Podcastanbefaling: Speditørens død – Var digteren Morten Nielsens død en ulykke?

Speditørens død – en podcastserie i 4 dele af Martin Grønne.

Journalisten Martin Grønne har sat sig for at udforske mysteriet om digteren Morten Nielsens død. Det er der kommet en særdeles underholdende og interessant serie ud af. Man skal dog nok tage “afsløringerne” med en kritisk bid brød til.

Morten Nielsen var kun 22 år, da han døde, og har i eftertiden sat sig et aftryk som en poetisk begavelse og modig helt. Hans død blev forklaret som en ulykke – et vådeskud. (Læs mere om Morten Nielsen her), og netop den tidlige og tragiske død har bestyrket hans eftermæle som et gudsbegavet geni og en af krigens martyrer.

Han var på en opgave for modstandsbevægelsen, hvor han skulle fragte nogle våben, og i den forbindelse skulle han mødes med en anden af modstandsbevægelsens store helte Jørgen Haagen Schmidt også kendt som Citronen.

Men noget går helt galt! Hidtil har forklaringen været at Morten Nielsen ved et uheld får affyret et våben og derved skudt sig selv i hjertet.

Men var det sådan det skete?

Læs videre “Podcastanbefaling: Speditørens død – Var digteren Morten Nielsens død en ulykke?”

Selvstændige kvinder, hvileløse genfærd, martrede sjæle og besættende kærlighed: Bröntesøstrenes dramatiske fortællinger.

Brönte søstrene Charlotte, Emily og Anne gav os klassikere som Fruen på Wildfell Hall, Agnes Grey, Stormfulde højder og Jane Eyre. Deres fortællinger giver en indsigt i middelklassekvindens situation, men de er også eksempler på dybe psykologiske portrætter og besættende kærlighed. Deres romaner er blevet kaldt tidlige eksempler på feministisk tematik og så har både Emily og Charlotte flirtet med det gotiske i form af hvileløse genfærd og mystiske fænomener.
Pigernes egen historie er ikke mindre dramatisk, de mistede deres to søstre og mor som børn, og ingen af dem blev over 40 år, faderens overlevede faktisk alle sine i alt seks børn.
Men deres historier er også enestående og bemærkelsesfærdige, fordi de som kvinder fra en uformuende middelklasse formåede at skabe sig en karriere i en mandsdomineret verden, selvom de i begyndelsen måtte bruge mandlige pseudonymer.

Læs videre “Selvstændige kvinder, hvileløse genfærd, martrede sjæle og besættende kærlighed: Bröntesøstrenes dramatiske fortællinger.”

Daniel Kehlmann: Mærkværdigt, morsomt og mesterligt.

Mit første møde med Kehlmann var han nyeste bog ”Tyll”.
Derefter valgte jeg at læse de fem andre titler, som er udkommet på dansk. Kehlmann er en underfundig fortæller, der til tider grænser til det slet og ret mærkelige, – han er filosofisk, humoristisk og satirisk, og hans romaner er ofte bygget op omkring flere forskellige fortællere og synsvinkler.
Kehlmann er bestemt ikke for alle, han er en anelse kringlet at læse, og indimellem kan hans til tider store persongalleri forekomme uoverskueligt og rodet. Men han er på mange måder en forfatter, synes jeg, der vinder ved nærmere bekendtskab.
Min favorit er afgjort F, her synes jeg, at Kehlmanns særlige stil med de skiftende synsvinkler fungerer bedst, ligesom hans kombination af filosofisk refleksion og let humor kommer mest til sin ret. Længere nede i dette indlæg skriver jeg mere om F og mine andre Kehlmann oplevelser.
Herunder vil jeg først i få korte afsnit skrive om nogle af Kehlmanns kendetegn; Humoren, fortællestilen og filosofien.
Derefter giver jeg en kortere opsummering af de seks Kehlmann bøger jeg har læst; Hvad handler de om, og hvad var min oplevelsen af dem. Læs med, og se om du kan blive inspireret til at dykke ned i Kehlmanns univers.

Læs videre “Daniel Kehlmann: Mærkværdigt, morsomt og mesterligt.”

Gribende menneskeskæbner og stærke portrætter: Herbjørg Wassmo, en eminent fortæller

En af mine absolutte favoritforfattere er den norske Herbjørg Wassmo.
Jeg stødte første gang på hende, da jeg tilbage i 2002 så Ole Bornedals film ”Jeg er Dina”, som er en filmatisering af en af Wassmos største succeser ”Dinas bog”. Jeg købte med det samme bogen, og jeg slugte hvert et ord i en rasende fart.
Sidenhen har jeg læst alt, hvad hun ellers har skrevet, og jeg er den første til at fare i boghandelen, når hun har skrevet nyt. (Det er faktisk lidt løgn, for jeg har egentlig aldrig fået læst ”Et glas mælk, tak” selvom den har stået på min hylde siden udgivelsen. Men ud over den har jeg læst alt hun har skrevet.)

Herbjørg Wassmo har et fantastisk sprog og en eminent evne til at forstå og beskrive menneskelige følelser. Hendes største styrke er de poetiske og smukke beskrivelser, der samtidig ganske præcist og autentisk fremstiller almindelige og genkendelige tanker og følelser. Hun kan skabe ægte og virkelige mennesker, og hun har sans for det indre psykologiske drama,

Læs videre “Gribende menneskeskæbner og stærke portrætter: Herbjørg Wassmo, en eminent fortæller”

Besættelsestidens store digter.

         

Morten Nielsen er sin meget tidligere død til trods blevet en central digter i dansk litteraturhistorie, og hans digte handler fortrinsvis om besættelsestiden og hans eget arbejde i den danske modstandsbevægelse.

Morten Nielsens eneste udgivne samling ”Krigere Uden Vaaben” udkom i 1943, det gennemgående tema er krigen og dens mange skæbner, ligesom døden er et centralt tema i digtene. Morten Nielsen frygtede angiveligt en for tidlig død i en sådan grad, at han sendte sin samling ”Krigere Uden Vaaben” til udgivelse før end han oprindeligt havde forestillet sig.

Hans frygt var ikke ubegrundet, han blev dræbt af et vådeskud under en opgave for modtandsbevægelsen i 1944.

Læs videre “Besættelsestidens store digter.”