Djævlens lærling

Djævlens lærling er en opfindsom historie med et gennemført univers i særligt de sproglige beskrivelser. Men i modsætning til fx Harry Potter, så kommer man bare aldrig helt ind under huden på personerne, og måske af samme årsag bliver den aldrig rigtig spændende.
Den er særligt god for de børn, der normalt ikke læser så meget, da fortælletempoet er kontinuerligt fremadskridende (læs, der er noget ACTION) og sproget er enkelt og lettilgængeligt. Særligt er den et godt bud på en frilæsningsbog til drenge.

Man kan ikke underkende, at Kenneth Bøgh Andersen har en særdeles god fantasi, og så er han også en produktiv herre, der har leveret et utal af ungdomsromaner inden for fantasy og horror- genren. Heriblandt er julemandens død absolut blandt hans mest vellykkede.
I Djævlens lærling er universet krydret med flere sproglige finurligheder, fx skriver de ikke dagbog men natbog – og Filip tager hornmagnyler for sine smerter, da hans horn vokser ud,
Derudover præsenterer og beskriver Bøgh Andersen en række væsner; fx tysterne, som er de mørke skygger, der skaber alle vores mareridt.
Der er bestemt kræset for universet, og jeg vil tro at mange børn i aldersgruppen 10-13 vil blive revet med af fortællingen. Der er bestemt også meget humor i fortællingen – og den er absolut i øjenhøjde med målgruppe; fx har helvede en overvægt af lærere!

Men universets detaljerigdom og fortællingens opfindsomhed til trods, så er det som om, at jeg ikke bliver revet helt med alligevel. Man kan måske hævde, at jeg heller ikke er målgruppen, men der findes dog eksempler på bøger målrettet børn, som alligevel har været medrivende for voksne inklusiv mig selv, heriblandt er fx serien om Harry Potter.

Jeg tror, det handler om, at hvad Bøgh Andersen har med i detaljerigdom omkring universet mangler han til gengæld i beskrivelsen af sine karakterer. Hovedpersonen Filip kommer aldrig rigtig ind under huden på mig. Hvad Bøgh Andenrsen har med i beskrivelserne af miljøet mangler han i beskrivelserne af personerne, og uden et egentlig kendskab til hovedkarakteren bliver det svært at være oprigtigt interesseret i hvordan det går ham.
Sammenligner man igen med fx Harry Potter, så giver forhistorien et godt udgangspunkt for vores bekendtskab med hovedpersonen, og som læser har man straks sympati for HARRY. Med Filip får man det ikke helt ligesådan, og selvom vi indledningsvist hører om hans kamp mod plageånden Søren, så er det sparsomt med informationer om Filips liv før han kom i helvede.
Hvor karaktertegningen af hovedpersonen er svag, så står det straks endnu værre til med bipersonerne, der ikke alene er flade, men også optræder alt for lidt og sporadisk til at man rigtig gider at interessere os for dem.
Derudover er fortællingen, om end fantasifuld i sit univers og beskrivelserne af dette, i bedste fald en forudsigelig affære. Mysteriet om hvem der er fortællingens skurk er plottets primære omdrejningspunkt, men det er så som så med overraskelsen her. Det er dog stadig en historie med masser af humor og underholdningsværdi og med finurlige detaljer i sproget.

Alt i alt er Bøgh Andersens fortælling fantasifuld og detaljerig i sit univers. Men med en flad og fantasiløs karaktertegning og et gennemskueligt plot. Det gør den dog stadig til et ganske fint bekendtskab for de nye læsere, og som sommerferiebog for børn i denne aldersgruppe vil den gøre sig fint.

2.8Overall Score

Djævlens lærling

Djævlens lærling er en opfindsom historie med et gennemført univers i særligt de sproglige beskrivelser. Men i modsætning til fx Harry Potter, så kommer man bare aldrig helt ind under huden på ...

  • Historien
    3
  • Karakterer
    2.2
  • Sprog og skrivestil
    3.2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?