Min fars stemme

Skuespilleren Rosalinde Mynster har skrevet et først og fremmest kærligt portræt af faderen , skuespilleren Søren Spanning, der i 2014 fik en hjerneblødning, som efterfølgende ændrede livsvilkårene for ham selv og resten af familien.

Mynster tager udgangspunkt i den skelsættende begivenhed, og beretter derefter i nedslag om tiden efter: Genoptræningen der skuffer, tilpasningen til et nyt liv, og den betydning forandringen har for relationen og hele familien.  Samtidig ser hun i glimt tilbage og beretter om sin barndom og relationen til faderen.

Mynsters bog synes at være flere ting på en gang. Det er mestendels et kærligt portræt af faderen.

Læs mere

En vej ud af tågen

”At tænke over livet er at fortælle det, at relatere delene til hinanden. At insistere på et forløb. Men fortællinger er ikke endegyldige sande, de er det mest sande, vi har at sige.”

Det er sjældent, at jeg læser noget, der føles så ærligt og ægte, som ”En vej ud af tågen” gjorde det. Kristian Leth skriver famlende og undersøgende, alt imens han genkalder sig minder fra barndommen og ungdommen, måske i et forsøg på at skrive en forståelse af sin fraværende far frem, eller måske blot for at finde en slags kontrol over sin egen historie. Bagsideteksten er også vævende i sin kategorisering af bogens genre og/eller formål, det er ikke en roman, det er ikke erindringer, det er ikke en selvbiografi – måske et essay?

I så fald må det være et essay om erindringen og erfaringerne, og om de forhold og forbindelser der for altid forandrer og forandres. Særligt kredser Kristian Leth om forholdet til faderen, eller man fristes måske til at sige fraværet af faderen. For måske sætter fraværet af en far større spor end en der er til stede?

Læs mere

Gå til grunde

”Han forsøger at få tiden til at stå stille, han vil gerne give hende et år, hvor ingen andre bliver gravide, et år hvor hvor hun ikke føler sig som patient, med kanyler og indsprøjtninger, hud der sprækker, drømmeopløsning.”

Litteratur om det svære forældreskab (og særligt det svære moderskab) er populært, og et par bemærkelsesværdige navne i genren er fx Olga Ravn og Cecilie Lind. Men i de senere år er der også kommet fortællinger om de vanskeligheder der for nogen er ved at sætte et barn i verden. Det er romaner om svære og opslidende fertilitetsforløb som fx Karen Strandbygaards ”Noget du ikke ved om længsel” og  Karen Stenlevs ”Imens jeg blev til noget andet”. Derudover har også irske Emilie Pine berørt emnet  i sin essaysamling ”Noter til mig selv”.

Det er et vigtigt emne. Det usynlige forældreskab. Og man kan næppe læse beretninger om sådanne emner fyldt med længsel, smerte og bristede drømme uden at blive rørt.

Læs mere

Kvinderne jeg tænker på om natten

Natkvindernes råd;

Spil med de kort, du får tildelt. Sygdomme og svagheder er materiale

Gør dine sår til dine styrker. Mal dem på et helvedes stort lærred, så alle kan se dem

Mal dig selv sådan, som du gerne vil være

Reklamer for din kunnen. Spred dine visitkort

Følg din intuition. Klar dig med lidt. Forklæd dig om nødvendigt.

Hvis du har en lidenskab, så studer den. Du behøver ingen formel uddannelse.

Hvis du mister alt, så giv dig til at skrive.

Forfatteren Mia står midt i livet og er gået i stå i sit bogprojekt, der skal handle om kvinder, hun beundrer. Således indleder Mia Kankimäki denne metafortælling, der folder sig ud som en underfundig essayistisk genrehybrid med sit mix af dokumentar, rejseskildring, selvudforskning,  selvbiografi og feministisk hyldestskrift.
Når Mia går i stå og føler sig usikker på sig selv, sit værd som forfatter og tilværelsen generelt, så søger hendes tanker mod de kvinder, hun beundrer allermest. Kvinder der har levet deres liv udenfor normen eller indenfor rammerne på trods. De kvinder der har trodset umulige og uretfærdige kønsnormer, og som har haft modet til at følge deres drømme.
Mia følger sporet af disse kvinder, som hun tænker på om natten, og i små korte afsnit hører vi skiftevis om natkvindernes skæbner og den lærdom som Mia tager med sig fra deres liv, og de sparsomme vidnesbyrd vi har om dem som mennesker.

Læs mere

Farskibet

Farskibet
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Aldrig helt at forstå
Levende videre som et vidne om, at det kunne du også have gjort
Rummende i mig til trods: Håbet om, at det virkelig var den rigtige beslutning, du endte med at tage”

Hvad kan man sige om Farskibet?
For den lader sig ikke sådan lige opsummere eller forstå med få ord. Med ordene kommer man undertiden til kort; ”At skrive som at feje blade sammen (i blæsevejr!)” som Glenn Bech netop selv skriver. Lige netop det billede beskriver romanen og dens formsprog fantastisk godt, for det er på mange måder en evigt hvirvlende strøm af ord, der omhandler denne barske historie om et selvmord og konsekvenserne af det, om at begribe det ubegribelige, tilgive det utilgivelige og forlige sig med det meningsløse.
Men det er også en barsk fortælling om toksisk maskulinitet og om smerte, der er nedarvet gennem generationer. Det er fortællingen om en ung mands velsagtens insisteren på at bryde den formel med et så sårbart og ærligt skrift, der nærmest klynger sig til at finde meningen og forstå sammenhængen i det, der ikke kan begribes. Netop derfor er formen, der ellers har været noget udskældt blandt nogen, helt fantastisk, for den understøtter jo den tilstand og den famlen i blinde efter mening og måske endnu mere denne søgen efter at afdække det tomrum, som faderens fravær har medført og gøre sig fri af den byrde, som faderens valg har pålagt sønnen. Romanen virker på mange måder som et terapeutisk skrift, en insisteren på at krænge det formløse og smerten ud, og det er det ordene bærer præg af; Det er fyldt af nedslag, afbrudte tanker, gentagne følelser, halvt glemte erindringer og endnu uafsluttede refleksioner.

Læs mere

Måske skulle du snakke med nogen

”Måske skulle du snakke med nogen” af Lori Gottlieb er helt enkelt fortalt en fortælling om mennesket og ikke mindst det, der gør os menneskelige.
Det er en historie om en psykolog og de problemer hun selv tumler med, samtidig med at hun hjælper sine patienter med deres problemer. Det er en fortælling om smerte, håb, begær, tilgivelse og fremfor alt den personlige udvikling. Det er en historie om menneskelige reaktionsmønstre og de historier vi fortæller hinanden men mest af alt os selv.

”Man kan tage alt fra mennesker i koncentrationslejren, alt, undtagen et: den sidste menneskelige frihed til at forholde sig sådan, eller sådan til de givne omstændigheder” Læs mere

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Gry Stokkendahl Dalgas debut bevæger sig mellem flere teksttyper i dette lille værk, der rummer store følelser. Værket er på en gang et digt og en dagbog, det er personligt og politisk, det rummer håb og angst, forventninger og frygt. Først og fremmest er det en fortælling om en ung transkvindes tanker og følelser i en periode af hendes liv, hvor hun venter på sin første samtale på sexologisk klinik. Hun er i en venteposition på vej mod at blive sig selv. Hun er en kvinde fanget i et mandeskelet, som hun selv skriver det. Gry Stokkendahl Dalgas udmærker sig først og fremmest ved at skrive både det smukke, det vrede og det sårbare frem.

Læs mere

Yatzy

Yatzy
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Yatzy er en debutroman fra Mikkel Guldager som beskriver et maniodepressivt/bipolart sind. Romanens største styrke er i den forbindelse uden tvivl, at sygdommen aldrig bliver dominerende. Man får som læser ikke den oplevelse, at man læser om en sygdom. Man får snarere en fornemmelse af, at man for en kort stund lukkes ind i et sind, der lever med sygdommen som en væsentlig del af sin eksistens. Man lærer et sind at kende og ikke en sygdom.

Det er gennem fortællerens måde at opleve og reflektere over verden på, at vi lærer ham at kende. Vi oplever hans sindsstemning, der svinger fra det modløse til det euforiske. Ligesom vi oplever hans meget dybe og detaljerede refleksionsniveau, som hele tiden tager udgangspunkt i forskellige sanseindtryk og associationer. Det er gjort meget let og enkelt, i det intet er hverken for udpenslet eller direkte, det er snarere en direkte invitation ind i et andet menneskes liv og sind, – for en kort stund.

Læs mere