Jeg ser mig selv som rytmisk

Jeg ser mig selv som rytmisk
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

’Jeg ser mig selv som rytmisk’ er en fortælling i flere akter, om den kvindelige hovedpersons dans gennem 8 år og en masse forskellige mænd.
Det er et portræt af den moderne kvindes jagt efter kærlighed; om at tage chancer og håbe, men også om at balancere mellem ønsker, forventninger og krav, mellem drømme og virkelighed, mellem accept og kritik.

Læs mere

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en net lille sag, der ganske vist omhandler et tungt emne, men som alligevel er let både at læse og fordøje. Det er en feel good fortælling om at komme videre og finde sig selv og kærligheden igen efter en stor sorg.
Historien spiller på rigtig mange velkendte (måske lidt for velkendte) elementer inden for den romantiske genre, og der er som sådan ikke de store overraskelser. Men den har sin charme; først og fremmest på grund af nogle sympatiske og fine karakterer.

Læs mere

Lykke-Per

Lykke-Per
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Stor udviklingsroman fra omkring 1900 tallets begyndelse, hvor vi følger Per Sidenius stort set fra vugge til grav. Pontoppidan er en ordrig forfatter, hvis sprog bærer præg af lange sætninger, og er man ikke vant til at læse ældre litteratur, kan sproget være lidt af en mundfuld.
Men Pontoppidans beskrivelser af særligt de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold er skarpe og poetiske, og selvom bogen her er lang, så står handlingen aldrig stille.

Læs mere

Mit halve liv

Mit halve liv
Author:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Ruth kommer som lille pige til Danmark, efter at hendes far er blevet slået ihjel under jødeforfølgelserne i Rusland. Hun adopteres af en ældre velhavende dame, som dog dør, førend Ruth er nået konfirmationsalderen, og Ruth efterlades igen alene. Hun tilbringer sine ungdomsår hos sin onkel og tante, som hun dog ikke har den store tilknytning til, og senere følger vi hendes ægteskab med en norsk forretningsmand, der er bosiddende på den spanske solkyst.
Gennem Ruths fortælling er hendes savn efter sin familie og en egentlig fortid, tilknytning og identitet gennemgående, og det foregår med Europas store historiske begivenheder i første halvdel af 1900 tallet som kulisse.

Læs mere

Gennem en hinde af is

Gennem en hinde af is handler grundlæggende om svigt, - Anne har svigtet sin søn, men hun har også svigtet andre, fx står hendes manglende evne til rigtig at knytte sig i et kærlighedsforhold centralt.

Men bogen handler også om den menneskelige selvoptagethed – eller måske snarere den menneskelige utilstrækkelighed. Anne vil gerne have et barn, men hun vil også ud i verden og realisere sig selv, og selvom hun tror, hun kan det hele, så ender hun alligevel med at være splittet, og det samvær, hun har med Thomas, er præget af hendes skyldfølelse over for ham.

Det er en roman, der på en mærkelig måde formår at være både nøgtern og poetisk i sin fortællestil. Den skraber kun overfladen af sine karakterer og deres indbyrdes forhold og alligevel efterlader den et markant indtryk.

Læs mere