Alt hvad jeg ved om kærlighed

Sex and the city i London – det er vist den helt hurtige opsummering af Dolly Aldertons bog.
Der både plads til humor og alvor i Aldertons selvbiografiske roman om livet i tyverne.
En fin og hjertevarm fortælling om venskabets betydning og om at finde sig selv i et kaos af jobsøgninger og dårlige dates.

Læs mere

Et andet menneske, et andet liv

Et andet menneske, et andet liv
Author:
Sprog:
Originalsprog:

Sofie Jama har skrevet en på mange måder bemærkelsesværdig roman. Tre gribende skæbner fra tre forskellige krigshærgede områder flygter mod et bedre liv.
Jamas fortælling er både poetisk og provokerende i sit sprogbrug – men først og fremmest er det ærligt. Det er barskt uden at være overstrømmende sentimentalt. Det er historien om at flygte fra alt det man kender, og om at finde sig selv i en helt ny verden i et helt nyt liv.

Læs mere

Fanny Fairychild og det magiske spejl

Fanny Fairychild og det magiske spejl
Author:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Fanny Fairychild og det magiske spejl er første bog i en planlagt serie om pigen Fanny, der i en søgen efter sin mor finder en magisk verden befolket af alfer, drager og nordiske guder.
Det er en fortælling for børn, og den emmer af en barnlig idyl og naivitet som klæder fortællingen rigtig godt.

Læs mere

Asfalt og blomster

Asfalt og blomster
Author:
Sprog:
Originalsprog:

Asfalt og blomster er historien om et mord. Men det er ikke en krimi. Det essentielle er ikke opklaringen af mordet. Det er snarere en fortælling om tre skæbner, der alle er knyttet til mordet; Offeret Alice, sønnen Jack og journalisten Mikkel, der ønsker at opklare det.
Det er et portræt af tre mennesker, og det fungerer også som et portræt af Danmark i halvfjerdserne.
Romanen har sine stærke øjeblikke i beskrivelsen af sine karakterers afmagt og desperation, men sammenhængskraften udebliver en anelse, og særligt journalisten Mikkels afsnit fungerer dårligt og fremstår malplaceret.

Læs mere

Vilde dyr

Vilde dyr
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

En mors kamp for sin søn. Fra sit mørke skjul sidder hun og venter. Skuddene lyder, stemmerne nærmer sig – hvad skal hun gøre for at redde sig selv?
Gin Phillips har skrevet en roman om kampen for overlevelse, og de instinkter og tanker der sætter ind, når en mor for alt i verden vil redde sit barn.
Gin Phillips skriver sig helt ind under huden på en. Jeg var med Joan i hendes kamp for overlevelse. Jeg mærkede pulsen stige, angsten tage til og den ubehagelige knude i maven.
Det er skrevet så man er der – og det er dæleme godt!

Læs mere

Glasnøglen

Glasnøglen
Sprog:
Originalsprog:

Glasnøglen er en spændingsroman, der følger to tilsyneladende almindelige danskere, som pludselig bliver viklet ind i en mystisk sag om mærkelige fugle og uforklarlige klimaforandringer. Snart er de to forfulgt og jagten går fra Thailand til Californien i et tempofyldt flow, der opbygger en fin spænding, som desværre aldrig rigtig kommer i mål.

Læs mere

Hvor der er fugle

Hvor der er fugle
Author:
Sprog:
Originalsprog:

En dyster fortælling om uretfærdige livsbetingelser, forkerte valg, bitterhed og barske vilkår, der er smukt fortalt i en enkel og nøgtern stil. Maren Uthaug fører os kaleideskopisk gennem den samme fortællings forskellige perspektiver ved skiftevis at give stemme til romanens karakterer. På den måde udfolder og forandrer historien sig, og man skiftevis forarges og græmmes efterhånden som begivenhederne ændrer karakter og store familiehemmeligheder afsløres.

Læs mere

Uhyret i Essex

uhyret i essex
Author:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Uhyret i Essex blev en underlig ambivalent læseoplevelse for mig.  Der er så meget, der er åbenlyst fantastisk ved romanen, og alligevel blev jeg aldrig sådan for alvor grebet.
Romanen er rig på nuancer i sin skildring af victoriatidens England, og konflikterne i og mellem dens hovedkarakterer ligger og ulmer flot og farverigt mellem linjerne. Men flere steder bliver den lidt tung i sine fremstillinger til trods for et ellers flot, poetisk og ordrigt sprog.

Læs mere

Teateranmeldelse: Blodbadets gud

  • Aalborg Teater, 9.1.2018
Foto Allan Toft

4/5 stjerner. 

Aalborg teater kalder selv ”Blodbadets gud” for en forestilling om curlingforældre, men det er måske mest af alt en forestilling om den pæne overflade, der krakelerer, – for det gør den i den grad, og det er voldsomt, hylende morsomt og også en smule genkendeligt.

To par har sat hinanden i stævne hos det ene par for at tale om en uheldig sag; det ene pars søn har slået det andet pars søn, og han har mistet et par tænder.

Allerede i løbet af stykkets første replikker fornemmer man tydeligt den dårlige stemning, på trods af begge pars ihærdige forsøg på at opretholde en høflig og imødekommende indstilling. 

På den ene side har vi den anspændte og fortravlede Alain og hans stilfulde og snerpede hustru Annette. På den anden side den selvretfærdige og retskafne Veronique og hendes lidt livstrætte mand Michel. 

Det starter smukt og pænt med standardiserede høflighedsfraser og forstilt interesse i hinandens respektive karrierer og interesser. Men det er tydeligt, at det ulmer under overfladen. 

De to kvinders behov for at forsvare deres eget barn, og deres irritation over mændenes manglende interesse i balladen kommer til udtryk gennem verbale stikpiller og slet skjulte blikke.

Facaden krakelerer dog hurtigt, og snart smuldrer det for samtlige af stykkets fire karakterer, og alle frustrationer bryder ud i lys lue i et verbalt blodblad. 

Det handler om curlingforældre i den forstand, at de to forældrepar forsøger at løse en konflikt for deres børn. Men i virkeligheden handler det om, hvor civiliseret mennesket egentlig er, når det føler sig angrebet på det allervigtigste: Vores principper og livsværdier. 

Det er hylende morsomt og det er det først og fremmest fordi de fire skuespillere er fantastiske. Stykket her er i høj grad afhængig af nogle skuespillere med stor sans for timing, og som formår at give sig fuldstændig hen til deres karakterers følelser og vanvid. 

I dette stykke er særligt de to kvinder spillet af Nanna Skaarup Voss og Camilla Gjelstrup eminente; I stykkets første halvdel, hvor facaden stadig er intakt, er en stor del af komikken frembragt af netop deres fantastiske sans for mimik og kropssprog.

Men også Jacob Moth-Poulsen som Michel er virkelig god og leverer nogle vidunderlige one-liners. 

Forfatter: Yasmina Reza

Iscenesættelse: Martin Ringmose

Skuespillere: Nanna Skaarup Voss, Camilla Gjelstrup, Jacob Moth-Poulsen, Lars Topp Thomsen.