Ud af ensomheden

Benedict Wells’ roman er en international bestseller, og det er ikke svært at få øje på, hvad der har tiltalt læserne ved Ud Af Ensomheden; Det er de store følelser, der er på spil i hovedpersonen Jules’ refleksion og tilbageblik over sit eget liv, som rummer enorm sorg og tragedie, men også stor kærlighed.
Det er desværre bare som om, at man samtidig fra forfatterens side har haft et ønske om at skabe stor litteraturkunst ved at smykke fortællingen med dybe refleksioner om livets mening og den menneskelige eksistens – og den del fungerer desværre ikke rigtig, men fortaber sig i stedet i utroværdige dialoger, ligesom klicheerne i øvrigt vælter frem i både bogens plot og karakterer.

Læs mere