Teateranmeldelse: Blodbadets gud

  • Aalborg Teater, 9.1.2018
Foto Allan Toft

4/5 stjerner. 

Aalborg teater kalder selv ”Blodbadets gud” for en forestilling om curlingforældre, men det er måske mest af alt en forestilling om den pæne overflade, der krakelerer, – for det gør den i den grad, og det er voldsomt, hylende morsomt og også en smule genkendeligt.

To par har sat hinanden i stævne hos det ene par for at tale om en uheldig sag; det ene pars søn har slået det andet pars søn, og han har mistet et par tænder.

Allerede i løbet af stykkets første replikker fornemmer man tydeligt den dårlige stemning, på trods af begge pars ihærdige forsøg på at opretholde en høflig og imødekommende indstilling. 

På den ene side har vi den anspændte og fortravlede Alain og hans stilfulde og snerpede hustru Annette. På den anden side den selvretfærdige og retskafne Veronique og hendes lidt livstrætte mand Michel. 

Det starter smukt og pænt med standardiserede høflighedsfraser og forstilt interesse i hinandens respektive karrierer og interesser. Men det er tydeligt, at det ulmer under overfladen. 

De to kvinders behov for at forsvare deres eget barn, og deres irritation over mændenes manglende interesse i balladen kommer til udtryk gennem verbale stikpiller og slet skjulte blikke.

Facaden krakelerer dog hurtigt, og snart smuldrer det for samtlige af stykkets fire karakterer, og alle frustrationer bryder ud i lys lue i et verbalt blodblad. 

Det handler om curlingforældre i den forstand, at de to forældrepar forsøger at løse en konflikt for deres børn. Men i virkeligheden handler det om, hvor civiliseret mennesket egentlig er, når det føler sig angrebet på det allervigtigste: Vores principper og livsværdier. 

Det er hylende morsomt og det er det først og fremmest fordi de fire skuespillere er fantastiske. Stykket her er i høj grad afhængig af nogle skuespillere med stor sans for timing, og som formår at give sig fuldstændig hen til deres karakterers følelser og vanvid. 

I dette stykke er særligt de to kvinder spillet af Nanna Skaarup Voss og Camilla Gjelstrup eminente; I stykkets første halvdel, hvor facaden stadig er intakt, er en stor del af komikken frembragt af netop deres fantastiske sans for mimik og kropssprog.

Men også Jacob Moth-Poulsen som Michel er virkelig god og leverer nogle vidunderlige one-liners. 

Forfatter: Yasmina Reza

Iscenesættelse: Martin Ringmose

Skuespillere: Nanna Skaarup Voss, Camilla Gjelstrup, Jacob Moth-Poulsen, Lars Topp Thomsen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *