Lilly og den lådne kæmpe af Christina Laforce og Saëko
Udgivet af Forlaget Apulius’ Æsel
En fin fortælling om ensomhed og venskab fortalt gennem de fantasifulde og børnevenlige karakterer; Det lille pigespøgelse og den store brummende behårede skabning.
Anbefalet til børn i alderen ca. 2-5 år.
Lilly og den lådne kæmpe (Eller Lilly og den store kæmpe kæmpe, som min datter kalder den) handler om spøgelset Lilly, der er ensom, fordi ingen kan se hende. Hun bor helt alene og keder sig, da et mystisk, stort og behåret væsen pludselig befinder sig foran hendes hus.
Hun bliver ven med kæmpen, der dog kun kan brumme, og selvom hun ikke helt forstår, hvad den vil, så hjælper hun den, da den pludselig vil have hjælp til at flyve.
Sproget:
Sproget understreger bogens poetiske udtryk, og der er fokus på følelser.
”Ih hvor er du fin og dufter godt, siger hun til blomsten. Og så mærker hun en dejlig følelse indeni” – her lægges der tydeligt op til en snak med barnet om, hvad det er for en dejlig følelse?
Senere, da Lilly tager afsked med den store lådne kæmpe ser kæmpen ”både glad og bedrøvet ud” også her er der lagt op til en snak om, hvorfor kæmpen har disse modsatrettede følelser, og hvordan noget både kan være trist og rart på samme tid.
Bogen er meget fin i sine beskrivelser, og gør fint brug af varierede tillægsord, fx bedrøvet og sørgmodig.
Enkelte steder bliver bogen lidt langtrukken i sin tekst (specielt til sidst). Her vil de mindre børn måske have en tendens til at miste fokus lidt.
Illustrationer:
Tegningerne er holdt i sort/hvid – og så tilføjelsen af enkelte røde nuancer. Fx på billedet, hvor Lilly ser på en rose, hun har fået af den store lodne kæmpe. Her er tegningen sort/hvid og kun rosens blade er farvet røde. Dette giver illustrationerne et poetisk udtryk, som understreges i sproget. Spøgelset Lilly er holdt i en enkel tynd blyantstreg, men der er samtidig tydelige detaljer, som fx bævrende læber, der udtrykker hendes følelser.
Historien:
Bogens poetiske udtryk i både sprog og billeder understreges i hele fortællingens struktur; Bogens tematik omkring venskab og ensomhed er berettet gennem de fantasifulde og børnevenlige karakterer. Det giver bogen noget humor og lethed, samtidig med at den er både alvorlig og smuk. Det er en meget fin blanding.
Forslag til den dialogiske læsning:
Bogen lægger op til samtale om at være ensom; Hvad gør det ved en person, der ikke har venner? Og hvorfor er det vigtigt ikke at holde nogen udenfor?
Den er oplagt til en snak om venskab og det at drage omsorg for hinanden, men også om hvor vigtigt det er for mennesker at have nogen at snakke med.
Bogen indeholder desuden mange fine variationer i flotte tillægsord, som med fordel kunne være fokusord i en dialogisk læsning.