Pachinko

Hvis man er til historiske slægtsromaner, så hører Pachinko absolut til i den anbefalingsværdige ende. Vi starter omkring år 1900 i Korea hos en fisker og hans kone, og vi ender i Tokyo i 1989 hos tipoldebarnet Solomon.
Pachinko er en storslået slægtsroman. Min Jin Lee har skrevet en vidunderlig historie, der på en gang fortæller om de specifikke forhold i Japan og Korea i det tyvende århundrede, og samtidig formidler en elementær og aktuel fortælling om fordomme, fordømmelse, skyld og skam.
Der er givet plads til at lade et væld af karakterer komme til orde, og der dvæles ved de kulturelle beskrivelser.

Læs mere