De bedste noveller af Pontoppidan – En kort gennemgang af syv Pontoppidan noveller fra hans tidlige og mest samfundskritiske periode.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en meget stor fan af Pontoppidan. Specielt elsker jeg hans tidlige forfatterskab, hvor han virkelig (for at bruge et Brandes begreb) satte problemer til debat, og især er kendt for sin stærkt samfundssatiriske fremstilling. Samtidig er det litteraturhistorisk interessant at se, hvordan han rent digterisk distancerer sig fra romantikkens forherligende naturbeskrivelser. Man kan vel nærmest sige, at han latterliggør perioden. Her er en kort gennemgang af hovedpointerne og hovedindtrykkene fra syv af hans noveller fra denne periode.

Læs videre “De bedste noveller af Pontoppidan – En kort gennemgang af syv Pontoppidan noveller fra hans tidlige og mest samfundskritiske periode.”

Bogtanken Awards: De bedste bøger i 2021

Da jeg startede bloggen havde jeg et årligt indlæg, hvor jeg kårede de bedste bøger indenfor forskellige kategorier. De sidste to år har jeg dog ikke fået det gjort. Men nu er jeg tilbage med Bogtanken awards 2021. Jeg har valgt kategorierne lidt efter hvad der gav mening i forhold til årets læste bøger. Jeg har fx ikke en fantasy kategori i år, da jeg har læst for lidt fantasy i årets løb. Men til gengæld er der hele 11 andre kategorier. I hver kategori er der 3 nominerede og en vinder.

Læs videre “Bogtanken Awards: De bedste bøger i 2021”

De 5 bedste læseoplevelser i 2021

Det har godt nok været svært at vælge de 5 bedste bøger for 2021 – især fordi jeg har læst så meget forskelligt, at det er rigtig svært at sammenligne. Men jeg er endt med de 5 bøger, som på den ene eller anden måde har efterladt det største indtryk hos mig, når jeg kigger tilbage. 

Det interessante er, at det faktisk ikke er de bøger, som jeg har givet den højeste rating, der er blandt de 5. En bog som ”Måske du skulle snakke med nogen” gav jeg fx 4 stjerner, hvor der er bøger, jeg har givet 5 stjerner, der ikke er på listen. Men det er en bog, som jeg endnu efter et år husker ganske tydeligt. Jeg husker karaktererne og deres historier, og de rører mig stadig. 

Så her har I den altså, listen over de 5 bøger, som jeg i tilbageblik står tydeligst og stærkest i min erindring – de bøger, som jeg synes har sat det største aftryk.

Læs videre “De 5 bedste læseoplevelser i 2021”

Inderkredsen

Inderkredsen

Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Min titel er min integritet, en integritet, som er ufejlbarlig og indiskutabel. Litteraturhistorien skrives ikke af forfatterne. Den skrives af os.”

En provokation for provokationens skyld? Hvor langt kan man gå før det er for meget? Skyggebjerg flirter i karakteristisk stil med grænserne. Men uanset hvor forarget man end måtte blive, så er det svært ikke at blive draget og fascineret. Måske vil vi det grænseoverskridende meget mere end vi tror? Måske er det en del af romanens pointe?

Når man læser Jacob Skyggebjergs ”Inderkredsen” kan man måske kun være glad for, at en vis Lars Bukdahl flere gange har slået fast, at bogbloggere absolut ikke kan sammenlignes med anmeldere. Anmeldere, kritikere og litterater får i hvert fald en over nakken i ”Inderkredsen”, der som titlen antyder er en roman, der ikke har meget til overs for litteraturkritikernes lukkede kredse, der tilsyneladende selv synes at have patent på en mening om litteraturen. I Inderkredsen troner Tudse og en hær af spytslikkende anmeldere, der alle har det tilfælles, at de dybest set ikke fatter så meget af det de læser, men som bare har bestemt sig for, hvad der er fint og (i særdeles) ikke fint nok. På universitetets små kontorer og i lukkede gamle stuer samles de, og bliver enige om, hvad der er godt og skidt, og i mange tilfælde endog helt uden at læse bøgerne.

Læs mere

Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.

Jeg så filmen ”Borte med blæsten” for første gang, da jeg var omkring 10-12 år, og jeg har nok set den de første 20-30 gange siden. I denne måned fik jeg så for første gang læst det omtrent 1000 siders lange værk.

Filmen følger langt hen af vejen bogen, men der er alligevel nogle ret iøjnefaldende forskelle. Først og fremmest er der jo en del, filmen har klippet fra, som det jo så ofte er nødvendigt ved filmatiseringer. 

Læs videre “Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.”

TOP 3 – de bedste bøger i serien om Hercule Poirot.

Krimigenren har mange fans, men selv har jeg aldrig været helt vild med den moderne krimibølge, hvor det ofte (som i fx Jussi Adler Olsens bøger) handler alt for meget om morderen, end det handler om den egentlige opklaring. Så hvis jeg skal læse krimi skal det altså helst være af gammeldags slags, det som nogen vil kalde detektiv romaner. En helt særlig plads i mit hjerte har Agathe Christies serie om Hercule Poirot. 

 Christie er kendt for at være krimiens dronning, og ud over historierne om Poirot har hun også skrevet serien om Miss Marple. Men historierne om den spøjse og alt andet end ydmyge belgiske detektiv hører uden tvivl til blandt hendes største succeser.
Agathe Christie mestrer efter min mening krimigenren til perfektion! Hendes bøger er som regel spundet over den samme opskrift; Vi præsenteres for et galleri af (som oftest) karikerede og komiske personer, hvorefter en myrdes. Poirot indsamler beviser og foretager afhøringer af alle de implicerede, som oftest viser de fleste af karaktererne sig at have motiv til forbrydelsen, men som altid løser Poirot gåden til sidst.
Tidsmæssigt foregår historierne i 20’erne 30’erne og ofte er handlingen hensat til godser eller landsteder og den udfolder sig blandt de rige og adelige og deres tjenestefolk. Det er ikke uden grund, at den gammelkendte og sejlivede klichevittighed i krimigenren er ”Var det mon butleren der gjorde det?” – I Agathe Christies verden er butleren uden tvivl blandt de mistænkte!

Hermed følger min personlige top 3 over de bedste af de bedste Poirot fortællinger…

Læs videre “TOP 3 – de bedste bøger i serien om Hercule Poirot.”

Mathilde Fibiger: Kvindesagsforkæmper og skandalesucces. En historie om danmarks første og nu glemte feministiske forfatter.

”Underkuede ere vi, om end lænkerne ere forgyldte” 

Jeg har længe interesseret mig en del for Mathilde Fibigers forfatterskab. Hun nåede at udgive tre romaner og et par enkelte kortere tekstsamlinger, inden hun lagde sit forfatterskab på hylden. Mathilde blev ingen stor salgssucces, men hun blev en regulær skandalesucces, da hun i sit forfatterskab især tematiserede borgerskabets forlorenhed og behovet for kvindelig emancipation. Mange litteraturhistorikere kalder hende en af danmarks første feministiske forfattere, og måske skyldes en del af hendes nedtur, at hun ganske enkelt var langt forud for sin tid med sine (efter datidens målestok) progressive tanker.

Læs videre “Mathilde Fibiger: Kvindesagsforkæmper og skandalesucces. En historie om danmarks første og nu glemte feministiske forfatter.”