Perverst og sukkersødt.
Rosalinde Mynsters debut ”Skønheden” er en særdeles velskrevet og yderst sanselig fortælling, om pigen Nat, der vokser op hos først sin kristne mormor, og derefter sin mor, der projicerer alle sine knuste drømme og sårede følelser over på Nat.
Nat er nemlig usædvanlig smuk, og hun bliver moderens projekt, når de sammen forbereder Nat til skønhedskonkurrencer for børn.
Hun lærer at danse, smile og sno sig, så hun opnår alles blikke. Hun bliver sovset ind i hårlak, pailletter og make up, mens menuen står på skumfiduser, æblejuice og bolsjer.
Hjemme ser de selvfølgelig de nu hedengangne amerikanske reality show ”The Swan” og en masse sæbeopera.
Nat udlever sin mors ambitioner og forpassede muligheder, og er evigt splittet mellem at ville gøre alt for at leve op til det eller brænde det hele ned, klippe sig skaldet og forsvinde.
Rosalinde Mynster lykkedes især med sit sprog, det føles præcist så klistret og sukkersødt, som de utallige mængder slik Nat kører ind, og det føles klamt og perverteret, når den lille Nat smiler og koketterer for dommerne.
Nat vokser ind i puberteten med sin ubelejlige urene hud og liderlighed, men Nat hænger fortsat i behovet for the male gaze, mens moderen uden den evindelige bekræftelse fra børnekonkurrencerne synker længere og længere ned i sin elendighed.
Jeg elsker sproget, der perfekt understreger the ickiness ved den seksualisering af børn, som skønhedskonkurrencer jo dybest set er. Personligt manglede jeg måske noget der overraskede mig, en pointe eller et twist der ville give mig en anden nuance eller et andet lag til tematikken.