Et nyt lille segment på bloggen bliver dette; En kort opsamling af serier og film, som jeg har set på det seneste, og min umiddelbare vurdering af dem.
Denne gang er det med afsluttende sæsoner af et middelalderdrama og lidt regency romance, og så var jeg nede og skrabe bunden med et højst utroværdigt menage a trois drama fra Netflix.
Læs videre “Bogtankens Film og TV””Alle sårede mennesker er farlige, for de ejer ikke medlidenhed. De ved, at andre kan overleve, ligesom de selv har gjort”
”Ulykker” af Josephine Hart er en kort roman fra 1991. Den engelske titel er ”Damage” og den har dannet forlæg for den aktuelle Netflix serie ”Obsession”.
Bogen – og serien for den sags skyld – handler om en succesrig mand, der er godt gift med to voksne børn, men som pludselig satser hele butikken, da han indleder en affære med sin søns forlovede. Det kan jo kun gå galt – og det gør det selvfølgelig også.
Jeg så serien for nylig, og jeg synes den var så fuld af løse ender og manglede alt for mange forklaringer på karakterernes – mildest talt – vanvittige handlinger, at jeg blev lidt nysgerrig på, om jeg mon kunne finde lidt svar, ved at læse bogen.
Læs videre “Anmeldelse: Netflix serien Obsession og bogen bag “Ulykker” af Josephine Hart.”
Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den tvungne Kanon i folkeskolen, og der er nogle, der har spurgt om jeg vil uddybe den kritik.
Det vil jeg naturligvis gerne, og jeg gjorde det faktisk allerede tilbage i 2013, da jeg skrev mit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen, som omhandlede undervisningen i ældre litteratur.
Kanon hviler på en ide om at legitimere den ældre litteraturs plads i folkeskolen ud fra et på mange måder entydigt klassisk dannelsesideal og en illusion om at bevare en fælles kulturel referenceramme, og det mener jeg er en helt skæv legitimeringsstrategi i et samfund præget af værdipluralisme. Derudover reducerer det teksterne til at være en støvet gammel artefakt, der kan ”leveres” intakt videre til næste generation. Mit projekt er først og fremmest funderet i en tro på den ældre litteraturs givende potentiale i undervisningen i folkeskolen, og det er en diskussion af undervisningsmuligheder, som lader teksterne komme til deres ret, og som først og fremmest tilgodeser det potentiale, som den ældre litteratur har for at udvikle den enkelte elev i et moderne samfund.
Læs videre “Hvad skal vi med Kanon?”
Jeg elsker fortolkninger af litterære værker, hvad enten det er på film eller i teateret, og i år er der mange spændende litterære fortolkninger på programmet hos begge de nordjyske teatre; Vendsyssel teater og Aalborg teater, ligesom de også har både gamle og nye klassikere indenfor dramatikken på tapetet.
Jeg glæder mig især til følgende forestillinger;
Læs videre “Litterære teaterforestillinger i det nordjyske.”Det skal handle lidt om drengebøger og pigebøger, eller det skal det sådan set overhovedet slet ikke. For det er betegnelser, som jeg efterhånden synes for længst burde være døde og begravede. Alligevel ser jeg det faktisk ret tit, både i anmeldelser, bogbeskrivelser og sågar i forlagenes egne pressematerialer.
Men hvorfor er det, at vi så vedholdende fastholder myten om, at drenge kun vil læse om store maskiner, farlige dyr og action, mens piger foretrækker prinsesser, nuttede pelsdyr og flyvende feer?
Læs videre “Store maskiner eller nuttede pelsdyr: Myten om drenge- og pigebøger.”
Journalisten Martin Grønne har sat sig for at udforske mysteriet om digteren Morten Nielsens død. Det er der kommet en særdeles underholdende og interessant serie ud af. Man skal dog nok tage “afsløringerne” med en kritisk bid brød til.
Morten Nielsen var kun 22 år, da han døde, og har i eftertiden sat sig et aftryk som en poetisk begavelse og modig helt. Hans død blev forklaret som en ulykke – et vådeskud. (Læs mere om Morten Nielsen her), og netop den tidlige og tragiske død har bestyrket hans eftermæle som et gudsbegavet geni og en af krigens martyrer.
Han var på en opgave for modstandsbevægelsen, hvor han skulle fragte nogle våben, og i den forbindelse skulle han mødes med en anden af modstandsbevægelsens store helte Jørgen Haagen Schmidt også kendt som Citronen.
Men noget går helt galt! Hidtil har forklaringen været at Morten Nielsen ved et uheld får affyret et våben og derved skudt sig selv i hjertet.
Men var det sådan det skete?
Læs videre “Podcastanbefaling: Speditørens død – Var digteren Morten Nielsens død en ulykke?”Det sker ganske ofte, at en forfatters værk omsættes til film, men nu og da er det forfatterens eget liv, der finder vej til det store lærred.
Jeg har været i filmarkivet og fundet 7 film, der portrætterer nogle af de største forfattere.
Læs videre “Forfattere på film: Syv spillefilm der handler om forfattere og deres liv.”
4/5 stjerner.
Aalborg teater kalder selv ”Blodbadets gud” for en forestilling om curlingforældre, men det er måske mest af alt en forestilling om den pæne overflade, der krakelerer, – for det gør den i den grad, og det er voldsomt, hylende morsomt og også en smule genkendeligt.
To par har sat hinanden i stævne hos det ene par for at tale om en uheldig sag; det ene pars søn har slået det andet pars søn, og han har mistet et par tænder.
Allerede i løbet af stykkets første replikker fornemmer man tydeligt den dårlige stemning, på trods af begge pars ihærdige forsøg på at opretholde en høflig og imødekommende indstilling.
På den ene side har vi den anspændte og fortravlede Alain og hans stilfulde og snerpede hustru Annette. På den anden side den selvretfærdige og retskafne Veronique og hendes lidt livstrætte mand Michel.
Det starter smukt og pænt med standardiserede høflighedsfraser og forstilt interesse i hinandens respektive karrierer og interesser. Men det er tydeligt, at det ulmer under overfladen.
De to kvinders behov for at forsvare deres eget barn, og deres irritation over mændenes manglende interesse i balladen kommer til udtryk gennem verbale stikpiller og slet skjulte blikke.
Facaden krakelerer dog hurtigt, og snart smuldrer det for samtlige af stykkets fire karakterer, og alle frustrationer bryder ud i lys lue i et verbalt blodblad.
Det handler om curlingforældre i den forstand, at de to forældrepar forsøger at løse en konflikt for deres børn. Men i virkeligheden handler det om, hvor civiliseret mennesket egentlig er, når det føler sig angrebet på det allervigtigste: Vores principper og livsværdier.
Det er hylende morsomt og det er det først og fremmest fordi de fire skuespillere er fantastiske. Stykket her er i høj grad afhængig af nogle skuespillere med stor sans for timing, og som formår at give sig fuldstændig hen til deres karakterers følelser og vanvid.
I dette stykke er særligt de to kvinder spillet af Nanna Skaarup Voss og Camilla Gjelstrup eminente; I stykkets første halvdel, hvor facaden stadig er intakt, er en stor del af komikken frembragt af netop deres fantastiske sans for mimik og kropssprog.
Men også Jacob Moth-Poulsen som Michel er virkelig god og leverer nogle vidunderlige one-liners.
Forfatter: Yasmina Reza
Iscenesættelse: Martin Ringmose
Skuespillere: Nanna Skaarup Voss, Camilla Gjelstrup, Jacob Moth-Poulsen, Lars Topp Thomsen.