Neil Patrick Harris er efterhånden kendt for lidt af hvert; Han er komiker, entertainer, tv-vært og skuespiller (som sidstnævnte nok bedst kendt i rollen som kvindebedåreren Barney i How I met your mother) – Men nu skriver han altså også børnebøger, og han er endda sluppet ganske godt fra det.
’De magiske møgunger – Den første historie’ er, som undertitlen røber, første bind i en serie om en klub af seks børn, der individuelt er ensomme enspændere, men som sammen finder et fællesskab og ikke mindst et venskab i deres fælles interesse for magien.
Det er en fin fortælling, som rummer nogle fine, om end banale, pointer om venskab, sammenhold og den klassiske kamp mellem det gode og det onde i mennesket.
Derudover er bogen bygget op med indskudte forfatterkommentarer, der rammer lige i børnehøjde, samt en masse små guides til hvordan læseren selv kan lære at udføre de tricks, som beskrives i historien.
Bogen kan særligt anbefales til 7-10 årige – enten som højtlæsning eller selvlæsning, – alt efter barnets niveau.
Carter blev tidligt forældreløs og er efterfølgende vokset op hos sin onkel Sly; En usympatisk mand, der bruger sine tryllekunstnertricks til at snyde og stjæle. Carter stikker af og ender i en lille by, hvor et omrejsende tivoli fyldt med fordækte svindlertyper er på besøg. Carter finder dog hurtigt en ven i indehaveren af byens magikerbutik, og gennem ham møder han andre børn, der ligesom ham er lidt ensomme og udenfor og som har evner for magi på den ene eller anden måde. De finder finder sammen i et fællesskab, og deres sammenhold får de snart brug for, da det går op for dem, hvilke skumle planer som slynglerne fra det omrejsende tivoli har.
Sprog og fortællestil:
Sprogligt i bogen er forholdsvis enkelt og tilpasset målgruppen ganske fint. Det er en bog, der er let og overskuelig at læse, og der er desuden gjort noget ud af at skabe et metasprog i bogen, som er særligt målrettet børn; Indimellem henvender forfatteren/fortælleren sig nemlig direkte til sin læser med forskellige kommentarer til fortællingen eller små drillerier til sin læser. Det er humoristisk og fungerer til målgruppen uden at det på nogen måde føles som om at hovedfortællingen afbrydes eller tilsidesættes.
Der er desuden en del illustrationer, som understreger at bogen henvender sig til den helt unge læser. Bogen vil derfor også på mange måder egne sig som en af de første selvlæsningsbøger, da den er overkommelig at læse, og tegningerne hjælper helt sikkert som en hjælp for den nye læser.
Plot, tema og karakterer:
Plottet er enkelt; De onde får som fortjent og det gode sejrer – Men det er i sin enkelthed utrolig fint og gennemført skruet sammen. De magiske møgunger har forskellige forcer, og kommer fra forskellige miljøer, men finder alligevel sammen i et stærkt venskab, hvor der er plads til alle. Det bliver også understreget i fx det faktum at bogens faderfigur, tryllekunstneren Vernon er homoseksuel. Dette fortælles helt naturligt og uden at der dvæles ved det, og det underbygger bogens morale om diversitet og plads til alle.
Bogens overordnede tema er som titlen antyder magien, – og den tematik er utrolig godt spundet ind i fortællingen. Bogen indleder med en lille fortællerkommentar om, hvad magi egentlig er for en størrelse, og at magi kan findes i mange ting. Det understreger fortællingen, som både berører en tryllekunstners magi og venskabets og kærlighedens magi.
Magien er for hovedpersonen Carter i begyndelsen fortællingen om snyd og bedrag, men ender med at være en tro på de magiske kræfter, der ligger i sammenholdet mellem venner og familie.
En hybridgenre med en masse ekstra sjov, fordybelse og finurligheder:
Ud over de små finurlige og humoristiske fortællerkommentarer i børnehøjde. Så er bogen også fyldt med trylleri og magi i form af små opgaver. De kommer enten i form af små indskudte kapitler, hvor der lægges op til at barnet kan lære nogle af de tricks, som der refereres til i fortællingen. Eller de kommer i form af koder, der er skjult i fx pludselige skift mellem store og små bogstaver i fortællingen eller tegninger af spillekort spredt ud over de forskellige sider. Det er små koder, som barnet i begyndelsen opfordres til at lægge mærke til og søge efter.
Bogen bliver dermed også interaktiv og er ud over en god historie fyldt med flere timers ekstra beskæftigelse og sjov. Det vil uden tvivl ramme i målgruppen, at en bog har denne form for aktiviteter gemt i sig, måske endda særligt for de børn, der ikke læser så meget endnu.
Alt i alt.
Spændende bud på en børnebog, der bryder bogens ramme og taler til sin læser med fortællerkommentarer og oplæg til aktiviteter, som både passer til bogens tema og til målgruppen. Man kan anklage bogen for at være banal, men man skal huske på, at det er en børnebog, og selvom pointerne og tematikkerne er enkle og velkendte, så er de utrolig gennemførte.
Jeg er fx vild med, at bogens pointe om forskelligheder og rummelighed kommer til udtryk i Vernons homoseksualitet, som præsenteres som en fuldstændig naturlig familiekonstellation på linje med den klassiske far, mor og børn.
Bedst er dog det overordnede tema og den gennemgående pointe; Magien er i alting! Magien er venskab, kærlighed og sammenhold. Magien er latter og underholdning. Magien er dragende og fascinerende. Men magien kan også bruges for det onde, og den virkelige magi er måske den kraft der er inde i os selv, som får os til at tage de rigtige valg.
Jeg er spændt på serien, som lover godt, og jeg glæder mig til flere underholdende historier fra Neil Patrick Harris. Jeg er dog lidt spændt på at se, om tematikken og bogens opbygning og struktur holder til en hel serie, eller om den bliver for tyndslidt.
Men for denne første bogs vedkommende er der i hvert fald tale om en magisk og underholdende bog, der helt sikkert vil skabe glæde hos den helt unge læser.