Store maskiner eller nuttede pelsdyr: Myten om drenge- og pigebøger.

Det skal handle lidt om drengebøger og pigebøger, eller det skal det sådan set overhovedet slet ikke. For det er betegnelser, som jeg efterhånden synes for længst burde være døde og begravede. Alligevel ser jeg det faktisk ret tit, både i anmeldelser, bogbeskrivelser og sågar i forlagenes egne pressematerialer.

Men hvorfor er det, at vi så vedholdende fastholder myten om, at drenge kun vil læse om store maskiner, farlige dyr og action, mens piger foretrækker prinsesser, nuttede pelsdyr og flyvende feer? 

Vi bilder os ind, at der er forskelle i kønnenes interesser, som er biologiske. Men samtidig tager vi valg, der er alt andet end kønsneutrale på vores børns vegne på et tidspunkt, hvor de i hvert fald slet ikke selv er i stand til at skelne. 

Min søn på 2 år elsker traktorer, glimmerhalskæder, dinosaurusser og at køre tur med dukkevognen. Min datter på 4 år elsker at bygge store konstruktioner i lego, glitrende kjoler, enhjørninger og at klatre i træer.

Når de får læst højt kan det handle om såvel mekanik som enhjørninger, og de elsker begge dele. Det er et valg, jeg er meget bevidst om, og det skal jeg være, for det er så let at falde i den kønsstereotype gryde, og jeg gør det selv indimellem, det ved jeg, jeg er ikke fejlfri, hvad det angår.

Men det er vigtigt at bryde med den forestilling om, at piger kun er til prinsesser og glitterstads, mens drenge skal have fart over felter og ikke for meget føleri. Det er vigtigt at bryde med forestillingen om, at der er bøger og emner, som er forbeholdt piger, og andre der er forbeholdt drenge. 

For hvis vi fortsat præsenterer den stereotype kønsopdelte verden for vores børn, så tror da pokker, at det er den, de i sidste ende vil tilpasse sig.