Asymmetri

no-book-cover-available
Sprog:
Originalsprog:

Asymmetri er helt klart en bog, der skal læses for sin originale form. Lisa Halliday præsenterer et nybrud med romanens traditionelle form; Det er en bog, hvor det i høj grad er læseren selv, der skal skabe meningen, - og på den måde er bogen modig og anderledes. Det er en bog, der først og fremmest taler til litteraturelskere og dem der holder af anderledes og udfordrende læseoplevelser.

Læs mere

Elastik

Elastik
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Elastik er en roman om et utrolig interessant emne; Tematikken og portrætteringen af det grådige og egocentriske menneske, der drømmer om kærlighed og intimitet, men som ikke er i stand til at se ud over sig selv længe nok til at række ud efter den, er meget interessant og leveres flot – både gennem hovedpersonen Alice, men måske endda endnu stærkere gennem beskrivelserne af hendes relationer og af romanens bifigurer.

Romanen er flot skrevet og veksler mellem det smukke og poetiske i drømmene om kærligheden og det rå og nøgterne, når vores hovedkarakter Alice folder sin narcissisme ud.

Desværre er romanen ikke lige stærk i alle afsnit, og sekvenserne med kropsforagt og det kønsnormative samfund, synes jeg ikke fungerer som en integreret del af romanens hovedfortælling.

Læs mere

Hjælp

Hjælp
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Hjælp er en autentisk og personlig beretning, som først og fremmest leverer en larmende og voldsom kritik af systemet. Jacob Skyggebjerg arbejder med flere forskellige fortælleteknikker som supplerer hinanden og efterlader læseren med en unik læseoplevelse.
Bogen rører og provokerer, og jeg kunne heller ikke undgå undervejs at blive voldsomt irriteret på bogens hovedkarakter (Skyggebjerg selv). Som forfatter og skribent kan han dog kun roses; Han mestrer det poetiske, det barske, det nøgterne, det debatterende og det satiriske og han formår at bruge det til sin fordel i en godt opsat roman, der understreger hans skarpe kritik.

Læs mere

Alt det jeg ikke husker

Alt det jeg ikke husker
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Alt Det Jeg Ikke Husker har vundet stor anerkendelse og tonsvis af gode anmeldelser. Den er skrevet godt, byder på en anderledes fortællestil, og lægger med sine mange ubesvarede spørgsmål op til refleksion.
Men det er også en bog, der aldrig bliver rigtig spændende, og hvis karakterer trods store nuancer ikke rigtig gør indtryk – af samme årsag bliver den altså også lidt kedelig.
Bogen kan særligt anbefales til fx litteraturklubber – for der er en del at diskutere og snakke om.

Læs mere