Kunstnerhjem følger hovedpersonen Signe fra barndommen i 1940’ernes Danmark og op gennem fire årtier af hendes liv. Det er en roman, der med stor præcision og nænsomhed tegner et portræt af et kvindeliv formet af længsler, kærlighed, kunst – og moderskabets vilkår på godt og ondt.
Romanen er opbygget som en række scener eller nedslag i Signes liv. Hvert kapitel fungerer som et lille billede – et maleri i ord – der fanger stemninger, relationer og indre bevægelser. Det skaber en særlig rytme og æstetik i læseoplevelsen, hvor man nærmest blad for blad får lov at gå gennem Signes personlige galleri. Den narrative form – episodisk, fragmentarisk og alligevel forbundet – fungerer overordentligt godt og bidrager til romanens poetiske og billedskabende kvalitet.
Signe vokser op i et velstående hjem, hvor dyrlægefaren og morens kærlige, men rammesættende tilstedeværelse former hendes første blik på verden. Hun forelsker sig i Johan, en arbejderdreng med kunstneriske ambitioner, og sammen drømmer de om et liv med kunsten som omdrejningspunkt. Men virkeligheden bliver en anden. Da Johan forlader hende, står Signe tilbage som alenemor til tre børn, og det er her romanen for alvor folder sit tema ud: hvordan kvindekroppen og kvindelivet i praksis bærer byrden – fødslerne, de søvnløse nætter, ansvaret, fraværet af rum og tid til at skabe.
Det er kvinden, der bærer barnet, kvinden, der står op om natten, kvinden, der sætter sig selv på pause. Trudsø skriver det uden patos, men med så stor klarhed og menneskelig varme, at det rammer dybt. Det er ikke en larmende roman, men den insisterer – på det stille, på det sanselige, på at se de små nuancer i det store billede.
Sproget er præcist, nøgternt, og samtidig åbent for det poetiske og stemningsmættede. Trudsø har en fin evne til at beskrive rum, blikke og tavshed med en nærmest filmisk intensitet. Man føler, man ser Signe, forstår hende, også når hun selv er i tvivl.
Kunstnerhjem er ikke kun en roman om kunsten og de kompromiser, den kræver. Det er i lige så høj grad en roman om moderskab, ensomhed, kvindelig frigørelse og de strukturer, som former vores liv.