Julebøger til voksne

Kom i julestemning med en julekrimi, en juleklassiker eller måske en juleromance. Her kommer syv anbefalinger til den søde juletid.

Poirots jul
Af Agathe Christie

Den excentriske og manipulerende rigmand Simeon Lee inviterer hele sin familie hjem til jul, selvom mange af dem ikke har set hinanden i årevis. Men inden familien har nået at slå sig ned i stuen, finder de den gamle gnier livløs på gulvet med halsen skåret over. Det er op til Hercule Poirot at løse mordgåden, og så snart han kradser i overfladen af den pæne familie, falder facaden sammen og afslører et væld af motiver til mord.

Et juleeventyr
Af Charles Dickens

En vaskeægte juleklassiker som de fleste helt sikker kender, om end der nok er mange, der ikke har læst den. En fortælling om den gamle, sure og nærige Scrooge får julenat besøg af tre ånder; fortidens, nutidens og fremtidens ånd, der alle viser ham en bid af virkeligheden og lærer ham et og andet om juleglæde og kærlighed. 

Jul på Stony Cross Manor 
af Lisa Kleypas

Jul på godset i 1800 tallets England.
Rafe har udset sig den fornemme Lady Natalie som sin kommende hustru, da hendes herkomst kan styrke Rafes forretningsmæssige ambitioner. Men to ting forpurrer hans plan i “Jul på Stone Cross Manor”: Lady Natalies kammerpige, Hannah, der ikke anser Rafe for et passende parti for hendes frøken, og Rafes brændende passion for en kvinde, som han ikke ønsker – og slet ikke kan få.

Julen varer længe 
af Franceska Hornak


En hyggelig julefortælling om en lille familie, der er tvunget i isolation i juledagene. Hver især har de deres hemmeligheder og problemer, og konflikterne lurer lige under overfladen. En virkelig sød fortælling med masser af drama og hjertevarme, og så er historien om en familie i isolation jo helt aktuel i denne coronatid. 

Rosie Hopkins’  søde jul 
af Jenny Colgan


Rosie Hopkins glæder sig til at fejre jul. Hendes slikbutik er propfuld af rød- og hvidstribede sukkerstokke, bunker af turkish delight, fyldte chokolader og sukkerklistrede børn. Hun skal bruge juledagene med sin kæreste, Stephen, og hendes familie fra Australien har også meldt sin ankomst. Men midt i det hele rammes det lille samfund af en tragedie, og med den vælter Rosies planer.

Ps. Trænger til Risalamande (og adventsdiller) 
af Jeanett Veronice Hindberg


Jul på den ufede måde. Kultforfatter Jeanett Veronica Hindberg, engang kendt som Bitterfissen, er klar med en ny dagbog, hvor hun i vanlig bitter, humoristisk og spydig stil giver klar besked om julen og alle dens højtider og traditioner. En dagbog med et kapitel for hver dag i december.

Glædens fest: En julekalender for voksne 
af Jørgen Carlsen


Julen behøver ikke kun at være en tid for børn og barnlige sjæle – det kan også sagtens være en tid på året for alle de voksne, der kan lide at reflektere over hverdagen, julen og alle de ting, der følger med. Det er lige præcis hvad “Glædens fest” giver mulighed for.
Jørgen Carlsen giver hver dag sin læser en lille fortælling med udgangspunkt i et tema, der lægger op til refleksion hos læseren. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *