Min TBR liste for 2018 tæller kun 7 bøger – men jeg skal selvfølgelig læse langt flere bøger end det. Men jeg ved, at der kommer en masse nye bøger, som jeg først og fremmest skal have læst, så derfor forsøger jeg ikke at sætte for mange bøger på min TBR liste.
I år vil jeg gerne først og fremmest kunne krydse nogle klassikere af listen:
Sylvia Plath – Glasklokken
– Glasklokken omhandler den unge Esthers psykiske nedtur i 50’ernes USA, og den udkom kun en måned før det lykkedes den kun 30’årige Sylvia Plath at begå selvmord. Den er derfor ofte kategoriseret som et eksempel på autofiktion. Bogen skulle være både fængslende og rørende i sin beskrivelse af Esther, som kæmper med sine problemer, men får flere nedture, som sender hende på en psykisk katastrofekurs.
Jeg har længe haft bogen i tankerne, og den er helt sikkert på min ultimative litterære Bucketlist – så i år kommer den altså på TBR listen.
EMILY BRONTE – Stormfulde højder
– Den største kærlighedsklassiker nogensinde – siger mange. EN klassiker er det i hvert fald, og jeg er efterhånden stødt på så mange intertekstuelle referencer til romanen i både bøger og på film, at jeg bare må have bogen læst nu.
Men det er nu ikke ligefrem opmuntrende læsning, der venter mig, men en fortælling om ulykkelig kærlighed og hævn – men jeg glæder mig alligevel til at kunne tale med om Heathcliff og Catherine og deres kærlighed og ulyksaligheder.
Tom Kristensen – Hærværk
– Jeg er faktisk en gang før begyndt på Tom Kristensens værk. Men jeg nåede ikke længere end til omkring side 100. Det tyder jo umiddelbart ikke godt, men jeg har efterhånden erfaret, at bøger ikke er noget, man skal læse spredt ud over en længere periode. – Det var helt klart den fejl, jeg gjorde med denne bog. Jeg læste den i en periode, hvor jeg ikke læste så meget, og så læste jeg 20 sider, for at lægge den fra mig i en uge eller to og læse lidt igen – og så er det altså svært at blive fanget af en roman.
Generelt har jeg, når det kommer til danske klassikere, ikke læst nær så meget fra efter 1920 som jeg har læst fra perioden før 1920 – og i perioden fra 1920 – 1960 er der altså rigtig mange store klassikere imellem. Denne periode skal jeg have gjort noget ved – og så er Tom Kristensens hovedværk fra 1930 jo et godt sted at starte.
Derudover vil jeg rigtig gerne have læst Anthony Doerr’s ’Alt det lys vi ikke ser’, som jeg af flere har hørt skulle være helt fantastisk. Jeg har netop købt bogen i originaludgaven (på engelsk).
– Engang imellem foretrækker jeg at læse engelske bøger på engelsk- Både fordi jeg synes, det er fedt at læse original udgaven (hvis man kan sproget) men også fordi jeg så kan holde det engelske lidt ajour. Jeg bruger engelsk meget i mit arbejde, og det er meget teoretiske tekster, så det er rart at få lidt skønlitterært engelsk med.) –
Alt det lys vi ikke ser handler om Anden Verdenskrig – og den slags romaner er der efterhånden en del af, men denne her virker til at have en meget ny og spændende konstruktion. Man følger flere forskellige skæbner rundt omkring i det krigshærgede Europa – Det lover godt.
I august er der nyt fra Maria Helleberg. Det er en fortsættelse til succesromanen Kvinderne fra THY, den hedder Søstrene fra Thy. Men jeg har faktisk aldrig læst den første del af historien, så inden august planlægger jeg at blive opdateret.
Jeg har førhen haft det lidt blandet med Maria Helleberg, hun har overrasket mig og hun har skuffet mig. Jeg var meget begejstret for historien om Kamma Rahbek – kaldet Kamma – som jeg også synes var en lidt overset roman. Men min fascination af den roman, kan også skyldes, at jeg elsker forfatterne fra den tid, og derfor fandt skildringen af det litterære liv i Rahbek parrets Bakkehus for interessant. Omvendt var jeg ikke specielt begejstret for Kærlighedsbarn, og generelt synes jeg, at Helleberg finder gode historiske fortællinger, men at hun måske ikke er den bedste skribent. Men Kvinderne fra Thy kaster jeg mig over i år, og så må vi se, hvad der venter i 2’eren til august.
Thomas Korsgaard debuterede sidste år med ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’ – og han var også shortlistet til årets debutantpris. Bogen har fået mange roser med på vejen, og nu må jeg altså selv have syn for sagen. Jeg satser på at få læst bogen inden hans anden roman ’En dag vil vi grine af det’ udkommer til maj.
Afslutningsvist har jeg på listen valgt et faglitterært værk. Som udgangspunkt anmelder jeg ikke faglitteratur på bloggen – men jeg overvejer at tilføje det, da jeg faktisk elsker at læse faglitterære værker. Særligt har jeg en forkærlighed for historisk faglitteratur og historiske biografier. Ulrik Langens portræt af Christian den syvende i Den afmægtige er stadig blandt mine største favoritter.
I år vil jeg kaste mig over en af sidste års julegaver – Simon Sebag Montefioris ’Huset Romanov’. Bogen er smuk og lidt af en moppedreng, og den omhandler det mægtigste dynasti i Ruslands historie, som dog også blev det sidste. Bogen følger dynastiet fra start til slut, fra svimlende storhed til fuldstændigt forfald – jeg glæder mig til at blive klogere.
SÅ listen ser sådan ud:
Sylvia Plath – Glasklokkken
Tom Kristensen – Hærværk
Emily Bronte – Stormfulde Højder
Maria Helleberg – Kvinderne fra Thy
Thomas Korsgaard – Hvis der skulle komme et menneske forbi
Anthony Doerr – Alt det lys vi ikke ser
Simon Sebag Montefiori – Huset Romanov