Videre til indhold
Bogtanken.dk
  • Forside
  • Om Bloggen
  • Anmeldelser
  • Litteraturtanker
  • Kultur og Debat
  • Børnebogtanken
  • Kontakt

Genre: Billedbog

Livet: Illustreret

april 8, 2020 Ida
Livet: Illustreret
Oversætter: Per Straarup Søndergaard
Genre: Billedbog, Poesi
Sprog: Dansk
Originalsprog: Norsk
Forlag: Straarup og Co.

”Livet Illustreret” er som navnet antyder en poetisk rejse gennem livets faser. Lisa Aisato fanger det smukke, det grumme og det midt imellem med helt enkle ord, og ledsager dem med velvalgte illustrationer fyldt med lige dele smerte og skønhed.
En magisk billedbog til alle aldre og en vidunderlig tilførsel til ethvert hjem.

Læs mere

Følg mig på Facebook Følg mig på Instagram

Søg i bloggen

Find anmeldelser efter

Titel
Forfatter
Dato
Genre
Antal Stjerner

Seneste anmeldelser

Undelevet

Underlevet

Forfatter: Allan van Hansen

”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille overset perle med et så særegent og stærkt udtryk, at du ikke må snyde dig selv for den oplevelse. Det er

Penge på lommen

Penge på lommen

Forfatter: Asta Olivia Nordenhof

”Penge på lommen” har stået ulæst på mine hylder i et par år, men nu fik jeg den læst og heldigvis for det. Den er intet mindre end fantastisk; Blandi

Portræt af en ung brud

Portræt af en ung brud

Forfatter: Maggie O'Farrell

”Hvis hun skal overleve i dette ægteskab, eller måske tilmed trives i det, er hun nødt til at beskytte denne del af sig selv og holde den væk fra ham,

DBBA 2019 Finalist
DBBA 2020 Nomineret

bogtanken

Boganmeldelser, litteraturanbefalinger, litterære indlæg og kærlighed til bøger.
Dansklærer og Cand.pæd.
@ida.kaliba

Bogtanken (Ida Barkholt)
Fredagsfavoritten: ”Kyske kvinder, det var, Fredagsfavoritten:
 
 
”Kyske kvinder, det var, hvad George kunne lide og det faktum, at han havde troet på og beundret én, der ikke var det, foruroligede ham en hel del”
 
Elizabeth von Arnim var en britisk aristokratisk kvinde, der udgav en rækker romaner og skrifter i løbet af første halvdel af 1900 tallet. Langt de fleste omhandlede kvinders syn på verden, og skildrede med satirisk blik samfundets dobbeltmoralske normer.
”Bodsgang” er første danske oversættelse af værket ”Expiation”, der oprindeligt blev udgivet i 1929, og den er et kærkommet bidrag til et mere repræsentativt udvalg af den klassiske litteratur.
Milly har været sin mand Ernest en god kone gennem 25 år. Ernest kommer af en rig og fin familie, og samtlige af hans brødre og svogre har gennem årene misundt Ernest hans godmodige og hjertevarme hustru, der på mange måder fremstår som selve idealhustruen. Men da Ernest pludselig dør afsløres en nyligt tilføjet kodicil i testamentet og det sender chokbølger gennem hele den fine Bott familie. Ernest har nemlig praktisk talt gjort Milly arveløs og ikke tilbudt anden forklaring end den lille tilføjelse ”Min kone ved hvorfor”.
 
Men hvad ved Milly? Og hvorfor blev hun arveløs? Og hvordan passer det ind i den snobbede Bott families syn på verden – og ikke mindst dem selv.
En skøn fortælling der med sin komiske skildring af tidens normer minder om Jane Austen.

@ti_vilde_heste #læsning #bogsnak
”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille o ”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille overset perle med et så særegent og stærkt udtryk, at du ikke må snyde dig selv for den oplevelse.
 
Det er en grafisk roman om seksuelle overgreb begået mod to brødre, og den skyld og skam der klæber til særligt den ene bror i voksenlivet.
Klaus bor i et kolonihavehus, han forsøger at finde kærligheden, men kan ikke rigtig gribe den, når den er der. Et dødsfald i familien bringer fortidens spøgelser tilbage.
Allan van Hansen bringer os tilbage i fortiden, hvor barndommens traume skildres med en opsætning af perleplader, billedet på den hyggelige barndom, idylliske perleplade-billeder brydes af mørke figurer og perlepladerne flækker og knækkes. Det er vanvittig originalt og utroligt udtryksfyldt.
Den voksne Klaus følges i mareridtslignende sekvenser, hvor mørke illustrationer fremstår som flossede i kanterne af et krimskrams-lignende mønster af overtegnede kuglepensstreger, som mærker man frustrationen og den hengemte smerte.
Allan Van Hansen bruger mange helt ordløse sekvenser, hvor der zoomes ind i illustrationerne på de enkelte karakterer og deres ansigtsudtryk. Som da overgrebsmanden fanges i stuen, siddende helt roligt med sin kaffe, og der i tre stærke billeder zoomes ind på ham. Hans rolighed sat op imod Klaus´ indre kaos. Det er så virkningsfuldt.
I sekvenser ses Klaus gå i et postapokalyptisk landskab – advarselsskilte står truende, mens han vandrer dybere og dybere ind. Samtidig ser man Klaus forsøge at skabe en ny hverdag i terapiforløb og på dates. Det hele går ikke godt, men måske går det fremad. Og i det øde landskab ser man i en stor heltegning ham til sidst finde sig selv som barn og knuge barnet ind til sig.
Der er så mange stærke scener i den her roman, og Allan van Hansen formår virkelig at bruge mange forskellige facetter i illustrationerne og på den måde bruger han virkelig det grafiske.
Det er en så smuk bog, som jeg virkelig synes, at du fluks skal kaste dig over.
 
 @forlagetarabesk #bogsnak #læsning #bookstagram
Reklame – få 30 dages gratis Mofibo abonnement Reklame – få 30 dages gratis Mofibo abonnement med koden BOGTANKEN30.
 
Lydbøger er stadig en øvelse for mig, jeg prøver, men ender ofte med at skifte til almindelig bog. Jeg falder simpelthen så hurtigt fra.
Men – herunder har jeg samlet 5 fortællinger, der faktisk fungerede for mig som lydbog, og som jeg lyttede til ende.
 
Detektiver på barsel af Kat Ailes (Indtalt af Maj Johansen)
 
Mus og mænd af John Steinbeck (indtalt af Paul Becker)
 
Lenni og Margots ethundrede år af Marianne Cronin (Indtalt af Marie Tourell Søderberg)
 
Evelyn Hugos syv ægtemænd af Taylor Jenkins Reid (Indtalt af Susanne Bonde, Signe Amtoft og Grete Tulinius)
 
Vølvens vej: Snehild af Anne Marie Vedsø Olesen (Indtalt af Line Jønsson)
 
Brug ovenstående kode for at få rabatten eller find direkte link i bio.
 
#bogsnak #læsning #bookstagram
”Små sorte bogstaver” er en autofiktiv fortæ ”Små sorte bogstaver” er en autofiktiv fortælling om en svær barndom, en mildest talt tumultarisk relation til en far, og et ungdoms/ - og voksenliv, der er præget af de svære forældrerelationer.
I tre dele fortæller Sophie Gevind en rørende historie om at finde sig selv på trods af ustabile forældrerelationer.
Romanen åbner med en scene, hvor den unge Sofie beslutter sig for, at hun har set sin far for sidste gang. Faderen er alkoholiker og, viser det sig snart, stærkt psykisk ustabil.
Men hos moren er alt heller ikke fryd og gammen. Her er alt pænt og poleret i en stor herskabslejlighed i København. Men selvom moren kan imponere og tryllebinde udadtil, så tilbringer hun det meste af dagen i sengen.
Imens forsøger Sofie at finde sig selv i et ungdomsliv, hvor ensomheden og usikkerheden forstærkes af de ustabile forældre.
Faderen går mere og mere i hundene og sender mails der nærmer sig det psykotiske, mens facaden også i stigende grad krakelerer hos moderen.
Sofie flytter hjemmefra, og hendes erfaring med ustabile relationer videreføres i forholdet til Martin, et forhold som hun på en gang har vanskeligt ved at være i og undvære.
I bogens tredje del bliver fokus på faderens totale deroute og Sofies medfølgende skam, da han sigtes for drab.
Sophie Gevinds bog er en stærk personlig fortælling, og der er en næsten selvransagende refleksion over skriften, der tydeligvis har været væsentlig at få ned på papir. Den nerve mærker man.
Men selvom jeg blev rørt af den personlige historie, så synes jeg den manglede noget, herunder en større litterær sammenhængskraft mellem de tre dele. Jeg synes også man fornemmer, at den personlige vinkel giver en tilbageholdenhed på visse områder. For mens facetterne i den svære relation til faderen er rigeligt belyst, så manglede jeg en større udforskning af relationen til moderen, som egentlig synes at være langt mere kompleks, og måske også romanens mest interessante relation. Det er nemlig, når Sophie Gevind udforsker Sofies ambivalente følelser overfor moderen, at romanen absolut har sine stærkeste øjeblikke.

#bogsnak #læsning #bookstagram @forlagetpeoples
”Detektiver på barsel” er det perfekte quick- ”Detektiver på barsel” er det perfekte quick-fix, hvis man vil have en god underholdende historie. Plottet er godt og holder kadencen og spændingen gennem hele bogen, og så er historien tilsæt et fint tvist af humor i skildringen af livet som vordende og nybagt førstegangsmor.
Historien falder i den genre, jeg kalder hygge-krimi. I ved sådan en historie, hvor der ganske vist begås et mord eller to, men det bliver aldrig hverken blodigt eller uhyggeligt. Hvis jeg læser krimier, så skal det helst være den her type.
”Detektiver på barsel” handler om Alice, der flytter med sin mand til en lille by i England. Hun er højgravid, så det melder sig til fødselsforbereldelse, og her møder de hurtigt en flok forskellige kvinder. Lige fra den super tjekkede Hen og hendes habitklædte mand til den enlige Ailsa, der kommer fra det nærtliggende kollektiv.
Kvinderne har dog angsten for det kommende moderskab til fælles, og snart har de også opklaringen af et mord at samles om.
Er man vild med fx Richard Osmans serie om pensionisterne i torsdagsmordklubben, så vil denne fortælling sandsynligvis også være en succes. Kat Ailes har den samme blanding af humor og mordmysterium. Dog syntes jeg godt, at hun med fordel kunne have fået lidt mere dybde og alvor ud af kvindernes bekymringer vedrørende moderskabet.
Men alt i alt en ganske underholdende bog i letvægtsgenren.

@ciceroforlag #bogsnak #læsning #bookstagram
Indlæs mere... Følg på Instagram
  • Anmeldelser
  • Anmeldelser efter Dato
  • Anmeldelser efter Forfatter
  • Anmeldelser efter Genre
  • Anmeldelser efter Stjerner
  • Børnebogtanken
  • Kontakt
  • Kultur og Debat
  • Litteraturtanker
  • Om Bloggen
© Ida Barkholt