Julen varer længe

Julen står for døren, og mangler du en bog til at sætte stemningen, så er ”Julen varer længe” bestemt et godt bud. Der er familiedrama for alle pengene, når familien Birch lukkes inde sammen i en uge over julen. Selvom handlingen måske nok hører til i den forudsigelige afdeling, så er bogen både underholdende, hyggelig og hjertevarm, og den vil passe fantastisk til en december hyggestund med julethe og pebernødder.

Læs mere

Små mennesker, store drømme: inspirerende personligheder for børn i aldersgruppen 4-8 år

Så er der nye bøger i serien ”Små mennesker, store drømme”, som er en række billedbøger målrettet børn i aldersgruppen 4-8 år, og som fortæller historien om nogle unikke kvinder, som havde store drømme og som gik målrettet efter dem.
I denne omgang er blandt andet udkommet historien om stjerneskuespilleren Audrey Hepburn og Rosa Parks, der kæmpede for lige rettigheder for sorte og hvide.
Jeg er begejstret for Hepburn bogen, men desværre ikke ligeså glad for Parks bogen, om end den rummer et væsentligt budskab.
Overordnet set er serien ”Små mennesker, store drømme” serien helt fantastisk og bør være fast inventar på børneværelset – ligesom der helt sikkert også vil være voksne (mig selv inklusiv) som vil få lyst til at samle hele serien.

Læs videre “Små mennesker, store drømme: inspirerende personligheder for børn i aldersgruppen 4-8 år”

Vi er brødre

Iben Mondrup har tidligere skrevet de anmelderroste Karensminde og Godhavn. ”Vi er brødre” kan ses som en såkaldt forløber til de to bøger, da vi i denne følger Jens og hans bror Poul og deres opvækst i Frederikshavn i efterkrigstidens Danmark.
Det er en roman, der brillerer med sine vidunderlige, intense og autentiske persontegninger; lige fra sine hovedkarakterer til de mere perifere bifigurer.
Det er en roman om interaktioner, relationer og reaktioner, og den skildrer mennesker og stemninger i en tid præget af krigens eftervirkninger.

Hvad handler den om:
Poul og Jens har under krigen været meget alene med deres mor, da faren måtte gå under jorden. Da faren kommer tilbage er han præget af krigens oplevelser, og moren er præget af farens tilbagevendende tungsind. De to brødre reagerer forskelligt på forældrenes problemer. Poul tager sig af sin lillebror og af moren; Han er idealist og vil væk hjemmefra. Jens er en forsigtig og intelligent drømmer.
De vokser op med forskellige syn på forældrene, tilværelsen og fremtiden, og deres forskellighed præger familien, - ligesom deres livsvalg tager dem forskellige steder hen.

Læs mere

Væddermændenes nat

Væddermændenes nat
Genre:
Sprog:
Originalsprog:

Væddermændenes nat er første bind i en planlagt fantasyserie på fem bind om brødrene Rodrik, Cedric og Stormfrik og deres kampe mod forræderi og mørke kræfter i landet Agamore.
Forlaget selv sælger bogen under hastagget #mensviventerpågameofthrones – og så er stilen og forventningerne ligesom lagt.
Jeg synes Tobias Stenbæk Bro kommer rigtig godt i mål med at skyde sin fantasyfortælling i gang, og jeg glæder mig meget til næste bind, hvor historien rigtig (forhåbentlig) kan komme i gang efter et første bind, hvor fokus fortrinsvis har været på at præsentere universet – det gøres til gengæld utrolig flot og med en stor grad af detaljerigdom.

Hvad handler den om:
I udkanten af landet Agamore ligger gården Ravnehøj, hvor ridderen Alfrik bor med sine tre sønner. Rodrik drømmer om at blive ridder og gift med den smukke adelsdatter. Cedric har ambitioner for gården og drømmer om at skaffe penge til at færdiggøre sine studier. Stormfrik er jæger og skytte og drømmer om at se hele kongeriget. Men deres drømme og ambitioner må snart træde i baggrunden, da en konflikt om magten eskalerer under en fest på gården. Kort efter indledes en række mystiske og ildevarslende begivenheder, og dystre hemmeligheder fra farens fortid tvinger drengene fra deres hjem på flugt fra en mystisk fjende.

Læs mere

Flammernes farve

”Flammernes farve” er en spændende roman om hævn og om at overkomme livets forhindringer. Den er elegant udført med et farverigt og flot persongalleri, og det leveres i en let humoristisk og alligevel dybsindig indpakning.

Hvad handler den om:
Madeleines far er død og efterlader hende en formue. Ved hans begravelse er en frygtelig ulykke dog skyld i, at hendes søn ender stærkt handicappet i en kørestol. Madeleines fokus er nu udelukkende på sønnen, og det bliver udnyttet i en grad, der efterlader hende ruineret med sin syge søn.
Madeleine har dog ikke mistet sin kampgejst, og en gammel ven kommer hende til undsætning i kampen for hævn og oprejsning. Der bliver brug for snilde, list og tilsidesættelse af moralske skrupler, når hævnen skal iscenesættes.

Læs mere

Lille Krokodille Bøgerne af Birde Poulsen

Bøgerne om Lille Krokodille af Birde Poulsen
Fra ABC-Forlaget – Anbefalet til 2-3 år.

Historierne er simple, men sproget er trods sin enkelhed fyldt med fine og gode variationer til barnet, der er ved at lære sprog.
Selvom fortællingerne nu og da fremstår lidt ulogiske og med spøjse sidespring, så vinder bøgerne alt i alt på de store og flotte illustrationer med masser af detaljer, samt historier der først og fremmest er i børnehøjde.

  Læs videre “Lille Krokodille Bøgerne af Birde Poulsen”

Min kæreste elskling

”Min Kæreste elskling” er en virkelig barsk men også rørende fortælling. Pigen Turtles kamp for at frigøre sig fra hjemmet og den tyranniske far er vanvittig flot beskrevet og de smukke naturbeskrivelser danner en fantastisk ramme om historien.

Turtle er teenager og bor alene med sin far. Han er utilregnelig og uligevægtig, og hans kærlighed til Turtle er altomsluttende, destruktiv og incestuøs. Turtle er bundet til sin far af ambivalente følelser; hun er afhængig af ham, hun hader ham, hun føler sig ansvarlig, hun elsker ham. På samme måde oplever Turtle verden med skepsis; hun klarer sig dårligt i skolen og hun hader kvinder.
Men i naturen er Turtle fri, hun klatrer på klipper, vandrer i skoven, betragter dyr, - her er hendes verden uendelig.
Da hun en dag møder drengen Jacob oplever hun for første gang venskabets magi, og hun begynder at forstå, at verden kan være større end blot hende og faren, og måske er der en vej ud?

Læs mere

Lilly anbefaler: 10 børnebøger for børn i aldersgruppen 2-4 år

Mangler du lidt inspiration til læsestoffet derhjemme, så kommer der her 10 bud på en god børnebog til barnet på 2-4 år.
Men hvad er en god børnebog? Det er der jo delte meninger om, og indimellem kan de voksne måske kloge sig lige lovlig meget på, hvad børn kan lide. Derfor har jeg i dette blogindlæg valgt at lade min datter på 3 år få ordet, og det er derfor hende, der har valgt bøger til dagens blogindlæg.

Læs videre “Lilly anbefaler: 10 børnebøger for børn i aldersgruppen 2-4 år”

Stillingen

Jeg havde glædet mig rigtig meget til den her bog – men det endte altså med at være en lidt flad fornemmelse. Karaktererne forbliver lidt uinteressante og langt hen af vejen, finder jeg ikke deres udvikling troværdig. Det er synd, for egentlig kan jeg godt lide selve romanens grundide; - nemlig at udforske de konsekvenser, som familiens dynamik har for opvæksten og den betydning forældrenes valg og fravalg har for børnene.

Hvad handler den om:
Roz og Paul Mellow udgiver en bog om sex; Bogen er illustreret med billeder af parrets hyrdetimer, og den indeholder en masse tips og tricks taget direkte fra deres eget soveværelse. Bogen bliver en kæmpe succes, men udgivelsen er knap så fantastisk for parrets børn, der en sen aften kigger i den og forandres for altid.
30 år senere er familien splittet, Roz og Paul er blevet skilt og de fire børn er spredt for alle vinde, og kæmper hver især med deres egne problemer. Fælles for de fire børn er dog det faktum, at de bebrejder forældrene, bogen og skilsmissen for deres problemer.
Et forlag vil genudgive bogen, men det er ikke alle, der er enige i, at det lige er en god ide, og tanken om bogen bringer gamle problemer op til overfladen.

Læs mere

Daniel Kehlmann: Mærkværdigt, morsomt og mesterligt.

Mit første møde med Kehlmann var han nyeste bog ”Tyll”.
Derefter valgte jeg at læse de fem andre titler, som er udkommet på dansk. Kehlmann er en underfundig fortæller, der til tider grænser til det slet og ret mærkelige, – han er filosofisk, humoristisk og satirisk, og hans romaner er ofte bygget op omkring flere forskellige fortællere og synsvinkler.
Kehlmann er bestemt ikke for alle, han er en anelse kringlet at læse, og indimellem kan hans til tider store persongalleri forekomme uoverskueligt og rodet. Men han er på mange måder en forfatter, synes jeg, der vinder ved nærmere bekendtskab.
Min favorit er afgjort F, her synes jeg, at Kehlmanns særlige stil med de skiftende synsvinkler fungerer bedst, ligesom hans kombination af filosofisk refleksion og let humor kommer mest til sin ret. Længere nede i dette indlæg skriver jeg mere om F og mine andre Kehlmann oplevelser.
Herunder vil jeg først i få korte afsnit skrive om nogle af Kehlmanns kendetegn; Humoren, fortællestilen og filosofien.
Derefter giver jeg en kortere opsummering af de seks Kehlmann bøger jeg har læst; Hvad handler de om, og hvad var min oplevelsen af dem. Læs med, og se om du kan blive inspireret til at dykke ned i Kehlmanns univers.

Læs videre “Daniel Kehlmann: Mærkværdigt, morsomt og mesterligt.”