Nora

Merete Pryds Helle leverer en fænomenal fortælling om den velkendte Ibsen karakter Nora fra ”Et dukkehjem”, der lever sit liv i mændenes skygge, indtil hun endelig en dag siger stop. Det er et overflødighedshorn af sproglige perler, som man får lyst til at læse igen og igen, alt imens man nærmest ikke kan andet end at give sig fuldstændig hen til Noras følelser, håb og skuffelser.

Hvis man ligesom mig har ladet sig betage af fortællingen om Nora, der til datidens store forargelse ender med at forlade scenen og sin mand, så skal man bestemt læse Merete Pryds Helles tolkning af den kendte karakter, der stadig i dag står som en af de største og mest berømte  kvindelige karakterer i nordisk litteratur og teaterhistorie. Men selvom man ikke kender til Ibsens udødelige klassiker, så kan man faktisk sagtens følge med alligevel.

Nora vokser op i en mandsdomineret verden, hvor hun behandles som en dukke af sin far, og senere også af sin mand Torvald. Men Torvald er syg, hans sind er skrøbeligt og fortaber sig mere og mere i vrangforestillinger og depression. Nora er handlekraftig og opsat på at redde sin mand, så da lægen anbefaler et kurophold i Italien må Nora finde en løsning på de manglende penge. Hun låner penge og skriver falsk under på en kautionering for sin døende far. Torvald kommer sig, men Nora forandres af rejsen, der åbenbarer for hende, hvad hun har måttet ofre af sig selv for at tækkes sin mand.

Nora er stærk, selvstændig og modig, men hun er tvunget til at skjule det i en verden, hvor kvinder helst skal ses men ikke høres. Den stærke Nora er omgivet af svage mænd; Torvald plages af sit mørkesind og faren kan ikke styre sin hang til spil. Torvald kan ikke eksistere uden Nora, og han lever tilsyneladende højt på en illusion om, at han er den stærke i forholdet, en forskubbelse af den balance, kan han ikke tåle, og Nora må udslette sig selv, sin kløgt og endog sin seksualitet for at tækkes ham.

Men det mandsdomineredes samfund syn på den stærke kvinde kommer også til udtryk i fx faderens syn på Kirstines mor, der er sådan en kvinde, som gør en mand lille. Eller den frimodige og egenrådige Gerd, der i en kort sekvens beskrives nærmest som et uciviliseret vildt dyr.

For alle der kender Ibsens ”Et dukkehjem” er det specielt interessant at opleve de spændende karakterudbygninger, som Merete Pryds Helle præsenterer os for. Vi får blandt andet en ny og større forståelse for karakterer som Fru Linde, Doktor Rank og barnepigen Anne-Marie.

Merete Pryds Helle har fx fået noget virkelig interessant ud af at vinkle stykkets berømte scene, hvori Doktor Rank erklærer Nora sin kærlighed, således at vi ser den fra Noras synsvinkel. Som læser føler man så inderligt Noras skuffelse over endnu engang at blive reduceret til et seksuelt objekt af en mand, som hun troede var en ven.

Jeg lavede så mange æselører i denne bog, for hver side gemte sproglige poetiske perler, som gav mig lyst til at læse sætningerne igen og igen. Det er simpelthen så dragende og smukt skrevet, og jeg forsvandt ind i Nora og mærkede hendes tanker og stemninger.

Det er ganske enkelt betagende smukt, og Merete Pryds Helle har indfanget den oprindelige tekst’ karakterer og tematikker genialt samtidig med, at hun bringer os et spadestik dybere og nærmere personerne.

Nora er en del af det såkaldte NOR-Projekt, hvor store nordiske forfattere er blevet bedt om at skrive fortællinger inspireret af Ibsens klassiske værker.
De tre første bøger i serien er foruden Nora; ”Henrik” skrevet af Vigdis Hjorth inspireret af Hedda Gabler og ”Hilde” skrevet af Klas Östengren inspireret af en bifigur fra ”Fruen fra havet”. Jeg har ikke læst de to andre værker i serien endnu, men foreløbig er jeg fan af denne måde at ny fortolke og viderefortælle de klassiske værker.