
Sanatoriet er en veldrejet dramatisk fortælling med krimitendenser, der fortæller historien om en anden tids psykologiske teorier og behandling af psykisk syge. Det er en fortælling der først og fremmest underholder sin læser, men som også kan meget mere end det, i det den meget tydeligt tegner et billede af datidens markante klasseskel, og et samfund hvor de svageste i samfundet blev overladt til sig selv.
”Alle disse unge kvinder. Kommer de først i ulykke, er skæbnen hård ved dem. Skammen hviler tungt over deres liv og med den fattigdommen, ensomheden. Et enkelt fejltrin, mere skal der ikke til”