Serien om ”Små Mennesker, store drømme” er nu udkommet med sine første drenge; Stephen Hawking og Muhammed Ali.
Læs mere om de nye drenge i klassen og alle de andre seje mennesker, som du forhåbentlig kan glæde dig til udkommer i serien.
De nye drenge i klassen:
Stephen Hawking og Muhammed Ali markerer de første drenge i serien, som nu i alt tæller 10 billedbøger i rækken af danske udgivelser.
Stephen Hawking er måske nok min favorit af de to, primært fordi han er et anderledes forbillede for drenge. Hans opdagelser indenfor universet er forsøgt forklaret på børneniveau, og det slipper de egentlig ganske godt afsted med. På den måde er bøgerne også en oplagt måde at forklare sit barn lidt om universet – på det niveau barnet nu kan være med,.
Historien om Muhammed Ali følger sporet fra mange af de forgående fortællinger i serien; han kommer fra noget fattigt og kæmper sig frem i livet.
Herhjemme er Lilly mest til historien om Ali, mens jeg nok er mere Team Hawking.
Helt overordnet set er serien dog fantastisk uanset hvilken stor personlighed, der er i fokus. Grundlæggende er moralen i fortællingerne, at det kan betale sig at drømme, og at alt kan lade sig gøre, hvis man har vilje, modet og ihærdigheden.
Serien tæller på dansk indtil videre:
- Frida Kahlo, der som barn kom ud for en frygtelig ulykke, der bandt hende til sengen, hvorefter hun begyndte at male for at fordrive tiden og endte som verdensberømt kunstner.
2. Coco Chanel, der på trods af fattigdom og en barndom på børnehjem voksede op og blev berømt modedesigner.
3. Ella Fitgerald, der begyndte sit liv som sangerinde på gaden i New York, men endte som berømt musiklegende.
4. Rosa Parks, en fattig pige fra sydstaternes USA, der oplevede racehad og raceadskillelse, men som voksen nægtede hun at acceptere uretfærdighederne og brugte sit liv på at bekæmpe dem.
5. Audrey Hepburn, som barn var hun fattig og sultede under krigen, men som voksen blev hun skuespiller og viede sit liv til at hjælpe alverdens fattige børn.
6. Marie Curie, som voksede op i et land, hvor kvinder ikke måtte gå på universitetet. Men hun lod sig ikke stoppe og rejste væk for at studere og blev sidenhen en nobelprisvindende forsker.
7. Amelia Earhart, som ung pige drømte hun om at flyve blandt fuglene og blev senere en af de første kvindelige piloter. En vovehals og eventyrer.
8. Simone De Beauvoir, der som lille pige udfordrede datidens normer og tanker og turde sætte spørgsmålstegn ved det meste. Hun blev berømt for sine bøger og nægtede konsekvent af gifte sig.
9. Stephen Hawking, en videnskabsmand der fra han var ganske ung måtte kæmpe mod en dødelig sygdom.
10. Muhammed Ali, en fattig dreng, der kæmpede for at blive den bedste bokser og senere hen kæmpede for lige rettigheder.
Har man fulgt med i tidligere blogindlæg ved man, at jeg er kæmpe fan af serien. Tidligere opsummerede jeg fordelene ved bøgerne i 5 punkter, og dem napper vi lige igen;
1)Serien lærer vores børn at kæmpe for deres drømme, turde at skille sig ud og altid at være sig selv.
2) Serien giver vores børn et indblik i historien og samfundet, og de får dermed fra en tidlig alder en fornemmelse af, at livsbetingelserne ikke er ens på tværs af tid og rum.
3) Illustrationerne er flotte og bøgerne som helhed er utrolig smukke og inspirerer til mange timers læsning.
4)Historier og sprog er enkelt og overskueligt, men udfordrer stadig med nye gloser og god sproglig variation i verbaler og adjektiver. Kort sagt er de skrevet ganske godt afstemt til børnehavebarnet.
5)De er vanedannende – også for voksne.
På engelsk er der udkommet mange flere bøger i serien, og her er nogle af dem, som vi forhåbentlig snart kan glæde os til;
Jane Godall – Ekspert og forsker i chimpanser
L.M.Montgomery – Forfatter til serien om Anne fra Grønnebakken
Anne Frank – Jødisk pige og forfatter til Anne Franks dagbog
Mother Teresa – Nonne og beskytter af verdens svage
Josephine Baker – Danser, entertainer, sanger og aktivist
Georgia O’Keeffe – Verdensberømt maler
Jane Austen – Berømt engelsk forfatter til flere klassikere som fx Stolthed og fordom.
Emmeline Pankhurst – Kvindesagsforkæmper, der kæmpede for stemmeret til kvinder.
Maya Angelou – Berømt taler og debattør, der kæmpede for borgerrettigheder.
Agathe Christie – Engelsk krimidronning.
Ada Lovelace – Matematiker og computerprogrammør.
Harriet Tubman – Kendt for at redde og befri flere hundrede slaver.
Maria Montessori – pædagog der arbejdede med psykisk udviklingshæmmede børn
David bowie – musiker
Gandhi – indisk politiker og åndelig leder
Mary Shelley – forfatter og “mor” til Frankenstein
Bruce Lee – skuespiller
Rudolf Nureyev – en af 1900 tallets bedste mandlige dansere
Wilma Rudolph – løber og olympisk mester
Zaha Hadid – arkitekt