Fanny Fairychild og det magiske spejl er første bog i en planlagt serie om pigen Fanny, der i en søgen efter sin mor finder en magisk verden befolket af alfer, drager og nordiske guder.
Det er en fortælling for børn, og den emmer af en barnlig idyl og naivitet som klæder fortællingen rigtig godt.
Fannys mor forsvandt, da hun var fire år gammel. Seks år senere finder Fanny sin mors gamle dagbog og et mystisk spejl på loftet. Snart møder Fanny den gamle kone Alfhild, der fortæller hende om en verden fuld af nordiske guder, jætter og alfer. Fanny er nu den eneste, der kan drage mod gudernes land for at advare kong Frej om Udgårdslokes onde planer. Med spejlet og dagbogen tager hun afsted med hjælp fra sin nye gode alfeven Elvy.
Fanny Fairychild og det magiske spejl er en bog henvendt til børn i aldersgruppen 9-12 (sådan cirka). Universet tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, og den er fyldt med referencer til både personer, steder og begreber fra de gamle sagn.
Derudover er den krydret med feer, alfer og en god portion tryllestøv, og universet er på mange måder som taget ud af et lille barns drømmeverden. Der mangler faktisk bare en pegasus og en enhjørning – så er fantasien komplet.
Ovenstående er sagt med masser af kærlighed, for universet fungerer faktisk rigtig godt. Jeg var solgt allerede i indledningen, der er som taget ud af en romantisk fantasi; en bæk der bugter sig gennem blomstrende marker og solskinnet, der falder på et lille landligt hus.
Det er en etter i en serie, og det kan man godt mærke. Der er rigtig meget, der skal introduceres, og sådan skal det også være. Første bog i en serie har ofte en overvægt af introduktion, og det er bestemt ikke et minus. Tværtimod synes jeg, det er væsentligt, at der gives god tid til at introducere et univers.
I denne bog betyder det dog, at der er blevet knap så meget plads til at uddybe konflikten.
Vi får lidt hurtigt og pludseligt at vide, at Udgårdsloke har nogle skumle planer og det skal Fanny forhindre. Skurken Udgårdsloke og hans motiver hastes der lidt hurtigt henover, og for det barn, der ikke kender Udgårdsloke fra den nordiske mytologi, bliver han måske en lidt for fjern skurk.
Romanen har en meget stor mængde begreber, steder og personer fra den nordiske mytologi, der introduceres og forklares løbende.
Bagerst i bogen er der et 9 siders langt opslagsværk, som man kan slå ordene op i, hvis man hen af vejen skulle glemme, hvad eller hvem der nu lige er tale om.
Men det afbryder desværre fortællingen en anelse, når det skal forklares hvad Svartalfheim, Surt, Modgunn eller Eljudnir lige er for en størrelse.
Når det så er sagt, så elsker jeg, at der her er tale om en fortælling, der virkelig er ambitiøs, og som også bruger den mytologi, man har sat sig for at lade sit univers inspirere af.
Jeg forestiller mig også, at det vil udligne sig i de kommende bøger efterhånden som universet er etableret ordentligt hos læseren.
Hovedpersonen Fanny er god og sød uden de store sprækker. Som karakter passer hun selvfølgelig ind i det eventyrlige univers med en god heltinde. Men jeg håber alligevel at persongalleriet folder sig langt mere ud i de næste bøger, og at vi også får nogle andre sider af Fanny at se.
Den gamle kone Alfhild og kæmpen Agner er eksempler på karakterer, hvor der er flere nuancer, og de er da også bogens mest interessante.
Alt i alt er det en virkelig sød historie, der emmer af tryllestøv, blomsterenge og barnedrømme tilsat en god gedigen portion gamle guder. Fortællingen emmer af kærlighed og særligt mærker man forfatterens kærlighed til fortællingen og universet – og det smitter af på læseren.
En ganske flot debut og jeg glæder mig til de næste i serien.