Mit 2020 var på mange måder et svært år – rent læsemæssigt. Med to små børn hjemme under nedlukningen var der pres på for at få enderne til at mødes, og overskuddet til bøgerne var ikke stort. Sidst på foråret blev jeg også udfordret af en hjernerystelse, som satte læsningen lidt ud af spil i halvanden måneds tid, og endelig betød en forværring af min epilepsi nye piller og endnu engang mindre overskud.
Det fik betydning for bøgerne. Det fik betydning for, hvor meget jeg orkede at læse, men også hvad jeg orkede at læse, og hvordan jeg læste det. For jeg har helt generelt været lidt sværere at imponere i år, det manglende overskud har nemlig gjort det sværere for mig at leve mig helt ind i bøgernes verden, og særligt de måske lidt tungere titler har jeg haft vanskeligt ved at overskue.
Min top fem i år var svær at finde frem til, først sad jeg længe og vævede over titlerne, men derefter lagde jeg overvejelserne på hylden for en stund og da jeg vendte tilbage til beslutningsprocessen valgte jeg slet og ret de fem bøger, som af den eller anden grund står stærkest i min erindring.
Udover de fem nedenstående bøger, så blev 2020 dog også læseåret, som jeg vil huske for en fantastisk genlæsningsoplevelse af stort set hele Jane Austens forfatterskab, ligesom det blev året hvor jeg stiftede bekendtskab med Bridgerton familien i Julia Quinns romantiske serie om skandaler og romancer i 1800 tallets England.
Det blev også året, hvor jeg mødte Justice, den knivskarpe pige, der altid ender i mysterier på sin kostskole i serien En pige ved navn Justice af Elly Griffiths.
Endelig vil jeg også huske 2020 for at være året, hvor jeg endelig stiftede bekendtskab med Mathilde Fibiger og hendes forfatterskab. Læs mere om den oplevelse her.
Min top 5 for 2020 kommer her;
Charlotte McConaghy: Til verdens ende
”Vi er den eneste planet med oceaner. I hele det kendte univers er vi de eneste, der har den helt rigtige beliggenhed til dem, ikke for varmt ikke for koldt, og det er den eneste grund til, at vi lever, for det er oceanet, der skaber den ilt, vi indånder. Når man tænker rigtigt over det, er det et mirakel, at vi overhovedet er her”
”Til verdens ende” er mange vidunderlige ting på en gang. Det er en moderne genfortolkning af Moby Dick, et skræmmende aktuelt stykke klimalitteratur, en vidunderlig dragende fortælling om sorg og heling, en smuk rejse gennem kærlighed og smerte og fremfor alt en poetisk hyldest til naturen. Kært barn har mange navne, og stor litteratur rummer flere facetter og mange kvaliteter. Charlotte McConaghys værk ”Til verdens ende” ramte mit litteraturbankende hjerte på mange måder, og det er en roman der efterlader sin læser grebet og rørt, fordi den i al sin enkelhed fremstiller hvordan naturen på en gang kan være stærk og skrøbelig, og hvorfor det er så vigtigt at vi passer på den.
Sigridur Larsen: Crash Kalinka
”Europa blomstrer. It’s a new dawn. Der er ikke noget, der kan sætte fut i kapitalismens gnistrende hjul som en god, gedigen verdenskrig.”
Crash Kalinka lader sig ikke sådan lige opsummere eller forklare. Den er på mange måder helt sin egen. Det er et uhyre originalt værk, der skaber en helt særlig stemning med sin hæsblæsende associative stil.
Romanen handler om den 31 årige Kalinka, der bor i et usselt lille hummer i København mens hun forsøger at få job som stewardesse i et lavprisflyselskab. Kalinkas vej mod at få luft under vingerne kombineres med glimt fra hendes slægts historie og den islandske kultur og natur, som hun kommer fra. Sigridur Larsen skildrer en familie og et lands historie i korte glimt, og selvom det går stærkt skabes en stemning af barske vilkår, og møjsommeligt slid og slæb.
Sigridur Larsens fortællestil føles på mange måder, som at være oppe i hovedet på en manisk person, der helt uden filter fortæller sin historie.
Der mixes mellem samfundskritik og slægtshistorie, og det gøres i en stilart, der bestemt ikke er uden hverken humor eller intelligent finesse. Som læser taber men uvægerligt tråden op til flere gange. Men det gør ikke noget. For man efterlades alligevel med et uudsletteligt indtryk.
Anette Bjergfeldt: Højsangen fra Palermovej
”Der er ingen ure i Varinkas stuer. Tiden kan komme og gå, som den vil. Hvad rager det hende? Så det gør den. Tiden. Kommer og går”
Højsangen fra Palermovej af Anette Bjergfeldt er en vidunderlig slægtshistorie med en pallette af festlige, farverige og flamboyante karakterer. Det er fortællingen om Hannibal, der i begyndelsen af 1900 tallet køber en villa på Palermovej i håbet om at skabe en højborg for højstemt kunst og kærlighed. I Rusland møder han Varinka, en cirkusprinsesse fra et falleret cirkus, og selvom de dårligt kan tale sammen, så føler han sig sikker på, at hun kan blive genstanden for hans høje forventninger til livet og kærligheden.
Hannibal og Varinkas børnebørn, tvillingerne Olga og Esther, mangler heller ikke forventninger til tilværelsen, og de stræber begge efter et liv som kunstnere, men må sande, at livet ikke altid byder en det, man forventer eller for den sags skyld har fortjent. ”Glem det røvhul” råber den koleriske mormor Varinka fra underetagen på Palermovej, mens Esther og Olgas far passer sine præmieduer, og mor Eva slænger sig i sol og rosenvand. I nabohuset huserer Gartneren, alt imens hans stakkels kone Grethe forsøger at holde sammen på familien og sig selv.
Det er svært ikke at blive charmeret af denne fortælling, der i et sprog, som er mindst ligeså festligt og farverigt som sine karakterer, fortæller en historie fyldt med hjertevarme og røverhistorier. Det er en historie om livets banaliteter og tilfældets uretfærdigheder, om menneskers forskelligheder og den kærlighed, der alligevel binder os sammen. Men måske især mest af alt en roman om at have store forventninger, blive skuffet og alligevel få en masse alligevel.
Anna James: Den magiske boghandel: Tilly og bogvandrerne
Jeg har tabt mit hjerte fuldstændig til Tilly og det magiske univers af bogvandrere, underbiblioteker og undslupne bogkarakterer. Det er en fantastisk fortælling for børn og voksne om glæden ved bøger. Men også om mysterierier, venskab og familie.
Tilly og bogvandrerne er en oplagt bog til bogelskere og har meget af den samme charme som man kender det fra fx Harry Potter universet. Den anbefales til børn og voksne i alle aldre fra ca. 8 år.
Tilly bor hos sine bedsteforældre i en stor og hyggelig boghandel i London. Tillys far er død og hendes mor forsvandt, da hun var ganske lille, og der er ikke rigtig nogen, der vil tale om hende. Tilly savner den mor, hun aldrig har kendt, men hun elsker sine bedsteforældre og ikke mindst bøgerne, hvori hun føler sig mere hjemme end hun gør det i de fleste virkelige sociale situationer.
Men en dag opdager Tilly, at hun besidder nogle magiske egenskaber; Hun kan rent faktisk rejse ind i bøgernes verden! Snart har hun opdaget en hel verden af magiske bogrejser som bestyres i det hemmelige underbibliotek. Men der er også hemmeligheder i det magiske underbibliotek. Hvem er den mystiske Enoch Chalk? Og hvorfor brød Tillys mor ind i bibliotekets fortrolige arkiver kort før sin forsvinden?
Der er så meget charme og hygge i den her fortælling, og jeg kan næsten ikke vente på næste bind i serien, som efter planen er sat til at udkomme september 2021. Den hyggelige boghandel Pages og co. er et rent drømmescenario for enhver bogelsker, og man kan næsten mærke varmen fra kaminens knitren, dufte de mange hyldemeter bøger og smage de mange lækre kager fra boghandlens egen konditor Jack. Der er med andre ord hyggestemning for alle pengene.
Martin Ellermann: Hvor legen ender
”Alt er pænt. Alt er ordentligt. Røde klodser for sig og blå klodser for sig, Folk valfarter til byen. Men de færreste bliver mere end en dag. For byen er en konstrueret destination. Den har ingen historie, og den har ingen sjæl. Her voksede vi op”
En dreng flytter til Billund og møder hurtigt den jævnaldrende Jesper, som er både populær, selvsikker og handlekraftig. De bliver venner og danner de næste år parløb i byens trygge rammer, som de gradvist føler sig mere og mere rastløse i. Stilheden bringer det værste frem i dem, og de skaber deres egen uorden i den velfriserede tilværelse ved fælles narrestreger og grænsesøgende handlinger. Men som ungdommen banker på forskubbes balancen mellem de to drenge, og mens vores hovedperson længes mere og mere efter eventyret forsvinder Jesper mere og mere ind i sig selv.
Billund og den velfriserede parcelhusidyl får et drag over nakken i Martin Ellermanns tredje roman ”Hvor legen ender”, som tager udgangspunkt i hans egen opvækst i Billund, som han i romanen kalder en konstrueret by. Men det er mindst ligeså meget og måske endda mere en roman om overgangen fra barndom til ungdom, og om det tab af uskyld der følger med, når virkeligheden banker på udenfor den trygge ramme af barndommens narrestreger.
Det er en fortælling om to venner, hvis venskab undergår en forandring, idet balancen forskydes mellem dem. Ungdommen åbner for muligheder og trangen til at slippe ud af de trygge rammer i parcelhusidyllens forsnævrede rammer tager til for den ene, mens den anden vægrer sig ved åbningen mod den store verden og reagerer med angst og usikkerhed.