Margrete I

Margrete I
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Anne Lise Marstrand Jørgensen tager favntag med en af dansk histories helt store kvindeskikkelser, og hun giver hende i den grad både ansigt og stemme i denne 600 siders lange udforskning af en dronning, en pige, en kvinde, en mor, en hustru, en veninde, en datter. Margrete har mange ansigter og også mange sider, og som læser møder vi den snu, den intelligente, den opfarende, den kærlige, den selvsikre og den usikre.
Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver uendelig smukt i en fortælling, der på ganske poetisk vis folder historiens vingesus ud for os, men det er først og fremmest portrættet af en kvinde, der giver fortællingen luft under vingerne.

”Menneskers forhold til hinanden er komplicerede, og det er ikke altid retfærdigt, hvem man glemmer, og hvem man husker”

Eftertiden har haft en tendens til udelukkende at gøre Margrete I til sin fars datter, sin mands hustru, sin søns mor, – en kvinde der ved hjælp af gode rådgivere fandt sig selv i en fordelagtig stilling. Men reduceres hendes fortælling, fordi hun var kvinde?. Ville eftertiden skrive hendes historie således, hvis hun havde været en mand?.
Det er med dette udgangspunkt, at Anne Lise Marstrand Jørgensen giver stemme til en stor og måske også lidt overset kvindeskikkelse i dansk historie.
I Marstrand Jørgensens udlægning møder vi en sammensat og helstøbt kvinde, der udvikler sig fra en usikker, underdanig og nervøs ung pige til en stærk, målrettet og intelligent kvinde. En kvinde der om nogen forstår at begå sig i den politiske verden af magt og mænd, som hun bliver en del af. En kvinde der forstår at balancere mellem ydmyghed og kompromisløshed.

”Og Gud. Ham tænker hun også på. Hvordan hun skal tjene Herren bedst i det, hun gør. Hvordan hun skal tøjle sin vrede, finde mod og ydmyghed og ikke lade sig forføre”

Vi følger Margrete fra hun som ganske ung sendes til det norske hof. Hun er barnebrud til den norske konge, og skal lære at begå sig ved sit nye hof førend hun bliver gammel nok til at ægteskabet kan fuldbyrdes. Hun er datter af den store kong Valdemar af Danmark, som hun ser op til i et og alt. Margrete er en fremmed i sit nye land, men hurtigt lærer hun at forstå sin rolle, og hun blander sig i politiske overvejelser til stor glæde for sin mand kong Håkon.
Margrete forstår hurtigt, at hendes ypperste rolle er at levere en tronfølger, og vi følger hendes desperation og ængstelighed i disse bestræbelser.
Da hun endelig får en søn, og Valdemar senere dør, formår hun med nøje overvejelser og snilde at få indsat sin søn som Danmarks næste konge.

Margrete I er en interessant udforskning af en stor politisk begavelse og et komplekst menneske. Det er en storslået og imponerende historisk fortælling. Men det er først og fremmest et interessant portræt af en kvinde og de relationer hun skaber i sin tilværelse som datter, søster, mor, veninde og hustru.

”Det var godt, vi fik en” siger han, ”inden du ikke længere kunne ligge med mig” Hun stivner. Det taler de aldrig om, ingen af dem har forsøgt, det er løbet sammen med den store stilhed, der hviler over deres bestandige adskillelser, deres usagte uenigheder, det, en mand ikke fortæller sin hustru.

Forholdet mellem far og datter er rørende og rammende, ligesom forholdet mellem mor og søn i øvrigt også er det.

”Før et barn kommer til verden, plantes et tvillingefrø i en mors hjerte. Et kim til glæde, et kim til sorg, ingen af dem vil gro uden det andet”

Romanens smukkeste og mest interessante skildring er måske nok forholdet mellem Margrete og den kvinde, der bliver hendes nærmeste veninde; Kerstin.
Kerstin kommer med sin mystiske fortid og sine mærkværdige forbindelser til det overnaturlige. Kerstin er fåmælt og rolig. Hun er Margretes modstykke, men også hendes sidestykke. Hendes sjæleven og fortrolige, og udviklingen i deres relation er så betagende og fint beskrevet.

”Hvis Kerstin døde, ville hun tage Margrete med sig, det føler hun stærkt, og det hader hun hende også for”

Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver så indsigtsfuldt og smukt, og kombineret med den autentiske historiske stemning føler man sig som læser bjergtaget af et poetisk historisk vingesus.
Margrete I er en stor roman. Indimellem er det også en tung roman. Men det er fremfor alt en væsentlig roman. En roman med historisk tyngde og en til alle tider essentiel pointe om magt; vejen dertil og prisen herfor.

”Døden findes. For hvert menneske hun mister, optager den endnu et rum i hende”

”Oluf er død, og sorgen er en sten, der hele tiden kommer til at ligge med den skarpe side indad”

”Margrete tager til Gurre. Der føler hun sig nær Valdemar, hun længes efter fred, men finder ingen”

4.5Overall Score

Margrete I

Anne Lise Marstrand Jørgensen tager favntag med en af dansk histories helt store kvindeskikkelser, og hun giver hende i den grad både ansigt og stemme i denne 600 siders lange udforskning af en ...

  • historien, plot
    4.0
  • Karakterer
    4.9
  • Sprog og skrivestil
    4.7

6 thoughts on “Margrete I”

    Tak for anmeldelsen. Jeg kun halvt igennem bogen, og jeg er ikke specielt imponeret. Dels savner jeg de gode persontegninger, som Marstrand-Jørgensen leverede i “Hildegard”, dels finder jeg ikke beskrivelsen af Margrete, der bogstavelig talt græder på ca. hver 10. side særlig flatterende. Hvorfor beskrive hende som, ja en tudeprinsesse? Der må da være andre måder at vise, at hun er et følsomt menneske? Men jeg håber, at de sidste 300 sider får mug til at ændre meningen.

      Jeg er lige blevet færdig med bogen. Jeg har på intet tidspunkt tænkt på at Margrethe græd meget. Jeg synes, at det er så synd for hende, at hun får sådan en streng dame til at opdrage hende ( hun har ikke meget hjerte for Margrethe). Jeg tror ikke på at strenghed hærder mennesket. ( hverken dengang eller nu). Margrethe fik jo ikke den barnepige som hun kendte med til Norge. Hun blev syg.

        helt enig. Margrethe var jo også, ret beset, et barn, da hun blev sendt afsted til Norge – væk fra de trygge rammer, kendte mennesker og hele sin verden. Jeg ser det at hun ofte græder som et udtryk for at netop er et barn og også et barn, der er meget alene.

    Tak for din kommentar. Jeg har ikke læst Hildegard, så kan ikke lige sige noget om det, men kender godt fornemmelsen, når en forfatter en gang har imponeret en, og man så derefter bliver lidt skuffet.
    Jeg synes Margrete vokser gennem romanen, og egentlig oplever jeg hendes reaktioner i begyndelsen som ret troværdige, – hun er jo lidt umoden og uforberedt på tilværelsen væk fra faderen og den trygge tilværelse. Derudover er hun jo nærmest kun et stort barn. Men jeg kan sagtens følge dig i, at hun faktisk ikke er videre sympatisk i begyndelsen, sådan nærmest som et forkælet barn. Jeg synes du har ret i, at der nok mangler lidt mere fokus på bipersonerne, jeg synes Kerstin kommer mere på banen til sidst. Alt i alt synes jeg virkelig det er en roman, der vokser med siderne.

    Fantastisk beskrivelse af tiden – og de vilkår folk levede under. Ret imponeret over det hele er med – fakta spiller med i historien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?