3 danske debutanter der fortjener mere opmærksomhed

Ofte er der bøger, specielt de skrevet af debutanter, som ikke får helt den opmærksomhed, de fortjener. Her er 3 styks af slagsen, som alle er udkommet indenfor de sidste par år.

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

Gry Stokkendahl Dalgas debut bevæger sig mellem flere teksttyper i dette lille værk, der rummer store følelser. Værket er på en gang et digt og en dagbog, det er personligt og politisk, det rummer håb og angst, forventninger og frygt. Først og fremmest er det en fortælling om en ung transkvindes tanker og følelser i en periode af hendes liv, hvor hun venter på sin første samtale på sexologisk klinik. Hun er i en venteposition på vej mod at blive sig selv. Hun er en kvinde fanget i et mandeskelet, som hun selv skriver det. Gry Stokkendahl Dalgas udmærker sig først og fremmest ved at skrive både det smukke, det vrede og det sårbare frem.

Hulemennnesket

Peter Løhrs debutroman ”Hulemennesket” handler om maleren Johan Thomas Lundbye, som vi møder i Italien, der på det tidspunkt er selve centrum for den danske kunstnerelite, og den afdøde Thorvaldsen står stadig som den helt store helt i miljøet. Lundbye mødes med den gode ven Jerichau, der i dag er ganske glimt, men som på det tidspunkt blev spået at være den nye Thorvaldsen. Det gamle venskab med Jerichau er måske en af romanens mest interessante og samtidig ret underspillede konflikter. Venskabet er tydeligvis stærkt og kærligheden stor, det antydes vel egentlig, at venskabets følelser strækker sig længere end det plantoniske. Men konflikten mellem dem er også markant; Jerichau har vendt fædrelandet ryggen og ryster på hovedet af Grundtvig, som Lundbye tydeligvis nærer stor respekt for. Jerichau oplever det danske som småt, snævert og begrænsende, mens Lundbye dyrker de danske landskaber og kærligheden til det danske.
Romanens helt centrale tematik er Lundbyes sindstilstand, der svinger mellem det maniske og det depressive.
Alt i alt er Hulemennesket en roman, der udforsker et menneskes sind og som samtidig formår at forankre denne udforskning i sin historiske ramme. Hulemennesket tager sin læser ind i hulen og man skal som læser acceptere præmissen om at lade sig drage ind i denne udforskning. Hulemennesket er ikke en plotdrevet fortælling men snarere en udpræget karakterudforskning, og det var for mig en roman, der faktisk først virkelig vandt, da jeg efterfølgende havde haft muligheden for at dvæle ved den og tænke over læseoplevelsen og dens særlige dragende udtryk.

Crash Kalinka

Crash Kalinka lader sig ikke sådan lige opsummere eller forklare. Den er på mange måder helt sin egen. Det er et uhyre originalt værk, der skaber en helt særlig stemning med sin hæsblæsende associative stil.
Romanen handler om den 31 årige Kalinka, der bor i et usselt lille hummer i København mens hun forsøger at få job som stewardesse i et lavprisflyselskab. Kalinkas vej mod at få luft under vingerne kombineres med glimt fra hendes slægts historie og den islandske kultur og natur, som hun kommer fra.
Crash Kalinka er på alle mulige måder en ganske vild oplevelse; Den er lige dele besynderlig og dragende, og den kører derudaf i et voldsomt hæsblæsende tempo, hvori forskellige associationer hele tiden kobles i en kalejdoskopisk stil. Sigridur Larsen er en ordekvilibrist, og stilen synes at antage nærmest maniske dimensioner. Der er så meget fart og vildskab i denne debutroman om en ung kvinde og den slægt hun er oprindet af.
Crash Kalinka er helt sikkert et værk, der vil splitte sine læsere; Jeg følte mig fuldstændig kørt over af den voldsomme og halsbrækkende stil, men jeg var alligevel voldsomt fascineret, selvom jeg godt kan blive lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg har læst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *