Pachinko

Hvis man er til historiske slægtsromaner, så hører Pachinko absolut til i den anbefalingsværdige ende. Vi starter omkring år 1900 i Korea hos en fisker og hans kone, og vi ender i Tokyo i 1989 hos tipoldebarnet Solomon.
Pachinko er en storslået slægtsroman. Min Jin Lee har skrevet en vidunderlig historie, der på en gang fortæller om de specifikke forhold i Japan og Korea i det tyvende århundrede, og samtidig formidler en elementær og aktuel fortælling om fordomme, fordømmelse, skyld og skam.
Der er givet plads til at lade et væld af karakterer komme til orde, og der dvæles ved de kulturelle beskrivelser.

Det er fortællingen om pigen Sunja, der forelsker sig i den rige og gifte Hansu, der desuden viser sig at have farlige forbindelser.
Det er fortællingen om Noa, der vokser op uden kendskab til sit egentlige fædrene ophav, og som hele livet kæmper for at bevise sit værd i et Japan, der ser ned på hans etnicitet.
Det er historien om Yumi, der er flygtet fra sin fordrukne og prostituerede mor i håbet om at skabe sig et bedre liv.
Det er fortællingen om Etsuko, en japansk kvinde, der må leve uden sine børn og med skammen fra et forlist ægteskab.
Det er fortællingen om Mozasu, der opbygger et imperium og bliver rig, men som alligevel må leve med, at han aldrig vil kunne gøre sig fri af de fordomme, der klæber til hans koreanske baggrund.

Men det er også historien om mange mange flere, og hver og en træder levende frem i rørende og gribende portrætter, der fortæller om det enkelte menneskes drømme og håb, der lever på trods af skuffelser og nederlag.

Jeg vidste ikke meget om Koreas historie før jeg læste denne bog, og jeg vidste intet om Japans annektering af Korea og de efterfølgende kulturelle sammenstød mellem den japanske og den koreanske befolkning. Det var dog intet problem under læsningen, for Min Jin Lee guider flot sin læser gennem de historiske begivenheder og de koreanske traditioner og tanker.

Romanen er lang, men sproget er let og der skiftes ubesværet mellem de mange forskellige synsvinkler, hvilket både giver en god dynamik i fortællingen, ligesom det samtidig skaber en god synergi i romanen, der overordnet set fortæller en historie om de håb og drømme, der gemmer sig bag ethvert menneske, og som alle fortjener at blive hørt og ikke mindst set.

Min Jin Lee fortæller om Sunja og hendes slægt, der flytter til Japan og møder de fordomme, som klæber til deres koreanske etnicitet. De kæmper mod fattigdom og den sociale fornedrelse, men de bevarer deres drømme og håb om en bedre fremtid.
Sunjas slægt skal kæmpe for at få en plads i det japanske samfund, og selvom de arbejder hårdt, betaler deres skat og holder sig inden for lovens rammer, så ses der skævt til dem udelukkende på grund af deres etnicitet. Men fordommene går begge veje, og mange koreanere opfatter japanere som fordomsfulde og ondskabsfulde.
Der er flere forhold, der gør integrationen svær, og fordommene fastholdes gennem generationerne.
Det lyder måske bekendt?
Pachinko foregår på den anden side af jorden, men bogens tematikker kan sagtens være interessante og aktuelle set i en dansk sammenhæng.

Min Jin Lees fortælling gør sig desuden bemærket ved at skabe et meget troværdigt og tydeligt billede af den koreanske kultur. Skyld, skam og hensynet til familien vejer tungt, og bliver en rodfæstet del af alle karakterernes udvikling og handlinger. Min Jin Lee får formidlet tankerne og værdisættet i kulturen så levende, at man føler sig som en del af den, og jeg forstår karaktererne og deres konflikter, selvom kulturen er fremmed for mig.

Alt i alt føler jeg mig på mange måder beriget efter at have læst Pachinko.
Det er et unikt indblik i historien og kulturen for de koreanske immigranter i Japan i det tyvende århundrede, og det er samtidig en eviggyldig og aktuel fortælling om familiens bånd og hensynet til sine medmennesker.
Mest af alt er det dog en fantastisk parade af vidunderlige og gribende menneskeskæbner. Det er her romanens største styrke ligger; Min Jin Lee giver stemme og liv til alle sine hoved- og bifigurer og de står knivskarpt frem i mindeværdige portrætter.

4.5Overall Score

Pachinko

Hvis man er til historiske slægtsromaner, så hører Pachinko absolut til i den anbefalingsværdige ende. Vi starter omkring år 1900 i Korea hos en fisker og hans kone, og vi ender i Tokyo i 1989 ...

  • Historien
    4.6
  • Karakterer
    4.9
  • sprog og skrivestil
    4.0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?