”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille overset perle med et så særegent og stærkt udtryk, at du ikke må snyde dig selv for den oplevelse.
Det er en grafisk roman om seksuelle overgreb begået mod to brødre, og den skyld og skam der klæber til særligt den ene bror i voksenlivet.
”Penge på lommen” har stået ulæst på mine hylder i et par år, men nu fik jeg den læst og heldigvis for det. Den er intet mindre end fantastisk; Blandingen af barsk socialrealisme og vredt antikapitalistisk kampskrift fungerer fænomenalt og fortæller den lille tragiske historie bag de store overskrifter.
Det er første bind i romanføljetonen om branden på Scandinavian Star. Katastrofen er en perifer del af handlingen, den er et baggrundstæppe, der sætter stemningen; Når den kapitalistiske og kyniske top af kransekagen skummer fløden, så er det de små skæbner, der betaler prisen. Kapitalismens ofre er dem, der allerede ligger ned.
” (…) Mai (har) ofte fornemmelsen af, at hun er en stump genstand, noget hårdt, Johan nøje har udvalgt og skamfuldt men omhyggeligt tæsker sine forældre med.”
Johan og Mai er i trediverne og lever et tilsyneladende stille, trygt og ukompliceret liv i deres store (og delvist tomme) villa i København. De har været sammen i mange år, tilsyneladende oprindeligt draget af den andens ensomhed, har de fundet sammen i en indbyrdes forståelse for tavsheden omkring hinandens sorger. Mai kæmper med sin ADD, og tager dagligt piller som for at dæmpe en udefinerbar smerte. Hun er uden arbejde og fungerer tilsyneladende som Johans mentale støtte. Hun bærer stadig på sorgen over sin mors pludselig død for mange år siden, og faderens sygdom tynger hende. Johan er af en velstillet familie og passer sit job i et firma, hvor penge tilsyneladende ikke er et problem. Han er tavs og forknyt og tier konsekvent om tabet af sin søster, der selv flere år efter kaster tunge skygger ind over ham.
En dag træder Daniel ind i parrets tilværelse. Han er en gammel ven af både Johan og den afdøde søster, men Johan virker ikke ubetinget glad for at se ham igen.
Mai er draget af den anderledes Daniel og opsat på at forstå den mærkværdige og ambivalente effekt, som han åbenlyst har på Johan.
Drevet af et ønske om at forløse sine egne og Johans problemer vikler Mai den udefrakommende Daniel mere og mere ind i deres liv, men balancen i relationerne forskubbes og det bliver tydeligt, at Daniels ankomst ændrer noget hos dem alle tre.
Kamilla Hega Holsts roman ”386” er en udforskning af indre konflikter og indbyrdes relationer, om betydningen af fortielser og forståelser, og fremfor alt skildrer den på fin vis den effekt, vi som mennesker har på hinanden. Kamilla Hega Holst skildrer interessante personer, ligesom plottet i særligt den sidste tredje halvdel tager fart og bliver virkelig spændende i sin tematisering af mellemmenneskelige relationer.
Den er en smule sløv i begyndelsen, da den særligt bruger lidt for lang tid på at etablere forståelsen af forholdet mellem Johan og Mai. Her bliver det mange af scenerne overflødige og virker for gentagende, hvilket giver romanen et lidt langsomt opstartstempo, men alt i alt er det en utrolig medrivende fortælling.
”Mosekonens datter” af Susie Haxthausen en historisk roman om 1700 tallets barske vilkår for bønder og kvinder, og plottet har potentialet til en stor og rørende dramatisk fortælling. Men filmen knækker ved udførslen, der først og fremmest er karakteriseret ved en virkelig mærkværdig og irriterende fortæller. Derudover lider plottet under for mange mærkelige og uforklarlige plotudviklinger, og så manglede jeg også en del indlevelse i karaktererne. Det hele skøjter lidt på overfladen af en begivenhedsrig historiefortælling.
”På den her måde kan hun stadig bilde sig selv ind, ganske kortvarigt, at det ikke rigtigt findes. At NC ikke har gjort noget mod stakkels Robin. At skylden ikke klæber til hende. Hendes manglende opdragelse. Hendes manglende evner.”
Anne Mette Kirk har tidligere skrevet tre bind om efterforskeren Marc Abilgaard. I den nyeste roman har hun forladt krimigenren, og har i stedet kastet sig over noget, der måske bedst af alt kan karakteriseres som et psykologisk drama. Dog har Anne Mette Kirk stadig bevaret den charmerende og tydeligt indfølende varme for sine karakterer, og den er som de forgående romaner fortalt i et let og legende sprog. Det er en kombination, der er helt særligt kendetegnende for styrken i Anne Mette Kirks forfatterskab; en solid og interessant hybrid mellem dragende pageturner og tematisk dybde.
”Besættelse” er en historisk krimi, der foregår i døgnet op til den tyske besættelse af Danmark i 1940.
En tidlig morgen d. 8.april findes en mand myrdet. Politiet lukker hurtigt sagen, men Jens Kristensen, der arbejder for kriminalteknisk afdeling, ser flere spor, der får ham til at undres. Samtidig tager politisekretæren Ulla på arbejde, efter først at have berolig sin mor, der har hørt mystiske lyde fra lejligheden ovenover om natten. De to hændelser viser sig hurtigt at hænge sammen, og Ulla og Jens opdager at sporene leder dem til den tyske ambassade. Hvem er de mystiske tyskere, der snuser rundt i Københavns gader? Hvad har de for?
Sporene trækker tråde til hærens øverstkommanderende, landets ministre og måske også kongen.
Kun knap to hæsblæsende døgn strækker romanen sig over, og den ramme giver plottet en ret naturlig hurtig fremdrift.
Som læser er man næsten en til en med på farten gennem Københavns gader, når Jens og Ulla forsøger at opklare forbrydelser med en brutal tysk lejesoldat i hælene.
Alligevel bliver der givet plads til en ret fin skildring af de to hovedpersoner, og den fortrolighed der vokser mellem dem deres forskelligheder til trods.
Så er der debutantalarm!
Og jeg tror allerede nu, jeg tør kigge i min krystalkugle og spå, at Mathilde Moestrups ”Elektras breve” er en stærk kandidat til at nappe en debutantpris i slutningen af året.
”Jeg havde engang en ven, der var digter. Eller ven er måske så meget sagt, han lejede et værelse hos mig. Digter kan også diskuteres. Han havde vist aldrig udgivet noget.”
To kvinders veje krydser hinanden i et lille byhus i centrum af København. På anden sal bor E, der lever ensomt og afgrænset i en hverdag af stringente rutiner og faste ritualer. På første sal flytter Ene ind, hun og kæresten lever kaotisk fra sted til sted, og flytter ind midlertidigt, mens ejeren forsøger at få lejligheden solgt.
”Jeg er en skimmelost, der blunder alene i sin Tupperware. Der løber en fin linje mellem det uprøvede og det fordærvede. Men det ved de voksne godt, for sådan er alle børn, og de elsker mig især, fordi jeg er et barn. På bagsædet indser jeg, at mit liv er ligesom et glas vand: Selv ikke når det stormer, er det værd at tage alvorligt”
”Døtreskole” er verden set gennem øjnene på en pige på tærsklen til ungdomslivet. Romanens fortæller vokser op alene med sin mor, og fraværet af en egentlig relation mellem mor og datter er allerede i romanens begyndelse sigende. Pigen er observant, hun ser til på afstand og til moderens store fortrydelse lever hun ikke op til hendes idealbillede af, hvordan en pige i den alder skal være og indgå i relationer.
Fortælleren beundrer de andre piger på afstand, og hun observerer de små forskelle i de hjem hun kommer i. Hun funderer over modsætningen mellem ikke at blive taget alvorligt og samtidig blive mødt med høje forventninger.
Hvordan finder man sin plads i en verden, hvor rammen allerede er sat?
”Vil stemmeret virkelig give kvinder bedre vilkår? Vil de nogensinde kunne komme væk fra børnefødslerne og køkkenerne? Reelt? Tanken er absurd. Mænd kommer aldrig til at give magten fra sig. En kvindes eneste chance er at kunne sno sig”
Grevinden af Henriette Rostrup er inspireret af den virkelige historie om Angelica, der kom fra relativt trange kår, og som alligevel på et tidspunkt var en af Europas rigeste kvinder.
Maren Uthaug er i mine øjne den mest originale forfatter i dansk litteratur, i hvert fald når det kommer til overraskende, anderledes og chokerende plots, og så mestrer hun en underfundig evne til at ramme en kant af såvel let humor som skarp kritik, når hun lader den fabulerende fortælling møde et forholdsvis nøgternt og usentimentalt sprog.
Den nyeste bog ”11%” skriver sig bestemt ind i rækken af det underfundige og fabulerende, men taler alligevel stærkt ind i samfundet af i dag. Romanen handler i bund og grund om frygten for det anderledes og begrænsningerne i et samfund præget af frygt og konformitet.