Ved Ishavet

Ved ishavet
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Lars Johanssons historiske værk Ved Ishavet er omfattende, historisk og gribende. Men netop det omfattende ved værket er måske også det, som romanen til tider lider lidt under.
Det er afgjort en roman, som skal læses under de rette betingelser; Det er en roman, som man skal give lidt tid, for det er vanskelig læsning i begyndelsen at holde rede på alle personerne og de mange skift i synsvinkelforhold. Det er en roman, som bestemt vinder ved at læse den intensivt over kort tid, hvorimod den klart vil tabe en del, hvis man læser den i mindre bidder over længere tid; Man vil simpelthen glemme personerne og miste overblikket.
Når det så er sagt, så er det også en velgennemført historisk fortælling om de barske livsbetingelser i den lille fiskerflække i Nordnorge, og særligt godt fungerer den centrale tematik om konsekvenserne af de altoverskyggende valg, som man dengang stod med; Underkastede man sig den tyske besættelsesmagt eller gik man til modstand?

Læs mere

Min Muse

Min Muse
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Min Muse handler først og fremmest om hemmeligheder og de menneskelige konsekvenser ved fortielserne og afsløringerne.
Det er en utrolig velkomponeret fortælling, der i to spor følger to kvinder, som har en del tilfælles og alligevel er meget forskellige. Det er særligt den flotte og velgennemførte komposition, der er romanens styrke. De to kvinders fortællinger komplementerer hinanden og de understreger og nuancerer romanens grundlæggende fortælling om kvinders kamp på tværs af tid og sted for frisættelse og frigørelse.
Romanens bagsidetekst lover også et mysterium om et hidtil ukendt maleri, der måske er et glemt mesterværk, men som i hvert fald starter en lavine af afsløringer om fortidens hemmeligheder og løgne. Det er også en ganske fin del af romanen, men det er først og fremmest en roman, der skal læses for sin fremstilling af de to kvindelige hovedkarakterer.

Læs mere

Mit halve liv

Mit halve liv
Author:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Ruth kommer som lille pige til Danmark, efter at hendes far er blevet slået ihjel under jødeforfølgelserne i Rusland. Hun adopteres af en ældre velhavende dame, som dog dør, førend Ruth er nået konfirmationsalderen, og Ruth efterlades igen alene. Hun tilbringer sine ungdomsår hos sin onkel og tante, som hun dog ikke har den store tilknytning til, og senere følger vi hendes ægteskab med en norsk forretningsmand, der er bosiddende på den spanske solkyst.
Gennem Ruths fortælling er hendes savn efter sin familie og en egentlig fortid, tilknytning og identitet gennemgående, og det foregår med Europas store historiske begivenheder i første halvdel af 1900 tallet som kulisse.

Læs mere

Det glemte brev

Det glemte brev er en rørende og unik fortælling; dens karakterer er troværdige og smukt beskrevet, ligesom de to centrale kærlighedshistorier er det. Frimærker og breve som fortællingens omdrejningspunkt fungerer godt og binder de to fortællinger flot sammen i en historie, der både er medrivende og spændende. Det er helt klart en fortælling, der fortjener at blive læst og oplevet – og den er et sublimt eksempel på en historisk kærlighedsroman.

Læs mere

Mitford mordene, første bog – Mysteriet på Asthall Manor

Mitford mordene - Mysteriet på Ashtall Manor
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Dette er første del i en serie af krimier, som er blevet sammenlignet med krimidronningen over dem alle Agathe Christie.
Det er godt gedigent stykket sammen, og Jessica Fellowes mixer flere skæbner og plotlinjer sammen på en let og ubesværet måde.  Det er en god krimi, og bliver man interesseret ved tanken om et mix af mordmysterie og Downton abbey, så tror jeg godt, jeg kan love, at man ikke bliver skuffet.
Men det trækker ned, at historien ikke er mere original; den opererer først og fremmest med arketyper, og den adskiller sig ikke væsentligt fra noget, man har set før. Derudover holder den en anelse mere end den kan love i forhold til portrætteringen af virkelighedens seks Mitford søstre.

Læs mere

Bersærker: Godfred Vejdekonge og Togtet mod abroditterne

Bersærker
Author:
Series:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Bersærker er en tegneserie, som beskæftiger sig med den tidlige vikingetid. Personligt har jeg altid interesseret mig meget for perioden, og jeg ville så gerne elske den her serie; Særligt fordi jeg også altid applauderer ambitioner om at formidle historie på en ny og anderledes måde. Men desværre lykkedes det ikke her.
Det er ustruktureret og ufokuseret og man vil alt for meget på hæfternes kun i alt knap fyrre sider, - illustrationerne er flotte, og det er seriens primære plus.

Læs mere

Lodbrogsønnernes ran

Lodbrogsønnernes ran
Author:
Sprog:
Originalsprog:

Lasse Holm er tilbage med andet bind i serien om Rolf Rapkæft og Lodbrogsønnernes togter i den tidlige vikingetid.
Ganske som det var tilfældet med første bind, er der her tale om en gennemarbejdet historisk roman spækket med detaljer. Romanen emmer af troværdig og autentisk vikingekultur, og ud over en troværdig fremstilling af plyndringerne, så formår Lasse Holm også at fremstille karakterer, som virker autentiske for tiden.

Læs mere

Lodbrogsønnernes Hævn

Lodbrogsønnernes Hævn
Author:
Sprog:
Originalsprog:

Hvis man er til vikingslag og sagnhelte – eller måske har abstinenser efter nye afsnit af HBO serien Vikings, så er Lasse Holms roman et rigtig godt bud.
Lasse Holm har skabt en roman, der er spækket med nordisk mytologis sagnhistorie og den tidlige vikingetids historie, og der er lagt et gedigent forarbejde i den.
I romanen er desuden indlagt et krimiplot i bedste detektivromanstil, og der er desuden et godt flow hele historien igennem, som kommer ladet med rigeligt af overraskelser og plotturns, så spændingen fastholdes gennem hele historien.

Læs mere

Lucie

Lucie er barbarisk og betagende; Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en historie, der rummer livets store og små spørgsmål, samtidig med at det er en spændingsfyldt og actionmættet fortælling – fyldt med nordiske guder og kristne myter. Det lyder måske som en rodebutik, men romanen står knivskarpt og det hele går op i en højere enhed. En original fortælling der med sin alsidighed vil tiltale langt de fleste læsere.

Læs mere

Den tyske pige

Den tyske pige
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Man skal nok være lavet af sten for ikke at blive berørt at Den tyske pige. Det er en gribende fortælling, der skildrer den virkelige historie om over 900 jødiske flygtninge fra Tyskland, der blev fanget på en båd og nægtet indrejsetilladelse i flere lande.
Bogens problem bliver dog, at det i højere grad er tanken om virkelighedens fortabte sjæle end det er romanens fortælling, som skaber tårerne.
Det er sorgfuldt, ubehageligt og uretfærdigt, og der er lagt op til tårer, mens  Hannah langsomt men sikkert mister sin barndomsuskyld og alle sine håb og drømme. Samtidig byder romanen på den løbende nutidige fortælling om pigen Anna, der leder efter svar om sin ukendte afdøde far, en historie der giver den kim af optimisme, som man midt i elendigheden har brug for. Den er der nemlig skruet lige lovlig højt op for.

Læs mere