Sandhedens labyrint

En historisk roman om Anden Verdenskrig, der tager os ind i magtens centrum i henholdsvis Nazityskland og England, ligesom vi også oplever gribende og tragiske skæbner i såvel den jødiske ghetto i Lodz og i den berygtede lejr Auschwitz.
Jørgen Steines har skrevet en utrolig spændende og velkonstrueret roman, der gennem skiftende synsvinkelforhold opruller et plot, hvor vores hovedperson, den tyske major Johann, skal afsløre en forræder, men ender med at forstå omfanget af regiments forbrydelser mod jøderne.

Hvad handler den om:
Johann er Major i den tyske efterretningstjeneste under Anden Verdenskrig. Han sættes på en vigtig og hemmelig opgave, da noget tyder på, at en i partiets top lækker oplysninger til de allierede, men hvem? Hvordan? Og hvorfor?
Opgaven bringer Johann til den jødiske ghetto i Lodz og helt til Auschwitz, og gradvist går regimets omfattende grusomheder op for ham. Samtidig strammes nettet om ham og hans familie i takt med, at han kommer nærmere en afsløring af forræderen, og Johann står pludselig over for et valg, der kan få stor betydning for krigens gang.
Samtidig kæmper den polske kaptajn og flygtning fra Auschwitz, Witold Pilecki, for at få den engelske premierminister til forstå omfanget af uhyrlighederne i de tyske lejre og gribe ind.

Velresearchet med historisk tyngde og et spændende tvist:
Sandhedens labyrint er en kontrafaktisk roman; det vil sige en historisk roman, som ændrer væsentlige ting i de historiske fakta, og leger med tanken om, hvad der ville være sket, hvis enkelte begivenheder var faldet helt anderledes ud. Hvad der ændres i denne roman, skal jeg ikke røbe her, men blot sige, at det er en meget interessant ændring, og at virkningen både giver et spændende plottvist og anledning til refleksion.

Jørgen Steines har styr på de historiske fakta; og rigtig mange steder, begivenheder og personer fra virkelighedens verden optræder i bogen, – heldigvis er der en lille fin oversigt i begyndelsen af romanen, så man kan bevare et overblik. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk ikke, at mængden af personer virker forvirrende eller uoverskuelig i romanen, muligvis fordi Steines fornuftigt nok har valgt at lade fokus være på enkelte centrale karakterer.

Spændende plot med god fremdrift:
Plottet i bogen har flere og meget interessante tråde, og dermed er der også en utrolig god fremdrift i bogen. Vi følger både opklaringen af hvem i den nazistiske top, som lækker informationer til fjenden. Men vi følger også Johanns rejse fra loyalt partimedlem til tvivlende i takt med, at sandheden går op for ham. På den anden side af kanalen følger vi krigens gang set fra magtens centrum i England.
Der er altså flere interessante plotudviklinger i romanen, og i den mere gribende afdeling er blandt andet historien den jødiske familien Hahn og deres skæbne.
Romanen er på mange måder komplet med tragiske skæbner, krigsstrategi, skurke, helte, spænding, afgørende valg og farlige beslutninger.

Bogen er bygget op med flere korte og overskuelige kapitler, som skifter mellem forskellige synsvinkler. Den tyske major har dog den overvejende del af kapitlerne. Særligt er jeg glad for de korte kapitler, som giver en god læsbarhed, og som hele tiden lokker en til lige at nappe et kapitel mere.

Den anden side:
En af romanens absolut bedste kort er, at den som noget lidt nyt og forfriskende følger begivenheder under Anden Verdenskrig set fortrinsvist fra en tyskers synspunkt. Ofte er de tyskere, som optræder i romaner omhandlende den tid, udelukkende fremstillet ensidigt som onde sadister, men her er tyskerne både skurke, helte og mest af alt en masse derimellem.

De store ubesvarede historiske spørgsmål:
Romanens forskellige plottråde er alle centreret omkring nogle meget interessante spørgsmål, der stadig står ubesvarede den dag i dag mange år efter krigen: Hvordan kunne Nazityskland slippe afsted med de massive forbrydelser over for jøderne? Var der ingen der vidste noget? Og hvorfor var der ingen der gjorde noget? Var den almene tysker virkelig fuldstændig uvidende omkring rædslerne i lejrene? Og kan det virkelig passe at ingen af de allierede kendte omfanget af grusomhederne?

Alt i alt:
Det her er en historisk roman med et virkelig velkonstrueret plot! Den er velresearchet og for en historieelsker er den absolut fantastisk læsning, specielt for sin interessante kontrafaktiske vinkel. Men romanens bedste kort er uden tvivl, at dens synsvinkel primært ligger på den tyske side, og at den udforsker den almene tyskers holdninger og oplevelse af krigens gang.