Modergalskab

En kort lille fortælling om det uperfekte moderskab. Det er en kvindes håb om at balancere et arbejdsliv og livet som mor i en verden præget af kønsstereotype forventninger, fordomme og fordømmelse. Romanen kradser desværre kun i overfladen af sin hovedperson, og den humoristiske behandling af nogle af samfundets forventninger til moderrollen kommer til at virke stereotyp og ensidig.
En lille omgang letvægtsunderholdning der mest af alt fremstår som uddrag fra en morbloggers daglige indlæg.

Det uperfekte moderskab er omdrejningspunktet for denne roman. Historiens centrum er en ung kvinde, der er træt af samfundets forventninger til hende som mor, og som føler sig kvalt i fordømmende blikke fra omverdenen og i særdeleshed den øko-/speltelskende amme-mafia.

Tematikken i romanen er der ikke noget nyt ved. Tendensen med at være fuldstændig ærlig og vise moderskabets sande og ærlige side med alt hvad der dertil hører af søvnlæse nætter, frarøvet personlig frihed, daglige frustrationer og manglende tålmodighed er allerede blevet eksekveret fantastisk af en lang række bloggere, og jeg skal være blandt de første til at hylde enhver, der er ærlig over for sig og omverdenen omkring de ting, der indimellem kan være svære.
Når det så er sagt, så er der altså efterhånden ikke noget banebrydende ved at sige højt om moderskabet, at det indimellem ikke er lutter lagkage, babysmil og kodak-moments. Måske er det bare mig, der har haft en heldig mødregruppe og omgangskreds, men jeg oplevede ikke romanen som hverken banebrydende eller befriende ærlig. Måske fordi den faktisk kun kradser i overfladen, og i stedet for virkelig at dykke ned i moderskabet, så ender Katrine Quorning med at reproducere en anden populær fordom ”speltmødrene”. I romanen synes linjerne nemlig skarpt trukket op mellem vores uperfekte hovedperson, der gerne vil arbejde, have fritid og som giver sit barn færdigretter, og mødregruppens let snerpede økomødre.

Problematikken og fremstillingen af de mange følelser, som også kan være modstridende, der følger med moderskabet, synes altså at være forsimplet og præget af stereotyper. Det er synd og skam, for Katrine Quorning har faktisk i fx veninden Mulles depression en interessant mulighed for at dykke ned i alle nuancerne.
Men i stedet for at dykke ned, der hvor det kunne blive rigtig interessant, så skøjter Katrine Quorning rundt mellem nogle små sjove passager og indhold. Det kan såmænd også have sin berettigelse, og Quorning har da også nogle meget morsomme sproglige finurligheder, der bestemt demonstrerer hendes berettigelse som skribent. Men sådan for alvor morsomt bliver det bare aldrig rigtig.

Som den fremstår føles den mangelfuld og alt for kort. Det er små passager af et liv, der ikke efterlader et varigt indtryk.

 

 

 

2.1Overall Score

Modergalskab

En kort lille fortælling om det uperfekte moderskab. Det er en kvindes håb om at balancere et arbejdsliv og livet som mor i en verden præget af kønsstereotype forventninger, fordomme og ...

  • historien/plot
    1.5
  • karakterer
    1.9
  • Sprog og skrivestil
    2.9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?