Ved Ishavet

Ved ishavet
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Lars Johanssons historiske værk Ved Ishavet er omfattende, historisk og gribende. Men netop det omfattende ved værket er måske også det, som romanen til tider lider lidt under.
Det er afgjort en roman, som skal læses under de rette betingelser; Det er en roman, som man skal give lidt tid, for det er vanskelig læsning i begyndelsen at holde rede på alle personerne og de mange skift i synsvinkelforhold. Det er en roman, som bestemt vinder ved at læse den intensivt over kort tid, hvorimod den klart vil tabe en del, hvis man læser den i mindre bidder over længere tid; Man vil simpelthen glemme personerne og miste overblikket.
Når det så er sagt, så er det også en velgennemført historisk fortælling om de barske livsbetingelser i den lille fiskerflække i Nordnorge, og særligt godt fungerer den centrale tematik om konsekvenserne af de altoverskyggende valg, som man dengang stod med; Underkastede man sig den tyske besættelsesmagt eller gik man til modstand?

Lars Johansson har tidligere udgivet bøgerne om Signe, som baserer sig på den virkelige fortælling om en kvinde, der forelskede sig i en tysk officer under Anden verdenskrig. Nu er han så tilbage med endnu en historisk roman, som tager udgangspunkt i en gennemarbejdet research af krigens virkelige hændelser. Ved Ishavet handler om livet i den nordnorske fiskerby Berlevåg, der under krigen blev en vigtig stratetisk del af tyskernes kamp mod de russiske styrker.
I bogen følger vi livet for indbyggerne i byen før og under krigen, og udover at slås med besættelsens konsekvenser, så præger fattigdom og de barske livsbetingelser i det ubarmhjertige miljø livet og hverdagen. Som romanens centrale figurer er den unge fiskerkone Margit stærkest skildret; Hun mister sin mand på havet og står alene med fire børn samt en uægte datter fra et forhold, hun havde som ganske ung. Denne uægte datter, Jorunn er også blandt bogens hovedkarakterer; Hun er vokset op hos sin farmor og farfar, men lever med den identitetskrise, der er opstået som konsekvens af at være vokset op som horeunge i det kristne miljø, hvor hun gemmes væk fra sin biologiske far, der har en ny familie og ikke vil vide af hende.
Romanens to andre hovedkarakterer er drengene Thorbjørn og Sven. Thorbjørn er fascineret af Jorunn, men indleder under krigen et venskab med den lidt for drengeglade tyske chauffør. Mens Sven mister sin far og under krigen må se sin mor give sig fysisk hen til en af tyskerne for at forsørge familien.

En på mange måder omfattende roman:
Ud over romanens fire hovedkarakterer så rummer historien et utal af bipersoner, som det er mere end almindelig svært at holde rede på. Bagerst i bogen findes et overblik over personerne og deres indbyrdes forhold, men særligt i bogens første halvdel bliver det en anelse forstyrrende for læsningen hele tiden at være tvunget til at konsultere listen i håb om at få sig lidt overblik.
Men giver man bogen tid og sørger man samtidig for at læse den kontinuerligt og med en vis portion tålmodighed, så kommer overblikket langsomt.

Læsningen bliver dog også forvirret en anelse af, at synsvinkelforholdet mellem de fire hovedkarakterer skifter hastigt og over flere omgange i løbet af et kapitel. Det skal dog siges, at det, når først man har fået et overblik over karaktererne, giver mening senere, og særligt i sidste halvdel af bogen fandt jeg faktisk, at de tempofyldte skift gav fortællingen en god dynamik, som til gengæld står i kontrast til de til tider lidt langtrukne beskrivelser af stemningerne og følelser.

Romanen er desuden omfattende i sin historiske research. Det er personligt noget, jeg holder af, da jeg elsker bøger, der tager udgangspunkt i og baserer sig på historiske begivenheder. Desværre må jeg dog også erkende, at det langt hen af vejen var de historiske fakta, der greb mig, frem for den fiktive fortælling.

Det omfattende persongalleri:
Blandt romanens karakterer var det afgjort fortællingen om den unge fiskerkoneenke, Margit,  som jeg fandt mest interessant. Hun står i en meget vanskelig situation efter mandens død, og hun konstaterer nøgternt, at hun som mor til 4 – plus et uægte barn – i en alder af bare 29 år, må se sit liv som ovre. Hun er både praktisk, beregnende og målrettet i sit valg af elskere, i det hun ligger med de mænd, der som tak kommer med mad til hende og børnene.
Men hun er også drømmende og længselsfuld i samværet med mændene, der giver hende en trøst og udfylder det savn efter nærhed, som mandens død har efterladt hende med. Forholdet til mandens ven Terje, der tydeligvis er forelsket i hende, er interessant; For måske er det i virkeligheden ham, som hun helst vil have. Men krigens barske betingelser gør, at hun er nødsaget til at indlede et forhold til en tysk soldat.  Men også i dette forhold er Margits følelser nuanceret beskrevet, i det hun også finder en glæde i den verden, som tyskeren åbner for hende af musik, kultur og god vin. Det er netop nuanceringen i Margits følelser, der gør hendes portræt til romanens absolut stærkeste kort.

Mindre interessant er de tre andre hovedkarakterers historier. Jorunns identitetskrise og kamp for at blive ”synlig” bliver aldrig rigtig gribende, måske primært fordi den kører i ring og bliver så gentagende, at det bliver en anelse uinteressant.

De to drenge Sven og Thorbjørns fortællinger har egentlig grundlæggende interessante konflikter. Men de føles også på mange måder en anelse fraværende i romanen. Thorbjørns hengiven sig til den tyske chauffør fremstår pludselig og forfatteren kunne med fordel have dvælet lidt mere ved Thorbjørns følelser omkring denne begivenhed.

Portrætteringen af romanens karakterer lider vel først og fremmest under det mere end omfattende persongalleri. Det er ganske enkelt svært at rumme en masse personer og samtidig sørge for at folde den enkeltes historie helt ud.

Det historiske element og en interessant tematik fra besættelsestiden:
Det bedste ved bogen er afgjort det historiske. Jeg var grebet af beretningen om fiskerbyen og de barske livsbetingelser. Ligesom jeg blev fanget af karakterernes centrale og fælles dilemma; Er de med eller imod den tyske besættelsesmagt? Og er de klar til at betale den ultimative pris for deres modstand?

Ligeså er særligt kvindernes situation i det barske miljø interessant og gribende skildret; Margit, der fx kun kan forsørge sig selv og sine børn gennem forhold til skiftende elskere, og som fuldstændig må tilsidesætte sine egne ønsker, eller i det mindste forsøge at finde dem i de situationer som nødvendigheden sætter hende i.

Men langt hen af vejen var det altså mest af alt de virkelige hændelser bag om bogen, der interesserede mig allermest, og selvom Lars Johansson i et efterskrift slår fast, at bogens karakterer er fuldstændig fiktive, så afslutter han også med at fortælle, hvordan det sidenhen gik bogens/virkelighedens personer.

Alt i alt: Er det bevægende og gribende eller langtrukkent og kedsommeligt?
Romanen er på en gang gribende og kedsommelig, bevægende og langtrukken, - og det er altså en underlig og kontrastfyldt læseoplevelse.

Det gribende ligger i bogens centrale tematik, særligt personificeret i portrættet af Margit. Men det gribende ligger også i en flot og tydeligt velresearchet levering af en interessant fortælling fra virkelighedens besatte Norge.

Det kedsommelige kommer i form af den distance, som jeg synes, der er mellem læseren og de fleste af romanens andre karakterer. Flere bifigurer viser sig kun for en kort og overfladisk bemærkning, selvom de umiddelbart virker til at have interessante historier at udforske.

Det er en bog, der kræver, at man er vedholden og læser bogen kontinuerligt. De sidste 200 sider læste jeg på samme dag, og det gjorde en del for overblikket og muligheden for indlevelse i karaktererne, at læsningen foregik så uafbrudt.

Man skal altså med andre ord kaste sig over denne bog, når man ved, man har tiden til den, for det kræver den, og det fortjener den såmænd også. For al kritik sat til side, så er det et flot portræt af et samfund, der i den grad får besættelsens konsekvenser at føle.

 

 

 

3.3Overall Score

Ved ishavet

Lars Johanssons historiske værk Ved Ishavet er omfattende, historisk og gribende. Men netop det omfattende ved værket er måske også det, som romanen til tider lider lidt under. Det er afgjort en ...

  • Historien/plot
    3.8
  • Karaktererne
    3.1
  • sprog og skrivestil
    2.9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?