En af mine absolutte favoritforfattere er den norske Herbjørg Wassmo.
Jeg stødte første gang på hende, da jeg tilbage i 2002 så Ole Bornedals film ”Jeg er Dina”, som er en filmatisering af en af Wassmos største succeser ”Dinas bog”. Jeg købte med det samme bogen, og jeg slugte hvert et ord i en rasende fart.
Sidenhen har jeg læst alt, hvad hun ellers har skrevet, og jeg er den første til at fare i boghandelen, når hun har skrevet nyt.
Herbjørg Wassmo har et fantastisk sprog og en eminent evne til at forstå og beskrive menneskelige følelser. Hendes største styrke er de poetiske og smukke beskrivelser, der samtidig ganske præcist og autentisk fremstiller almindelige og genkendelige tanker og følelser. Hun kan skabe ægte og virkelige mennesker, og hun har sans for det indre psykologiske drama,
Hendes evne til at skabe stemninger og følelser er så stærk, at jeg ofte næsten har kunnet mærke hendes karakterers smerte, længsel og sorg – og valget af følelser nævnt her er ikke tilfældig, for Wassmos karakterer er sjældent lykkelige mennesker. Der er faktisk en del smerte og lidelse i hendes bøger; En af fællesnævnerne er fx, at der ofte er tale om mennesker, der bærer på en traumatiserende oplevelse fra barndommen, som får konsekvenser for deres voksenliv og omgivelserne omkring dem.
En traumatisk barndom kan man fx opleve i Tora trilogien, hvor Tora gennem sin barndom oplever stedfarens overgreb. Disse overgreb er beskrevet med fokus på Toras følelser, og det er så intenst, indlevende og nærværende, at det er en decideret skræmmende og ubehagelig oplevelse at læse. Da jeg første gang læste disse bøger, kan jeg huske, at jeg tænkte ”Hvordan kan man beskrive det her uden at have oplevet det?”.
Da Herbjørg Wassmo i 2010 udgav bogen ”Hundrede år”, der handler om hendes oldermor, mormor, mor og hende selv, erkendte hun, at hun selv har været udsat for seksuelle overgreb begået af faderen. ”Det værste min far gjorde var ikke at påføre mig fysiske eller psykiske skader, men at tage min far fra mig” sagde hun blandt andet dengang i et interview.
De fleste af Herbjørg Wassmos romaner er historiske, men hun har også vovet sig ud i nutidige psykologiske dramaer, som fx ”Flugten fra Frank”. Bedst er hun dog uden tvivl, synes jeg, i de historiske romaner.
Mine egne favoritter blandt Wassmos bøger er trilogien om Dina, trilogien om Tora og Det syvende møde.
DINA BØGERNE:
I bøgerne om Dina møder vi i første bog Dina, hvis mor dør i en tragisk ulykke, som ulykkeligvis er indirekte forårsaget af Dina. Dinas far tilgiver hende aldrig, og Dina bærer resten af livet skylden med sig, ligesom hun udvikler et sind, der hele tiden bevæger sig på grænsen mellem fantasi og virkelighed.
I anden bog er fokus på Dinas søn Benjamin. Som lille dreng så han sin mor Dina skyde russeren Leo, der havde svigtet hende. Oplevelsen tager Benjamin med sig, og ligesom sin mor virker han rodløs og evigt søgende. Han tager til København for at studere og møder Anna, som ellers er forlovet med han gode ven.
I tredje bog er fokus på Benjamins datter Karna. Hun er resultatet af faderens korte affære i studieårene. Hendes mor døde under fødslen, og hun vokser op på Reinsnæs med sin far og stedmor Anna. Karna har epilepsi og anses af den grund for at være en særling i det lille samfund. De tre bøger om familien på Reinsnæs fortsatte Wassmo i sin sidst udgivne bog ”Den der ser”, som jeg dog ikke var ligeså begejstret for. (Den anmeldelse kan du læse her )
TORA TRILOGIEN:
I ”Huset med den blinde glasveranda”, ”Det stumme rum” og ”Hudløs Himmel” møder vi pigen Tora, der udsættes for overgreb af sin far. Hun finder et frirum hos sin moster og onkel, som bliver den trygge familie, som hun ellers ikke har. Da mosteren dør er hun atter alene, og barndommens barske oplevelser sætter sig sine spor hos Tora, der som voksen ikke formår at knytte sig til en mand.
DET SYVENDE MØDE:
I ”Det syvende møde” møder vi Ruth og Gorm. De mødes tilfældigt første gang, da de er 9 år gamle, og føler straks en særlig samhørighed. De to er ellers meget forskellige.
Ruth vokser op som datter af en rigid prædikant, og hendes barndom er præget af fattigdom og massiv undertrykkelse.
Gorm er søn er af en rig forretningsmand, og han opdrages til at overtage familievirksomheden. Hjemmet mangler dog kærlighed, og moderen er svagelig.
Gennem tilværelsen mødes de flere gange, men omstændighederne er imod dem. Deres syvende møde bliver afgørende.
VEJEN AT GÅ:
En lille familie fra Norge må i slutningen af Anden Verdenskrig flygte på grund af faderens arbejde som modstandsmand. I frysende kulde går rejsen over de snedækkede norske fjelde mod grænsen til Sverige. Bogen er fortællingen om deres udfordringer og de mennesker de møder undervejs.
LILLE GRØNT BILLEDE I STOR BLÅ RAMME:
Herbjørg Wassmos favntag med poesien. Store ord i et lille format.
REJSER:
Fire korte fortællinger om fire forskellige mennesker, der alle står på tærsklen til et eller andet. Almindelige mennesker med almindelige skæbner. Et fint lille værk, der også adskiller sig fra resten af forfatterskabet.
FLUGTEN FRA FRANK:
Sanne har en affære med Frank, men hun er træt af at sidde og vente på ham. Veninden Frida mener hun skal droppe ham. En dag vinder Frank en masse penge, og for at skjule dem sætter han dem ind på Sannes Konto.
På Fridas opfordring tager de to veninder afsted for at leve et liv i sus og dus i det sydlige Europa. Men kan Sanne glemme Frank?, Hvad er der sket med ham? Hvem var efter ham? Og hvad er virkelighed og hvad er fantasi?
En intens psykologisk thriller. Der også adskiller sig fra Wassmos sædvanlige stil med de historiske romaner.
ET GLAS MÆLK; TAK:
Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.
Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlige venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig.
Men Dorte har langt fra været heldig, og hvordan det videre går hende er en så hjerteskærende, voldsom, ubehagelig og brutal fortælling, at det er en bog, som jeg undertiden har fortrudt, at jeg overhovedet har læst. For selvom det er flere år siden, at jeg læste bogen, så giver Dortes fortælling mig stadig helt ondt i maven. Men det er til gengæld også en fortælling, der har lært mig, at der findes skæbner derude, som vi ikke ser, der er så smertefulde, at vi allesammen har et ansvar for at åbne vores øjne og se.
HUNDREDE ÅR:
Wassmos fortælling om tre generationer af Wassmo familien. Hendes oldemor, hendes mormor og hendes mor. Den følger kvindernes ungdom, kærlighedsliv og familieliv og tegner et portræt af 3 stærke kvinder, der kæmper hver sin kamp.
Det er en meget flot og gribende fortælling, og romanen veksler fint mellem kapitler om de tre kvinder, der alle har været med til at forme Herbjørg Wassmos egen fortælling.
DISSE ØJEBLIKKER:
Hvor Wassmo i ”Hundrede år” fortalte slægtens historie, så fortæller hun i ”Disse øjeblikke” sin egen historie. Det er en autobiografisk roman om hendes egne udfordringer.
Historien fortæller åbenhjertigt om en barndom fyldt med svigt og overgreb, og et voksenliv præget af et dårligt ægteskab. Den fortæller om en ung kvindes kamp for at skabe sig et liv og en karriere mod alle odds.
EN KOMPLET BIBLIOGRAFI:
Huset med den blinde glasveranda, 1983 (Tora 1)
Det stumme rum, 1984 (Tora 2)
Vejen at gå : roman, 1985
Hudløs himmel, 1987 (Tora 3)
Dinas bog, 1990 (Dina 1)
Lille grønt billede i stor blå ramme : lyriske tekster, 1991
Lykkens søn, 1993 (DINA 2)
Rejser : fire fortællinger, 1996
Karnas arv, 1998 (DINA 3)
Det syvende møde, 2001
Flugten fra Frank : roman, 2004
Et glas mælk, tak : roman, 2007
Hundrede år : roman, 2010
Disse øjeblikke : roman, 2014
Den der ser, 2017 (Dina 4)
Mit menneske, 2022 (uafhængig fortsættelse af Det syvende møde)