Og de onde lo – amoralske fabler

Højtlæsningsbog henvendt til ca. 7-10 år.
Kan også med fordel anvendes i undervisningen til de lidt ældre børn.

I ”Og de onde lo” er de klassiske moraliserende dyrefabler vendt på hovedet. Den traditionelle genres moraler om det gode og rigtige er i stedet historier om en anden side af mennesket; Der hvor vi ikke er gode og næstekærlige, men snarere er egoistiske. Det fungerer ganske godt, særligt understøttet af de flotte illustrationer.
Jeg synes, det er skønt med litteratur for børn, der ikke kun tager fat på det, som er udtryk for ”det gode, det sande og det skønne”, men også tør tage favntag med nogle af de ”forbudte følelser”, som jo i høj grad også er del af det at være menneske.

Læs videre “Og de onde lo – amoralske fabler”

Mine første eventyr

Målgruppe: 3-5 år. (primært 4-5 år)

Med Mine første eventyr har forlaget Carlsen sat sig for at lave en formidling af H.C. Andersens klassiske eventyr til de helt mindste. Det synes jeg de slipper delvist godt afsted med.
Illustrationerne er flotte og fylder godt på siderne, ligesom sproget også er tilpasset målgruppen.
Men desværre er historierne ikke i tilstrækkelig grad adapteret til sin målgruppe. Man har langt hen af vejen fastholdt eventyrenes komposition og handlingsforløb, – og det er jo uden tvivl et bevidst valg ikke at ændre i H.C. Andersens historie – men særligt Tommelise og Svinedrengen lider under, at det er historier, der sandsynligvis ikke i tilstrækkelig grad vil fange målgruppen. Alternativt burde man have udvalgt nogle andre eventyr, – her er Den grimme ælling et langt bedre valg til serien.

Læs videre “Mine første eventyr”

Kaj bøgerne af Mats Léten

Primær målgruppe: 1-2 år.

Kaj bøgerne rummer helt enkle historier med velkendte scenarier fra barnets hverdag. Sproget er simpelt og enkelt med mange gentagelser – hvorfor den er særligt egnet til de helt små.
Illustrationerne er desuden på en gang enkle og detaljerige; Hver bog tager udgangspunkt i samme scene, man ser fx Kaj i sit soveværelse i alle illustrationer i Kaj er væk. Men alle bøgerne trods denne enkelthed små sidehistorier, som særligt de lidt større vil have fornøjelse af.

Læs videre “Kaj bøgerne af Mats Léten”