Jeg ser mig selv som rytmisk

Jeg ser mig selv som rytmisk
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:
Køb bogen her: Saxo.com

’Jeg ser mig selv som rytmisk’ er en fortælling i flere akter, om den kvindelige hovedpersons dans gennem 8 år og en masse forskellige mænd.
Det er et portræt af den moderne kvindes jagt efter kærlighed; om at tage chancer og håbe, men også om at balancere mellem ønsker, forventninger og krav, mellem drømme og virkelighed, mellem accept og kritik.

En kvinde oplever sig selv gennem sine mænd:
Romanens kvindelige hovedperson forsøger at finde sig selv og hendes søgen bringer hende gennem en masse forskellige mænd. Hun oplever sig selv gennem forholdet til dem, og som læser oplever vi hendes tanker omkring disse mænd, som hele tiden kredser sig om hendes håb og forventninger til forholdet, men mest af alt om hendes konstante søgen efter fejl og mangler ved mændene.
Vores hovedpersons tanker kredser sig om mændene, og hvad hun skiftevis vil og ikke vil i forhold til disse mænd, men vi hører meget lidt om hendes liv ud over disse mænd; Fx får vi kun kort at vide, at hun har et barn.

Konstruktionen og sproget:
Opbygningen af fortællingen er interessant, da forfatteren har valgt at oprulle historien bagfra. Vi starter i 2016, hvor vores hovedperson har fået et tilsyneladende fast forhold, hvori hun er kone nr. 2 med et anstrengt forhold til kone nr. 1. Derefter følger vi bagvendt hendes liv otte år tilbage i tiden, med samt et par afstikkere til barndommen og den tidlige ungdom. Det giver en fin fremdrift i historien, at man har den nysgerrighed efter at opleve og forstå, hvad der har bragt hende derhen, hvor hun er i begyndelsen af romanen.
Marie-Louise Tüxen skriver med en nøgtern og let konstaterende tone, som i mange passager ikke er uden humor. Det er fx morsomt (og nok også genkendeligt for mange), når hun beskriver vores hovedpersons anstrengelser for at skjule sine toiletbesøg.

Alle de mænd:
Humoren er der bestemt også i fremstillingen af de forskellige datingemner, som vores hovedperson møder, for flere af dem er bestemt i den lidt karikerede afdeling. Der er fx ham, der lægger skånestof på sine sofaer, eller ham der har et bestemt skærebræt til løg.
Men mændene afspejler også nogle faser i hendes udvikling mod at komme videre, for det er også først og fremmest en fortælling om en kvindes forsøg på at komme ovenpå efter en skilsmisse.

En genkendelig hovedperson:
Den kvindelige hovedperson er netop interessant, fordi hun vil være genkendelig for mange kvinder (og velsagtens også mænd), der har prøvet at lede efter den store kærlighed. Romanen viser en kvinde, der har en masse drømme, håb, forventninger og krav, og som forsøger at give kærligheden en chance, men som på mange måder spænder ben på sig selv i forsøget.

Alt i alt:
Marie-Louise Tüxen skriver med en stor grad af kærlig ironi, og det er et fint portræt af en kvinde, der søger efter kærligheden, men også af en tid, hvor vi måske er alt for kritiske.
Det er et portræt af menneskets jagt efter lykke og kærlighed, som måske fortaber sig i illusionen om hvem vi gerne vil være frem for hvem vi egentlig er.

Et par citater fra bogen:

”Jeg blev blev, og han blev marineinfanterist på Bornholm”

”Han ringer, når han er blevet for fuld og ikke kan finde hjem. Jeg ligger, som jeg reder”

”Jeg kunne ikke lide hans skide fløjt til at begynde med”

”Han finder en 18-årig, der ikke har råd til smøger. Jeg er jaloux og for gammel til den slags”

3.6Overall Score

Jeg ser mig selv som rytmisk

’Jeg ser mig selv som rytmisk’ er en fortælling i flere akter, om den kvindelige hovedpersons dans gennem 8 år og en masse forskellige mænd. Det er et portræt ...

  • Historien/plot
    3.3
  • Karakterer
    3.6
  • Sprog og skrivestil
    3.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?