8 Udgivelser – der fortjener mere opmærksomhed.

Gennem årene på bogtanken.dk har jeg anmeldt en del, og der er rigtig mange bøger, som har efterladt et stort indtryk. 

Men desværre er det ikke alle litteraturomtaler, der får den samme opmærksomhed fra følgere på fx de sociale medier. 

Derfor laver jeg nu og da en lille opsamling med et håndplukket udvalg af nogle titler, som jeg synes fortjener ekstra opmærksomhed. Denne gang er det disse 8 i stakken, som du kan læse meget mere om herunder.

Hulemennesket af Peter Løhr
Peter Løhrs debutroman ”Hulemennesket” om den danske kunstner Johan Thomas Lundbye. Langt størstedelen af hans billeder er af naturskønne egne i Danmark, som har betaget Lundbye, og han regnes for en nationalromantisk kunster. Kærligheden til fædrelandet fik også betydning for hans skæbne, i det han meldte sig frivilligt til treårskrigen, hvor en ulykke kostede ham livet inden kampene overhovedet var gået i gang.
I Hulemennesket er udgangspunktet for romanen netop dette dødsfald, der har været omgærdet af en hvis mystik, for var der tale om et ulykkestilfælde eller var dette blot et skalkeskjul for et selvmord, der ville have udløst en skandale og et stort slag for moralen i den danske lejr, der var i sin spæde start af kampen for nationalstaten?

Romanens helt centrale tematik er Lundbyes sindstilstand, der svinger mellem det maniske og det depressive, og som også tilbyder forklaringen på det mulige selvmord. Romanen er skrevet som en jeg’fortælling og ses dermed fra Lundbyes perspektiv, og det giver den et ret så dragende og opslugende præg, i det man som læser virkelig inviteres ind i det kaos af tanker og svingende sindstilstande, som hans sind præges af.

En ven af Sigrid Nunez
En (måske ensom) forfatter mister pludseligt sin mangeårige ven. Sorgen er stor og ligeledes trænger alle spørgsmålene om årsagen til selvmordet sig på. I skriften søger hun svaret, mens hun forsøger at fortsætte sit liv med teksterne og undervisningen på et skrivekursus. Løbende reflekterer hun over, hvordan hendes ven ville have forholdt sig til de forskellige ting, der sker i hendes liv, og hvad han mon ville have sagt.
Hendes sorg bliver invaderet af hunden Apollo, som vennen har efterladt. Hun har egentlig ikke lyst til at få en hund, men tager den til sig alligevel. Sammen deler de sorgen, og hun knytter sig langsomt til hunden, selvom dens indtog i hendes liv kan risikere at koste hende s lejligheden.

Tekstens ´du´ er den afdøde ven, som hele tiden er nærværende i fortællerens tanker, hvad ville han have sagt nu? Hvad ville han have ment? Hvilken forfatter, filosof eller teoretiker ville han have henvist til? Vennens tilstedeværelse i hendes tanker bliver en krykke i sorgen, men langsomt skifter tekstens ´du´ til hunden. Kærligheden til Apollo fylder tomrummet ud, og fortælleren accepterer gradvist sorgen, og frustrationen over de ubesvarede spørgsmål.

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale af Casper Havser
Det er et værk, der med meget få ord beskriver et barn, der i et ubeskriveligt smertefuldt rum af tavshed forsøger at finde trøst i en hverdag, hvor han er blevet et objekt i en voksens mands liv.
Krænkeren beskrives hele tiden kun som han/ham, og relationen mellem barn og voksen kender vi ikke, men det er tydeligt at relationen er nær – muligvis far og søn. Som læser oplever man tavsheden mellem dem som både ulidelig, ubehagelig og larmende. Manden skal lære barnet at gå på jagt, og i naturen skal offeret således blive jægeren; i sin afmagt ender han med at slå sin hund ihjel, måske i et håb om at tage magten tilbage.

Naturen spiller en stor rolle i digtsamlingen, og de smukke beskrivelser af naturens magt og ro danner en kontrast til unaturligheden i barnets relation med manden/faren.
Barnets smerte er så tydelig, og de konsekvenser det får for hans opfattelse af kærlighed og tryghed er smertefulde som læser at være vidne til. Casper Havser rammer med sine få ord alt det usagte og fortiede og giver alt det vi ikke taler om et ansigt.

Crash Kalinka af Sigridur Larsen

Romanen handler om den 31 årige Kalinka, der bor i et usselt lille hummer i København mens hun forsøger at få job som stewardesse i et lavprisflyselskab. Kalinkas vej mod at få luft under vingerne kombineres med glimt fra hendes slægts historie og den islandske kultur og natur, som hun kommer fra.
Sigridur Larsen skildrer en familie og et lands historie i korte glimt, og selvom det går stærkt skabes en stemning af barske vilkår, og møjsommeligt slid og slæb.
Crash Kalinka er på alle mulige måder en ganske vild oplevelse; Den er lige dele besynderlig og dragende, og den kører derudaf i et voldsomt hæsblæsende tempo, hvori forskellige associationer hele tiden kobles i en kalejdoskopisk stil. Sigridur Larsen er en ordekvilibrist, og stilen synes at antage nærmest maniske dimensioner. Der er så meget fart og vildskab i denne debutroman om en ung kvinde og den slægt hun er oprindet af.

Underlevet af Allan Van Hansen
”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille overset perle med et så særegent og stærkt udtryk, at du ikke må snyde dig selv for den oplevelse.
Det er en grafisk roman om seksuelle overgreb begået mod to brødre, og den skyld og skam der klæber til særligt den ene bror i voksenlivet.
Klaus bor i et kolonihavehus, han forsøger at finde kærligheden, men kan ikke rigtig gribe den, når den er der. Et dødsfald i familien bringer fortidens spøgelser tilbage.

Allan van Hansen bringer os tilbage i fortiden, hvor barndommens traume skildres med en opsætning af perleplader, billedet på den hyggelige barndom, idylliske perleplade-billeder brydes af mørke figurer og perlepladerne flækker og knækkes. Det er vanvittig originalt og utroligt udtryksfyldt.

Bodgang af Elizabeth von Arnim

Elizabeth von Arnim var en britisk aristokratisk kvinde, der udgav en rækker romaner og skrifter i løbet af første halvdel af 1900 tallet. Langt de fleste omhandlede kvinders syn på verden, og skildrede med satirisk blik samfundets dobbeltmoralske normer.
I Bodsgang får vi fortællingen om en kvinde, men vi får også først og fremmest fortællingen om et samfunds syn på kvinden.

Milly har været sin mand Ernest en god kone gennem 25 år. Ernest kommer af en rig og fin familie, og samtlige af hans brødre og svogre har gennem årene misundt Ernest hans godmodige og hjertevarme hustru, der på mange måder fremstår som selve idealhustruen. Men da Ernest pludselig dør afsløres en nyligt tilføjet kodicil i testamentet og det sender chokbølger gennem hele den fine Bott familie. Ernest har nemlig praktisk talt gjort Milly arveløs og ikke tilbudt anden forklaring end den lille tilføjelse ”Min kone ved hvorfor”.
Særligt skildringen af den fine Bott families hysteriske desperation for at opretholde facaden interessant, da den er en gedigen karikatur af datidens hykleri. Hendes skildring af personerne og deres replikudveksling minder mig om Jane Austens evner udi skarp og spids samfundssatire.

Kvinden der elskede insekter af Selja Ahava

I finske Ahavas fortælling er det insekternes forunderlige verden, der er i fokus. Handlingen udspiller sig over flere århundreder og har den kvindelige hovedperson Maria i fokus. Maria tager udgangspunkt i virkelighedens Maria Sibylla Merian, en naturforsker og kunstner, der levede i 1600 tallet, og som var den første til at dokumentere de fire stadier i sommerfuglens metamorfose. I ”Kvinden der elskede insekter” synes Ahave at have opløst tiden og lader sin hovedkarakter leve gennem flere århundreder. Hun gennemgår ligesom sommerfuglen flere stadier i sin udvikling og romanen handler altså om Marias udviklingsproces, der hele tiden sammenlignes med de betragtninger, hun gør sig om insekter. Men på et andet plan handler romanen også om den kvindelige frigørelse i et historisk perspektiv.

Rygtet af Rasmus Daubjerg

”Rygtet” af Rasmus Daubjerg er en fabulerende fortælling om en ikke nærmere bestemt eller defineret lille aflukket by og alle de karakterer som byen er befolket af, eller måske snarere alle de fortællinger, som byens beboere elsker at fortælle hinanden. Fortællerstemmen er det kollektive rygtespredende ”VI”, der særligt fortæller rygter og udbreder historier om en ny i byen, tekstens ”DU”.

Rasmus Daubjerg skaber en dyster stemning i skildringen af det lille samfund; Her frygter de undergangen, lig i skoven, onde ånder og Guds dom. Men det mest uhyggelige er stadig det markante skel mellem det ubestemte og kollektive ”VI” og den fremmede ”DU”. Historierne og rygterne tårner sig op og fremmer vreden, alt imens fordomme, sladder og forudindtagede holdninger får lov til at danne kløften mellem mennesker endnu større.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *