Da Audrey Wilde forsvandt

Da Audrey Wilde forsvandt er en klassisk time-slip-novel, hvori et fortidigt og et nutidigt spor kædes sammen og mødes i et spændende plot.
Eve Chase skriver utrolig medrivende og hun formår i den grad at skabe ikke bare billeder, men også følelser i sine levende beskrivelser. En absolut velskrevet og spændende fortælling oplagt til alle med hang til det historiske, mystiske og stemningsfulde, og som elsker et plot fuld af familiekonflikter og hemmeligheder.

Læs mere

Tyverier

Tyverier
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Ikke siden Helle Helles mageløse novellesamling Biler og dyr fra år 2000 har jeg læst så god en novellesamling, som den Thomas Korsgaard leverer her.
Han fanger mennesker og stemninger i helt enkle beskrivelser og med ganske få ord folder han over få sider hele skæbner og store temaer ud.
Thomas Korsgaard skildrer outsiderne og de skæve eksistenser på en måde, der får mig til at tænke på en moderne Herman Bang, og han gør det i en fantastisk veludført minimalisme, der får tematikken til at boble frem mellem linjerne.

Læs mere

Pitbull

Pitbull
Genre:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Pitbull er tredje bog i rækken om makkerparret Heloise Kaldan og Erik Schäfer, og selvom det blev min første bog i serien, så er det med garanti ikke det sidste, jeg har læst af Anne Mette Hancock, som formår at skabe en spændende krimi, der giver plads til at udfolde sine karakterer og skaber stof til eftertanke.

Læs mere

En lykkelig slutning

En lykkelig slutning
Author:
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Maren Uthaug er tilbage med en roman, der ganske ligesom den forgående roman Hvor der er fugle tager fat i det svære og tabubelagte, og med sin nøgterne og usentimentale stil formår hun at gøre det morbide og groteske ganske morsomt. Maren Uthaug tager os med gennem en særdeles særpræget slægtshistorie gennem syv led, og samtidig fortælles historien om danskernes forhold til døden gennem de sidste 200 år. Hun lægger ikke fingre imellem, og lader os se både det grimme, ubehagelige og uhyggelige ved mennesket, og efterlader sin læser chokeret, fascineret og ganske godt underholdt.

Læs mere

Anne Franks Dagbog – Graphic Diary

Anne Franks dagbog i en herlig nyfortolkning som grafisk roman – eller tegneserie (det er vist efterhånden en anelse old-school at bruge den betegnelse).
En klassiker får nyt liv og dermed mulighed for at finde et helt nyt publikum.

Ari Folman og David Polonsky får det bedste ud af den grafiske genre og har ligeledes fundet den perfekte balance mellem nyfortolkning og respekt for originalen.

Læs mere

Dage i Cape May

Dage i Cape May
Author:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Dage i Cape May er en roman der syder af intenst begær og erotik toppet med en god portion gin.
Det er en historie om sex og begær, om at give sig hen til sin egen længsel, og vide hvornår man skal stoppe igen. Det er historien om ægteskab, troskab og tilgivelse. Men det er også historien om at ville have det hele, og først for sent forstå, at alle handlinger har konsekvenser.

Læs mere

Dukkeværkstedet

Dukkeværkstedet er en roman, der både i sine miljøbeskrivelser og kønspolitiske fokus tager os med tilbage til 1850’ernes London. Det er en meget troværdig historisk skildring. Romanen er intens og dragende i sin stemning, og karakterernes længsler og skuffelser lever i en grad, der rører læseren fra første side. Men romanen er også mystisk og chokerende i sin skildring af den afstumpede og bizarre Silas og hans besættelse.

Jeg var betaget af denne mystiske og dragende stemning fra første side og jeg var forelsket i karakterne og de levende miljøbeskrivelser.

Læs mere

Forsvindingsnumre

Forsvindingsnumre
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Et meget poetisk værk om en på gang smuk og ganske uskøn sorgproces.
Amalie Langballe tager os med helt derind, hvor der gør ondt, og hvor de fleste vil kunne genkende et og andet. Det er en dragende og stille fortælling om Agnes, der flygter fra sorgen og forsøger at finde sig selv i en verden, der ikke længere giver mening uden hendes mor.

Læs mere

Oplyst

Oplyst
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

En fuldstændig bjergtagende fortælling om en ung kvindes rejse mod selvstændighed. Det er en historie om at elske sin familie, men samtidig være nødt til at søge væk fra den.
Tara Westover fortæller sin historie i en smuk reflekterende stil, og hendes kærlighed til familiens medlemmer, selv dem der har svigtet hende, er så intens, at man fornemmer den gennem siderne. Det her er ikke bare en af de bedste bøger i 2018, det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Læs mere