Martin Ellermann er en forfatter, som fortrinsvis gør sig bemærket ved sit sprog, der er enormt stemningsfyldt. Men han er også en forfatter, der tematisk kredser om nogle grundlæggende problematikker ved menneskelig adfærd i det moderne samfund. I debutromanen Sommerdrys flygter hovedpersonen fra virkeligheden ind i en verden af hurtige stimuli. Han holder sig i gang for at undgå at se virkeligheden i øjnene. I hans anden roman Dræbende Flosker tematiseres det moderne menneskes behov for selviscenesættelse, og en klar pointe i romanen er de oppustede og ofte indholdsløse narrativer, vi skaber om os selv, og det sprog, der i modsætning hertil er ærligt, som vi måske så til gengæld mister, og dermed gør os ude af stand til at tale om noget ægte.
I den seneste roman Hvor legen ender, kredser Martin Ellermann igen om forstillelsen idet han giver den velfriserede parcelhusidyl et drag over nakken. Her udstilles behovet for at putte ting i kasser, og gennem to barndomsvenner oplever vi det umiddelbare menneskelige behov for at bryde ud af sådanne kasser. I Hvor legen ender ser vi også, ligesom det er tilfældet i Sommerdrys og Dræbende flosker, det paradoks der er i den menneskelige reaktion på mødet med virkeligheden. For på den ene side synes lysten til at bryde rammerne og finde sandheden at være en grundlæggende trang hos mennesket, på den anden side er mødet med virkeligheden tydeligvis forbundet med en eksistentiel angst.
Herunder kan du læser lidt mere om de tre romaner, som Martin Ellermann foreløbigt har udgivet, og skulle du være interesseret, så kan du via min profil (bogtanken.dk) på enten Facebook eller Instagram vinde Dræbende Floskler og Hvor legen ender (konkurrencen afsluttes 5.februar).
Sommerdrys (2018)
En del af mig kan ikke slippe ideen om hende – men en større del kan ikke overskue processen – det næste skridt og konsekvenser. I morgen er en ækel og umulig størrelse. Jeg har ikke lyst til at mærke efter, lede eller finde sporene.”
Det kommer fuldstændig bag på David, da kæresten Laura dropper ham. Tæppet er revet væk under ham, og han mangler ro og retning. Han kaster sig ud i en bytur, der ender med at vare flere dage, og han finder en ro i diskotekernes pulserende lys, nattens flygtige møder og stoffernes hurtige virkning. David søger væk fra sin indre uro i et evigt uroligt kaos af stimuli.
Sommerdrys er en historie om at gå i opløsning. Vi følger den nyligt droppede David i et par hæsblæsende døgn i nattelivet. Her kæmper han for at undgå sammenbruddet ved at dykke ned i en evig spiral af konstant bevægelse og ydre stimuli. Det er en absolut velskrevet beskrivelse af et moderne ungt menneskes angst for at være alene med sig selv og sine følelser. Men det er også en historie om et menneskeligt selvbedrag.
Men selvom man som læser fornemmer det selvbedrag, der ligger i Davids søgen efter ro i sommernattens byliv, så fornemmer man også i høj grad den glæde og ro, det giver ham, og man forstår den. Martin Ellermann skildrer et kaotisk og flimrende univers af kokain på toiletbrætter og gadeslagsmål, men der er også en tydelig intensitet af følelser i stoffernes rus og de flygtige tilfældige møder, der skaber et flerdimensionelt indtryk af nattens udskejelser. Man forstår at David flygter fra noget, men man flygter gerne med ham, og dermed opdager man som læser måske også, det fuldstændig menneskelige i at flygte fra det vanskelige ved at opsøge det lette og hurtige.
Dræbende Floskler (2019)
”Jeg skulle være blevet i en anden tid. Når minder bliver til fornemmelser, er oplevelsen død. Jeg svæver som et frustreret genfærd, der ikke kan finde indgangen til en verden, jeg engang kendte.”
Silja på 35 år arbejder i en verden af floskler. Hun er ansat i et firma, der skriver jobannoncer for virksomheder, der ikke gider skrive dem selv. Silja er dødtræt af jobbet, og føler en ekstrem tomhed og lede det. Virksomheden hun arbejder for forventer omstillingsparate, fleksible, handlekraftige, kreative teamplayers der kan have mange bolde i luften. Hendes arbejdsplads sælger altså ikke alene floskler og klicheer, den er i høj grad skaber af dem.
Men da en af Siljas kollegaer pludselig begår selvmord, begynder Silja at forstå, hvor omfattende flosklerne har infiltreret hendes eget liv og alle omkring hende. Hun føler en forbindelse til den afdøde Charlotte, og i sin søgen efter at forstå Charlottes beslutning begynder hun at indse alt det, som Charlotte måske allerede forstod.
Dræbende floskler er en fortælling om det oppustede og indholdsløse sprog, vi mennesker mestrer til fulde i vores søgen efter at iscenesætte os selv og vores verden som interessant. Men det er også en fortælling om det sprog, vi måske samtidig har mistet, det sprog som gør os i stand til at tale med hinanden om noget langt mere ægte og ærligt.
Hvor legen ender (2020)
”Alt lever alligevel på lånt tid. Konstruktionen er ikke ægte. Den er bygget af klodser. Illusionen kan bære dig langt. Indtil du en dag finder ud af, at det hele bare er en ligegyldig leg”
En dreng flytter til Billund og møder hurtigt den jævnaldrende Jesper, som er både populær, selvsikker og handlekraftig. De bliver venner og danner de næste år parløb i byens trygge rammer, som de gradvist føler sig mere og mere rastløse i. Stilheden bringer det værste frem i dem, og de skaber deres egen uorden i den velfriserede tilværelse ved fælles narrestreger og grænsesøgende handlinger. Men som ungdommen banker på forskubbes balancen mellem de to drenge, og mens vores hovedperson længes mere og mere efter eventyret forsvinder Jesper mere og mere ind i sig selv.
Det er en fortælling om to venner, hvis venskab undergår en forandring, idet balancen forskydes mellem dem. Ungdommen åbner for muligheder og trangen til at slippe ud af de trygge rammer i parcelhusidyllens forsnævrede rammer tager til for den ene, mens den anden vægrer sig ved åbningen mod den store verden og reagerer med angst og usikkerhed.
Martin Ellermanns roman er altså på den ene side en på mange måder klassisk ironiseren over parcelhuslivets velfriserede og pæne ydre, mens det på den anden side er en fortælling om tabet af barndommens uskyld. Men det er vel egentlig også en fortælling om en eksistentiel reaktion hos mennesket, når vi møder forsnævrende rammer; Enten rammes vi af eventyrlyst og udbrydertrang eller også rammes vi af ønsket om at fastholde og en angst for det ukendte.