er en fortælling om, hvilke konsekvenser frygten hos den enkelte og i et samfund kan føre til.
’De vil drukne i deres mødres tårer’ er en særegen og original fortælling; Den er poetisk og skrevet i et smukt og næsten drømmende sprog, og den skifter ligeledes poetisk i sin konstruktion mellem beretninger fra nutiden, fortiden og fremtiden.
Romanens særlige styrke er den kontrast, der opstår mellem det poetiske i sproget og kompositionen og det dybt alvorlige og absolut uskønne i romanens overordnede emner: terrorisme, fascisme og racisme.
Personernes tanker og følelser skal langt hen af vejen udledes gennem deres poetiske og besjælede gengivelser af oplevelser og stemninger. Der er ikke meget, der siges direkte.
Derudover rummer bogen så utrolig mange spørgsmål og refleksioner af eksistentiel, psykologisk, etisk og samfundsmæssig karakter.
Anyuru giver os langt fra alle svarene, men et overordnet og klart indtryk efterlader han helt sikkert hos sin læser:
Frygten må aldrig blive den styrende faktor – hverken hos den enkelte eller i vores samfund.

En kold februardag træder tre unge mennesker, der alle har sværget troskab til ISIS, ind i en tegneserieforretning, hvor en kontroversiel tegner er på besøg for at tale om ytringsfrihed. Alle tages som gidsler. Men da en af terroristerne vil dræbe tegneren, får den unge kvindelige terrorist en oplevelse af, at noget er helt forkert.
To år efter besøger en ung forfatter kvinden på en psykiatrisk anstalt. Diagnosen lyder på skizofreni og personlighedsforstyrrelse. Hun har bedt om et møde med forfatteren, fordi hun vil fortælle sin historie. Hun fortæller ham, at hun er fra fremtiden, og den verden hun kommer fra har udviklet sig katastrofalt for alle muslimer i Sverige.

Det dystopiske samfund:
Den unge kvindes fortælling inkluderer beretninger fra den alternative fremtid, som hun mener at komme fra; I den fremtid inkluderede terrorangrebet ikke hende og det blev derfor gennemført, - og netop dette faktum har fået store konsekvenser for landet, som er skarpt opdelt. I dette samfund skal alle muslimer underskrive en såkaldt statskundskabskontrakt, hvori de tager afstand fra terror og visse dele af Islam, ligeledes har muslimer ikke de samme rettigheder, som ”almindelige” svenskere. Nægter muslimerne at underskrive stuves de sammen i nogle KZ-lignende lejre, hvor de ydmyges og nedgøres; Blandt andet tvinges de til at spise svinekød, og det er forbudt af bede.

”Det er et billede fra det sted, jeg kommer fra: En fyr, der klamrer sig til et WC for ikke at dø”

Det er bestemt nogle dystre fremtidsudsigter – og selvom det kan lyde som om, at Anyuru har skruet lige lovlig meget op for dramatikken i sine Nazi-lignelser, så gør netop det poetiske og fine sprog, at det bliver gjort uden at det kommer til at virke overdrevent.
Det er på mange måder tydeligt, hvad det er for en kritik, som Anyuru retter ved at skildre dette dystopiske samfund, og særligt er det åbenlyst, hvad han vil fortælle ved netop at gøre et terrorangreb udført af radikale muslimer til katalysator for de love og forandringer i samfundet, som har ført til det dystopiske samfund.
Anyuru vil tydeligvis fortælle, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke tænker os om, førend vi begynder at lade enkeltes handlinger få konsekvenser for alle.
Men der er alligevel mere på færde i den tematik, han stiller op. For det handler ikke kun om konsekvenserne ved, at man politisk indfører regler og love, som stigmatiserer muslimer og hele befolkningsgrupper. Det handler også om noget langt mere alment og fundamentalt menneskeligt;
Det handler om, hvad frygt kan føre til, både blandt fascister og islamister.

”Fordi folk er bange, og fordi de til sidst vil gøre alt for at slippe for at være det”

Poetisk sprog og sammenbundne fortællespor:
Romanens komposition er centreret omkring den unge forfatters oplevelser; Vi følger hans indtryk af kvinden under sine besøg, hans research omkring hendes historie, og hans hverdag med sin familie. Samtidig følger vi også hans oplevelse af de forandringer, som også sker i hans tid i det ellers så frisindede og åbne Sverige. For selvom den unge kvindes fortællinger om fremtiden er meget mørke og dystre, så begynder forfatteren at se og opleve, at forandringerne måske allerede er på vej i hans tid.

”Jeg husker skudhullerne i glasruderne; Kraterne i det månelandskab, der i de her år bredte sig ud mellem mig og mit land”

Indflettet i den unge forfatters oplevelser er den unge kvindes beretninger fra fremtiden.
Romanen følger altså to tidsspor; hvori den unge kvinde i det ene spor tog del i terrorhandlingen og afværgede udførelsen af den, og i det andet spor er hun ikke en del af handlingen, som udføres.
Samtidig forsøger den unge forfatter at løse gåden omkring den unge kvindes identitet; Hvem er hun egentlig? Hvad er gemt i hendes fortid? Hvor sluttede hun sig til terroristerne?
I denne research interviewer han blandt andet familierne til de to medsammensvorne terrorister.
Ligeledes indflettes også tilbageblik, hvori den unge kvindes møde med de to mandlige terrorister beskrives, og vi får også førstehåndsberetninger om deres baggrundhistorie.
Det lyder umiddelbart forvirrende, men rent faktisk får Anyuru flettet det hele sammen på en forunderlig ubesværet vis. Jeg følte mig aldrig hverken forvirret eller overrumplet af romanens flere spor.

Udforskning af karakterer og det eksistentielle tema:
Udover at være skarp i sin samfundskritik og poetisk i sin metaforiske sprogbrug, så indeholder romanen også et klart og centralt lag af eksistentielle og psykologiske spørgsmål.
Hvilke konsekvenser har frygten for vores samfund og for det enkelte menneske?
Hvad er det for kræfter, som styrer ondskaben i den enkelte? Og kan vi alle sammen begå onde handlinger under bestemte forhold?
Hans udforskning af den enkeltes valg ses blandt andet i udforskningen af de motiver, som har drevet de to mandlige terrorister, Hamad og Amin, til radikalisering. Uden af afsløre noget, kan jeg røbe, at de hver især har to vidt forskellige motiver.

Alt i alt:
Johannes Anyuru behandler et væsentligt og aktuelt emne nuanceret. Tematikken handler grundlæggende om de konsekvenser som frygt kan have, og den er behandlet med blik for sagen fra flere sider.
Fortællingens grundlæggende ide og konstruktion er originalt udført; og de forskellige tidsspor og alternative virkeligheder som fremstilles er elegant og helt ukompliceret flettet sammen.
Det er særligt det poetiske formsprog og metaforikken, som skaber den overordnede sammenhæng, og giver en helstøbt og original læseoplevelse; den er lige dele skarp samfundskritik og poetisk eksistentiel refleksion.
Bogen rummer desuden en unik kombination af kritik og dyster dystopi samt optimisme og håb for fremtiden.
Alt i alt er det en bog, der både på formsiden og indholdssiden er original og velgennemført; den rummer så mange interessante, aktuelle og intelligente tanker og overvejelser, og det hele er leveret i et stærkt og smukt sprog, som efterlader markante indtryk hos læseren.

4.5Overall Score

De vil drukne i deres mødres tårer

Johannes Anyuru behandler et højaktuelt emne på en særdeles original, poetisk og intelligent facon. Det er en fortælling om, hvilke konsekvenser frygten hos den enkelte og i et samfund kan føre ...

  • Plot
    4.6
  • karaktererne
    4.0
  • sprog og skrivestil
    4.8