Når jeg udtrykker min begejstring for Pontoppidans forfatterskab og særligt fremhæver hans tidlige forfatterskab og alle de dejlige noveller, så er der rigtig mange, der melder tilbage til mig, at de har læst fx Lykke-Per, men aldrig nogen af hans noveller. Men hvis man er frisk på at kaste sig ud i novellerne, så fremhæver jeg her mine fem absolutte favoritter fra Pontoppidans hånd.
Pontoppidan debuterede i 1881 med samlingen “Stækkede vinger”, herefter fulgte “Landsbybilleder” i 1883, “Fra hytterne” i 1887 og “Skyer” i 1890.
Det er særligt i samlingerne “Fra Hytterne” og “Landsbybilleder”, at han virkelig foldede sin evne til stærk og skarp samfundssatire ud. Pontoppidan var på landarbejdernes side, og han udstiller groft de rige bønders grådighed samt kirkens hykleri, ligesom han helt hjerteskærende formår at skildre den fattige landarbejders armod.
Samlingen “Skyer” adskiller sig lidt fra de andre ved at være udpræget mere politisk. Den tager udgangspunkt i den på daværende tidspunkt aktuelle politiske krise kaldet “Provisorietiden”. Striden handlede om magtfordelingen mellem Folketinget, der var domineret af Venstre, og Landstinget, hvor Højre havde massivt flertal. Grundloven bestemte, at finansloven først skulle forelægges Folketinget. Men Statsminister Estrup, der var Højremand, fik trods modstand fra Ventre alligevel sin finanslov vedtaget ved at godkende den udenom Folketinget. Dette vakte forargelse i samfundet, som mente, at den konservativt ledede regering havde begået brud mod Grundloven. Pontoppidan var Venstremand og deltog især i forargelsen, som han altså belyser i sine noveller i samlingen “Skyer”. En rigtig god samling i øvrigt, som dog er meget bundet til tiden og den politiske konflikt, og derfor nok kræver, at man forud for læsningen sætter sig en smule ind i konflikten.
Men det var også mine fem Pontoppidan favoritter vi kom fra, og dem får I her;
- Bonde-Idyl
(Fra samlingen Landsbybilleder)
På en landsbyegn gør en rig bondemand klar til det årlige Mikkelsgilde, hvor rige bønder fester med landarbejderne. Men det forlorne og al forstillelsen er til at få øje på, og Pontoppidan udstiller med sin sædvanlige ironiske pen de rige bønders hykleri og grove udnyttelse af landarbejderne.
- Ane-Mette
(Fra samlingen Fra Hytterne)
En fattig kone graver stumperne af et lille barneskelet ned på kirkegården i smug, fordi hun ikke har råd til et ordentligt gravsted. Alt imens hun graver, håber hun på, at lidt af pompen og pragten fra det igangværende begravelsesoptog for en af egnens rigeste også må være en smule for hendes elskede Ane-Mette.
- Naadsensbrød
(Fra samlingen Fra Hytterne)
Den fattige Stine skal på “Kassen”, det fornemme aftægtshus for fattiglemmer, der troner smukt på toppen af bakken og er hele egnens pryd. Men det er som om, at egnens fattiglemmer slet ikke forstår at sætte pris på husets skønhed.
- Et grundskud
(Fra samlingen Fra Hytterne)
En fattig landsmandsfamilie gruer for fremtiden, da deres eneste tilbageværende so og primære fødekilde bliver syg.
- Knokkelmanden
(Fra samlingen Fra Hytterne)
Et landsmandsægtepar har knoklet hele livet for at få råd og få deres eget kun for at blive ramt af en tragedie, da de endelig skal nyde frugterne af deres hårde arbejde.