I hans øjne så jeg døden

I hans øjne så jeg døden
Sprog:
Originalsprog:

”Synet af døde børn i forvredne stillinger uden lemmer. Jeg aner ikke, hvad det er for en fornemmelse, jeg har. Anders er væk, men ingen har sagt noget om ham. Pede er rolig. Bertil er helt udflippet, og Jesper ligger rundt omkring os”

Conrad Fields har skrevet en fantastisk og troværdig beretning om en soldats kamp for at få en normal tilværelse efter at være hjemvendt fra krigen. Soldaten Daniels PTSD beskrives med indsigt og indlevelse, og man oplever som læser at være helt tæt på, når Daniels hallucinationer og angstanfald beskrives både flimrende, kaotisk og intenst. Ligeledes er Daniels oplevelser fra krigen barske, brutale og bevægende. Det er faktisk svært at forstå, at Conrad Fields ikke har oplevet det på egen krop.
På minussiden endte jeg dog også lidt med at køre træt i Daniels tomgang, der desværre også har en tendens til at blive romanens tomgang.

Hvad handler den om:
Daniel er hjemvendt fra krigen i Afghanistan, og han forsøger at få en normal tilværelse med sin kone og datter. Men Daniel hjemsøges af krigens oplevelser, og han kan ikke samle sig om at passe sit arbejde eller være en god mand og far. Han fyres fra sit arbejde og bruger i stedet tiden på at drive rundt i København. Han opsøges af to mænd fra militæret, som efterforsker en hændelse i Afghanistan, hvor en ung dreng blev skudt. Daniel husker kun begivenhederne fra krigen sporadisk, og han tynges af mareridt og skyld; Skyld over sine handlingerne i krigen og sin manglende evne til at være der for sin familie.

En fantastisk skildring af et menneskes sammenbrud:
Daniels kamp for at kunne fungere i en normal hverdag er romanens fokus og egentlige omdrejningspunkt. Det er bogen styrke og svaghed.
Styrken ligger i de stærke og troværdige beskrivelser af Daniels kamp; Hans hallucinationer er beskrevet i et flimrende og intenst sprog, mens dagligdagens udfordringer er beskrevet med en stille håbløshed. Sprog og fortællestil afspejler ganske enkelt Daniels indre følelsesliv, og det fungerer virkelig.
Daniel har desuden mistet sig selv i en sådan grad, at kapitlerne efter hjemkomsten er skrevet i tredje person, mens kapitlerne under krigen er skrevet i 1.person. Et fint stilistisk virkemiddel, der understreger forfatterens sans for de sproglige detaljer.
Men når jeg samtidig kalder det romanens svaghed, så er det ganske enkelt fordi, at Daniels tomgang, som tidligere nævnt, på sin vis også bliver romanens tomgang. Det bliver ganske enkelt en anelse gentagende at følge de natlige eskapader med stoffer og paranoia.
Jeg er med på, at det netop er denne håbløse tomgang og forfald til stofferne og meningsløsheden, som netop understreger Daniels indre kamp, men jeg manglede alligevel noget i læsningen.
Dette noget kunne fx være endnu mere fokus på romanens bifigurer; fx soldaterkammeraterne, der også kæmper efter hjemkomsten, eller Daniels kone Monica.

Plottet – Den politiske agenda
Ud over romanens altoverskyggende fokus på Daniels kamp, så har romanen afgjort også en samfundskritisk/politisk agenda.
Der er ingen tvivl om, at romanen retter et fokus mod den måde, samfundet tager sig af, eller måske nærmere ikke tager sig af, hjemkomne soldater. Daniel og hans soldaterkammerater er alle ramt hårdt, og konsekvenserne for dem er voldsomme og fatale. Men bliver der fra politisk hold gjort nok for at tage sig af disse mennesker? Det er et spørgsmål, der allerede har kørt en del i medierne herhjemme, og det er et meget væsentligt og vigtigt spørgsmål, som romanen tydeligt selv svarer på; Der bliver ikke gjort nok!
Tværtimod skal Daniel efter hjemkomsten opleve at blive genstand for spekulationer og undersøgelser, i det hærens øverstbefalende er sat til at undersøge, om han har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser under sin udsendelse.
Romanen gør hverken soldaterne til helte eller skurke, og det er en vigtig og fin nuance; Romanen får derimod sin læser til at reflektere over spørgsmål som: Kan vi entydigt tale om rigtigt og forkert i sådanne situationer? Kan krig og frygt ikke netop drive folk til at handle alt andet end rationelt?

Conrad Fields tilføjer dog pludselig og uden egentlig videre forklaring eller opfølgning en spekulation omkring, at Daniel og hans kammerater har været udsat for medicinske forsøg, som skulle have gjort dem mere aggressive under krigen. Jeg bryder mig ikke om denne del af romanen, primært fordi det er et plotspor, som ikke rigtig forfølges.

Alt i alt:
En fantastisk skildring af den krig og kamp som følger, efter en krigsveteran er vendt hjem. Conrad Fields skriver stemningsfyldt og intenst, og hans sprog og stil er perfekt tilpasset Daniels indre følelsesliv i de givne situationer. Det er meget flot skrevet.
Desværre taber romanen lidt pusten og kunne med fordel fx have fokuseret mere på sine bifigurer.

3.3Overall Score

I hans øjne så jeg døden

”Synet af døde børn i forvredne stillinger uden lemmer. Jeg aner ikke, hvad det er for en fornemmelse, jeg har. Anders er væk, men ingen har sagt noget om ham. Pede er ...

  • Plot
    2.7

  • karakterer
    3.2

  • sprog og skrivestil
    4.0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?