Det var ikke planen at købe kålroer

Det var ikke planen at købe kålroer
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Amanda er i begyndelsen af trediverne og bor alene i New York. Hun går meget op i sin madlavning, og hun tilbereder kål, linser og græsker med stor omhu, alt imens hun reflekterer over sit liv; vennerne, ekskæresten og den afhandling, hun aldrig får skrevet færdig.

Konstruktionen: Kogebogsroman?

Romanen her kaldes en kogebogsroman, - det er et godt salgstrick, for man bliver da nysgerrig efter at finde ud, hvad det mon kan være for en størrelse.
Der er tale om en roman, der er bygget op af kapitler, som hver især tager udgangspunkt i en ret. Kapitlets titel er retten, og det indledes med en liste over ingredienserne. Derefter er selve kapitlet struktureret omkring Amandas tilberedning af den givne ret; Hun snitter, hakker, steger og koger, mens hun taler højt med sig selv om løst og fast, og på den måde får vi indblik i hendes liv, samtidig med, at vi får kortlagt en række mere eller mindre spændende retter.

Det er da ganske originalt fundet på, og jeg er fan af enhver forfatter, som tør lege lidt med form og struktur, og særligt synes jeg, det er spændende, når en forfatter arbejder med at gøre selve fortælleformen til det styrende element for historien. Så point til Anders Haahr Rasmussen for at gøre noget nyt og anderledes.
Det store spørgsmål er selvfølgelig: fungerer det så? Og det synes jeg egentlig det gør. Når det så er sagt, så er jeg stadig mere vild med ideen end selve historien.

Symbolikken: Konstruerer mad/dekonstruerer livet:
Sådan lidt forenklet kan man sige, at strukturen i Rasmussens roman demonstrerer det væsentlige ved sin hovedpersons liv, at hun er vanvittig god til at mene noget om madlavning, men at hun til gengæld er vag, når det kommer til hendes følelsesliv. Med interesse, omhyggelighed og mange principper (om fx bæredygtighed) tilbereder hun sin mad, mens hun dissekerer forholdet til både den nuværende og forhenværende kæreste samt venindens parforhold. Det er dog rammende, at vi aldrig oplever hende i relationerne, tværtimod oplever vi hende kun med maden.

Amanda har mange meninger, og hun kan til dels virke en anelse frelst i sin tilgang til bæredygtighed og vegetarisme. Men ligeså meget hun mener om mad, ligeså lidt kan hun egentlig forholde sig til sit eget følelsesliv; Hun ved ikke rigtig, hvad hun føler for Ryan eller hvorfor det gik galt med Josh.

Ligeledes er hun meget struktureret i sin tilgang til brug af rester; hun gemmer grønsagsrester til boullion, fryser ned i mindre portioner, skraber muggen af mad og bruger resten og tryller retter frem med de varer hun lige har tilovers. Men hun er alt andet end struktureret, når det kommer til at få skrevet sin afhandling.
Madlavningen som den overordnede struktur fungerer altså også på indholdsplanet.

En humoristisk grundtone:
Jeg nød særligt tonen i romanen, som bestemt ikke er uden humor. Der er noget let, kærligt og ironisk ved fremstillingen af Amanda, der på mange måder afspejler noget genkendeligt. Amanda går op i bæredygtighed og sin brug af penge, men hun er også lidt doven og drikker for meget. Moralen hersker - men det gør dobbeltmoralen så sandelig også, og hvem kender ikke det?

Alt i alt:
Jeg var fint underholdt af bogen, som jeg bestemt også synes rummer noget fine og lovende takter. Men langt hen af vejen er jeg nok mest af alt vild med strukturen og den originale ide. Det skal der naturligvis også gives point for, specielt når det fungerer, som det gør i denne bog.

Det er en ganske god bog, og den skal nydes for sin originale og interessante ide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?