Tre bøger der ikke umiddelbart har meget tilfælles udover det, at de alle tre er filmatiseret.… og hvordan er det nu lige, det er med filmatiseringer, er filmen altid dårligere end bogen? Og er det overhovedet en fair sammenligning?
Film og bøger er to meget forskellige medier, og selvom jeg også tidligere på vej ud af en biograf lettere mavesurt har udbrudt ”Bogen er bedre”, – så er det måske ikke helt fair altid at sammenholde bogens udtryk med en efterfølgende filmatisering.
Egentlig irriterer det mig faktisk en smule, når folk kritiserer en filmatisering for at være dårlig, og udelukkende disker op med argumenter som “I bogen sker der ikke det og det”, “I bogen er der et andet fokus”, “Man har udeladt en karakter fra bogen” etc. For hvis det er den indgangsvinkel, man har, når man ser en filmatisering, at dens fortælling skal være identisk med bogens, så er scenen jo sat til, at man kun kan blive skuffet.
En filmatisering er en fortolkning, og der vil altid være udeladelser, omskrivninger og andre vægtninger af temaer, karakterer og plotdetaljer. Indimellem kan det være ganske lærerigt og interessant at opleve en filmatiserings fravalg og tilvalg, for de valg er jo i sig selv et udtryk for en tolkning af værket.
Mange gange er det bedste ved en bog jo også ganske umuligt at bringe til live på et lærred, som fx tilfældet har været det med Pontoppidans LykkePer, hvor meget af kvaliteten ligger i Pontoppidans sproglige formåen. I filmatiseringen har Bille August lagt vægten på kærlighedshistorien mellem Per og Jakobe, og det giver et andet udtryk til fortællingen.
Men det er ikke nødvendigvis dårligere. Det er en tolkning af værket, som bringer fortællingen et lidt andet sted hen, men som fungerer på sine egne præmisser, og det er først og fremmest sådan en filmatisering skal dømmes: På sine egne præmisser.
Ville det i grunden ikke være en smule kedeligt, hvis en filmatisering bare en til en gengav bogen? For så kan man da ligeså godt bare læse bogen igen i stedet.
Hvad er din holdning til filmatiseringer?