Young Adult – eller ungdomsbøger – er en genre, der gennem de senere år har vundet stort indpas, særligt er markedet for fantasybøger for de helt unge eksploderet.
Lad det være sagt med det samme, jeg er stor fortaler for alt det, der kan få børn og unge til at læse mere, for det er en rigtig vigtig ting.
For det kan måske være svært at få børn og unge til at interessere sig for litteratur, når mængden af andet og måske umiddelbart mere spændende underholdning for barnet er stort; fjersynet boomer af tv serier og mobiltelefonen er sprængfyldt med spil og SoMe newsfeed, der skal tjekkes ud og reageres på.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at bøgernes verden er trængt og det er ofte op af bakke at få den unge til at vælge en bog frem for en mobil. Derfor, og jeg gentager mig selv, er jeg fan af alt det, der kan få de unge til at vælge litteraturen frem for Facebook (eller hvilket socialt medie, der hitter lige nu).
Men samtidig synes jeg, efter at have læst en stor del af de ungdomsbøger, der hitter blandt pre-teens, at der er langt mellem snapsene. Der er langt fra den gode og udfordrende litteratur, som jeg selv læste, da jeg var 10-12 år. Det skyldtes måske især, at ungdomsgenren ikke var så stor dengang, og derfor læste jeg fortrinsvis voksenlitteratur. Men det mener jeg styrkede og udviklede mine læsekompetencer ligesom det udviklede min horisont. Det mener jeg ikke, at mange af de ungdomsbøger, der er på markedet har samme mulighed for. Dermed kan det godt være, at de unge læser, men de læser ikke bøger, der rykker noget væsentlig i eller for dem.
Det må naturligvis være sådan, at de der ellers ikke ville få læst en bog, har rigtig godt af bare at læse noget, og det er netop for denne gruppe at det store boom af ungdomsbøger er en kæmpe fordel. Det er børn og unge, som eller ikke ville gide at læse en bog, som via historier, der er skrevet i et lidt mere letspiseligt sprog og i en mere enkel og fremadskridende stil, får et indblik i bøgernes verden. Det er for de børn og unge, en kæmpe fordel at forlagene har fået øjnene op for ungdomslitteratur.
Men så er der de i forvejen gode læsere, de der har knækket koden – for dem er bøger, der ikke udfordrer dem, hverken i sproget, stilen eller fortællingen, ikke nogen væsentlig fordel.
Tværtimod afholder det dem måske helt fra at opsøge og vælge bøger, som rent faktisk kunne være med til at udvikle dem og gøre dem til bedre læsere. Det er børn, som i langt højere grad ville have gavn af at læse bøger, som kunne udfordre dem, og her må det altså godt blive lidt svært – for det er i udfordringen at udviklingen ligger.
Det er desuden vigtigt at huske på, at sværhedsgraden i en bog altså ikke ligger i dens længde.
Jeg synes ofte det er hørt, at nogle praler med at have læst ”en tyk” bog, eller fremviser bøger på flere hundrede sider og siger ”se hvad mit barn kan læse”.
Men udfordringen ligger altså langt fra i om en bog er tyk. Hvis bogen er skrevet til børn og unge, så er det altså ikke et udtryk for at de læser over evne, at de kommer igennem 500 sider, det er bare på niveau.
Bøger skal ikke vælges på deres længde, men på det indhold de tilbyder læseren, og jeg mener, at børn i dag læser for lidt, men også for let litteratur.
Det er her at den enorme mængde af børne- og ungdomslitteratur tilpasset i et let sprog og stil, hurtigt kan blive en svøbe for de gode børns læseudvikling; de skal i langt højere grad læse bøger, der udfordrer dem sprogligt og indholdsmæssigt.
Det skal naturligvis siges, at jeg ikke per definition underkender fantasygenren inden for ungdomsbøger, der skal ganske givetvis være dem, der skriver bøger, som i langt højere grad tilbyder et udfordrende sprog og mulighed for udvikling. Det handler naturligvis også om, hvor barnet/den unge er i sin læseudvikling.
Men jeg mener at fantasy genren for børn og unge demonstrerer en generel tendens blandt børn og unge til at de hele tiden skal underholdes. Børn og unge vil helst kun læse bøger, der er forholdsvis lette at læse og hvor der hele tiden sker noget – men bøger bør altså ikke bare være film på skrift. Den litteratur børn og unge møder skal da gerne kræve noget af dem; Fx fordybelse og eftertanke. Det mener jeg ikke, at bøger der først og fremmest taler til børns sult efter underholdning gør.
Så hvis et barn har læst utallige børne- og ungdomsbøger om feer, drager og troldmænd, – og hvad der ellers er – så er der altså ikke noget specielt imponerende eller særligt udviklende i at han/hun læser en til, uanset hvor mange sider en sådan bog kan komme op på. Så er det altså på tide at læse noget mere udviklende; bøger der tilbyder et sprog og en stil, som kan udvikle dem som læsere, og andre genrer og typer af fortællinger, som kan give barnet nye perspektiver og udvikle deres horisont.