Stillingen

Jeg havde glædet mig rigtig meget til den her bog – men det endte altså med at være en lidt flad fornemmelse. Karaktererne forbliver lidt uinteressante og langt hen af vejen, finder jeg ikke deres udvikling troværdig. Det er synd, for egentlig kan jeg godt lide selve romanens grundide; – nemlig at udforske de konsekvenser, som familiens dynamik har for opvæksten og den betydning forældrenes valg og fravalg har for børnene.

Hvad handler den om:
Roz og Paul Mellow udgiver en bog om sex; Bogen er illustreret med billeder af parrets hyrdetimer, og den indeholder en masse tips og tricks taget direkte fra deres eget soveværelse. Bogen bliver en kæmpe succes, men udgivelsen er knap så fantastisk for parrets børn, der en sen aften kigger i den og forandres for altid.
30 år senere er familien splittet, Roz og Paul er blevet skilt og de fire børn er spredt for alle vinde, og kæmper hver især med deres egne problemer. Fælles for de fire børn er dog det faktum, at de bebrejder forældrene, bogen og skilsmissen for deres problemer.
Et forlag vil genudgive bogen, men det er ikke alle, der er enige i, at det lige er en god ide, og tanken om bogen bringer gamle problemer op til overfladen.

Masser af drama – men bliver aldrig rigtig dramatisk:
Stillingen er historien om en familie, og på skift følger vi de forskellige familiemedlemmer og menneskene omkring den. De fire børn har alle deres problemer at slås med, og der er såmænd nok dramatik af tage af her; Michael har en depression, Holly har været på stoffer, Dashiell bliver dødeligt syg og Claudia kæmper med selvværdet. Men selvom de fire børn, og de andre karakterer i øvrigt, alle har et interessant udgangspunkt for deres historie, og selvom de alle fire gennemgår en fin udvikling, – så oplevede jeg aldrig rigtig at blive draget af deres fortællinger, og det er altså et problem i en roman, der primært er karakterdrevet.

Jeg tror et af mine problemer med karakterne er, at jeg ganske enkelt har svært ved at tro på romanens egentlige udgangspunkt; Nemlig at det er bogens udgivelse, som er blevet katalysator for børnenes problemer. Det virker egentlig en lille smule overdrevet, når børnene efter at have kigget i bogen i det indledende kapitel beskrives som værende ”… overvældet af spænding og rædsel” og der står endvidere ”..billederne er lavet af pen og blæk (…) de vil være hos jer for evigt”.

Godt skrevet – men langtrukken:
Sproget i Stillingen er rigtig fint, og karakternes følelser og tanker er egentlig meget smukt beskrevet. Men kapitlerne er lange, og der er noget med typografien i bogen, der irriterede mig. Bogstaverne er små og afsnittene lange, og det gjorde det til en lidt anstrengende affære at læse.

Indimellem er der passager med en karakters følelser og tanker, der trækkes i lidt for lang tid, og det bliver simpelthen en anelse kedeligt at læse.

Karakterne handlinger mangler sammenhæng:
En pudsig oplevelse for mig i bogen var, at selvom der egentlig bruges en del tid på at fortælle om personernes baggrund og følelser, så oplevede jeg også (udover at jeg fandt det lidt uinteressant) at jeg aldrig rigtig forstod personernes handlinger.

Forholdet mellem Roz og Paul får vi forklaret i detaljer fra det første møde og hen mod skilsmissen. Deres forhold er tydeligvis ikke jævnbyrdigt, Paul elsker hende mere end hun elsker ham, men hvorfor det er sådan, forstod jeg egentlig aldrig. Jeg synes også, det står hen i det uvisse, hvorfor Roz er så forhippet på at få bogen genudgivet.

På plussiden har romanen egentlig en fin rød tråd i det, at der hele vejen fokuseres på karakterernes forhold til sex og samliv, og det er særligt her, at der findes nogle fine små passager, hvori individets behov for intimitet uden helt at kunne være i det eller få nok beskrives.

Alt i alt:
Stillingen er en bog om familie, sex og samliv. Det er en karakterdreven roman, hvor det er personernes følelser, tanker og udvikling, som er i fokus, og den skal altså ikke læses, hvis man forventer et eksprestog af action og dramatik.

Desværre fungerer den altså heller ikke optimalt som karakterdreven roman. Jeg må rent ud sagt sige, at jeg faktisk kedede mig en anelse under læsningen. Men den har et fint gennemgående spor omkring intimiteten mellem mennesker og de konsekvenser familiens dynamik har for udviklingen af den enkelte.