Jeg elsker at holde øje med de små forlag og mindre udgivelser, og i 2021 fik jeg for alvor øjnene op for en lille håndfuld rigtig fine mindre forlag. Her har jeg samlet fire forlag, som jeg i hvert fald vil holde ekstra øje med fremover, og jeg anbefaler dig at gøre det samme.
Svane og Bilgrav
Forlaget er forholdsvis nyt, og er ”søsterforlag” til Forlaget Albert, som de fleste nok bedst kender for den fine oversatte børnebogsserie om ”De små mennesker, store drømme”, der foreløbig tæller 21 udgivelser på dansk.
Svane og Bilgrav udgiver oversat litteratur til de voksne, og i begyndelsen af sidste år læste jeg ”Måske skulle du snakke med nogen” af Lori Gottlieb, der er en af forlagets første udgivelser. Den handler om en kvindelig terapeuts oplevelser og overvejelser undervejs i sine sessioner med patienterne, samtidig med at hun sideløbende selv går i terapi og forsøger at finde fodfæste efter et svært brud. En bog som jeg i øvrigt endte med at kåre som en af de 5 bedste bøger, jeg læste sidste år.
For nylig er forlaget blandt andet udkommet med romanen ”Midnatsbiblioteket” af Matt Haig og debatbogen ”Usynlige kvinder” af Caroline Criado Perez, der er blevet kaldt ”Simone De Beauvoir med data”.
Selv har jeg netop læst ”Kvinderne jeg tænker på om natten” af Mia Kankimäki, som handler om forfatteren Mia, der søger svar på livets store og små spørgsmål i fodsporene på sine heltinder. Det er en essayistisk blanding af dokumentar, selvbiografi, rejseskildring og hyldestskrift til en række bemærkelsesværdige kvinder; Fx forfatteren Karen Blixen, de opdagelsesrejsende Isabella Bird og Ida Pfeiffer, og kunsterne Lavinia Fontana og Artemisia.
Jensen og Dalgaard
Da jeg først lærte forlaget at kende var det for deres billedbøger. De udgav for et par år siden serien Firkant, Trekant og Cirkel af det fænomenale makkerpar Barnett og Klassen. En serie der altid storhitter herhjemme. Men også ”Monsterbange” af Betina Birkjær og Zarah Juul, ”Du ka´ godt” af Christ Haughton samt den nyligt udgivne ”Klippen fra himlen” af Jon Klassen kan varmt anbefales.
Forlaget kan dog også anbefales for deres fine udgivelser til voksne, og jeg synes især de er stærke på de dybe, eftertænksomme og stemningsfulde fortællinger. Jeg var særligt draget af den stille poetiske ”Sælsomme vækster” af Donal Ryan, der langsomt som en blomsterranke foldede sit karaktergalleri ud. Men også den magisk realistiske skildring af en ung kvindes søgen efter sig selv i ”Kvinden der elskede insekter” af Selja Ahava er værd at fremhæve.
Men forlaget udgiver også dansk, og jeg har netop vendt sidste side i ”Gå til grunde” af Daniel Boysen. Som er et virkelig smukt og intimt poetisk vidnesbyrd om drømme, smerte og håb i et langt og opslidende fertilitetsforløb – et sjældent view fra mandens synspunkt.
”Nirliit” og ”Ikke i denne verden” er stadig på læselisten.
Escho forlag
Escho forlag opdagede jeg for ganske nylig, da de udgav sensationsromanen ”Bag en maske eller en kvindes magt” af Louisa May Alcott, som de fleste nok bedst kender for klassikeren ”Little women”. I ”Bag en maske” leverer Alcott en skandaløs intrige med en skræmmende og næsten (set i datidens øjne) gysende tematik: Her er sæderne i forfald og der vendes op og ned på magtforholdet mellem såvel kønnene som samfundsklasserne. ”Bag en maske” er et underholdende og interessant studie i de masker vi bærer, og selvom romanen er fra 1866, er der stadig en påfaldende og tankevækkende aktualitet ved den.
Romanen var i min top fem over årets (2021) bedste læseoplevelser, og den indgår i forlagets serie for oversat litteratur ”Udenlandsk fugl”, der fokuserer på glemte eller oversete værker af forfattere fra 1800 tallet, værker der i datidens optik var sensationsromaner og blandt andet dækkede genrer som thriller og gys.
Charlotte Perkins Gilmans ”Det gule tapet” indgår også i serien. Det er en kort psykologisk thriller med et stærkt feministisk præg.
Snart udkommer også John Polidoris vampyrroman ”Vampyren”, som jeg virkelig glæder mig til.
Forlaget har desuden serien Gule roser, der også fokuserer på oversete genrer i litteraturhistorien, og blandt andet har haft fokus på den kulørte litteratur fra 1900-1945, heriblandt genrer som elskovsromanen, krimien, eventyret og skrækromanen. Jeg er netop gået i gang med at læse ”Kan mænd undværes” af Emmy Carell.
Alt i alt et forlag der med sin udgivelser af oversete genrer sætter fokus på, at litteraturhistorien ikke er snævret ind til en håndfuld kanoniserede værker, men at litteraturen derimod også førhen har budt på et væld af genrer.
Ti vilde heste
Forlaget har blandt andet udgivet oversete klassikere, herunder tre bøger af Elizabeth von Arnim, som var en britisk aristokratisk kvinde, der udgav en rækker romaner i løbet af første halvdel af 1900 tallet. Langt de fleste omhandlede kvinders syn på verden, og skildrede med satirisk blik samfundets dobbeltmoralske normer.
I ´Bodsgang´ (1929) møder vi Milly, hvis rige mand ved sin død viser sig at have skrevet Milly ud af sit testamente. Men hvorfor? Mandens rige familie, Bott’erne, gruer for en skandale, har Milly mon gjort noget usømmeligt?
Skildringen af den fine Bott families hysteriske desperation for at opretholde facaden er en gedigen karikatur af datidens hykleri, og Arnims skildring af personerne og deres replikudveksling minder mig om Jane Austens evner udi skarp og spids samfundssatire.
I ”En fortryllet april” (fra 1922) beslutter to kvinder, at der skal ske noget nyt og spændende i deres liv. Både Lotty og Rose er lidt strandede i deres liv som fruer for ægtemænd, der vist ikke interesserer sig så meget for deres koner mere. Lottys mand inviterer hende ganske vist på ferie, men det er mest af praktiske årsager ”Til at holde ting og vente ved bagagen”.
Lotty og Rose lejer et slot i en måned i Italien, og for at spare på udgifterne averterer de efter to rejsekammerater og finder den ældre og spidse Mrs. Fischer og den unge smukke Lady Caroline. De er forskellige. Men alle savner de forandring, alle er de fangede i en stereotyp kvinderolle, som de på hver sin vis længes efter at bryde fri af.
Forlaget har endvidere udgivet Arnims debutværk ”Elizabeth og den tyske have”, samt Otto Martin Møllers værk ”Nina”, der vel næsten kan kaldes pionerlitteratur. Romanen er fra 1883 og Nina er måske verdenslitteraturens første lesbiske hovedperson. Nina har jeg faktisk endnu til gode, men den står højt på ønskesedlen.