Bargums synder

”Jeg har indset, og det lyder måske utaknemmeligt, at jeg kan ikke bære at leve uden min sorg. Og du er den eneste, der begriber sorgen. Du er mit vidne, Frederik”

Sofie Malmborg debuterer med et flot og ambitiøst værk om 1700 tallets virkelige Frederik Bargum, en forretningsmand der hurtigt klatrede op af den sociale rangstige, men som også faldt igen, da han forgældet måtte flygte ud af landet fra sine kreditorer.

Frederik Bargum kommer af en fattig familie, og han er fra en tidlig alder opsat på at bryde fri af armoden og arbejde sig frem i verden. Han får en chance hos en rig slægtning, der ejer en tømmerhandel, og han bliver hurtigt dygtig til sit erhverv. Da tømmerhandleren dør gifter Frederik sig til en del af forretningen, og selvom ægteskabet ikke er lykkeligt, så priser han sit held og dygtighed og arbejder videre med flere ideer, der kan gøre ham endnu rigere og mere magtfuld,
Hans arbejde breder sig fra tobaksindustri til slavehandel og han lader et gigantisk palæ opføre for at demonstrere sin rigdom. Men hans kompromisløse rejse mod magt og penge har en pris og han flygter ud af landet uden tanke på de ofre han efterlader sig.
En af disse er datteren Rebecca, der efterlades uden så meget som en afsked, da hun kun er 5 år. Som voksen sidder hun i præstegården hos sin onkel og tænker tilbage på den følelseskolde barndom, alt imens hun forsøger at forstå sin mor og far, der forlod hende.

Bargums synder er en utrolig interessant udforskning af den iderige visionær Frederik Bargum, der ganske skruppelløst og grådigt hele tiden går efter at forbedre sin position. Romanen tager os med fra begyndelse af hans liv, og vi får fortællingen om begyndelsen på hans forretningseventyr. Til gengæld synes jeg romanen går for hurtigt frem, da den fortæller om hans valg, og jeg kunne godt have tænkt mig en større udforskning af hans tanker i og omkring tiden, hvor han måtte forlade København.

Datteren Rebecca er tynget af den skyld og skam, som Frederik manglede, men hun ligner sin far i den henseende, at hendes søgen efter svar og forståelse er ligeså kompromisløs, som hans søgen efter fremgang. Jeg synes, forbindelsen her mellem de to spor fungerer fint, men jeg manglede alligevel lidt i særligt Rebeccas spor, som jeg godt kunne føle blev lidt langtrukkent og ensformigt. På samme måde kunne jeg godt have tænkt mig endnu mere udforskning af romanens øvrige karakterer.

Sofie Malmborg skriver smukt og sanseligt med en fin sans for sine karakterers længsler. Smukkest fandt jeg portrætteringen af Frederik Bargums hustru, Leonora, der gennemgår nogle smertelige faser i sit liv, og som først finder en slags ro og sjælefred, da hun forener sig med sin sorg.

Jeg var betaget af Sofie Malmborgs sprog, og hendes overordnede tematik om prisen for ambitioner; Såvel Frederik som datteren Rebecca ender jo på hver deres måde med at betale en pris for at have ensporet deres mål i tilværelsen.

”Kroppen er en dårekiste, og fordi dåren er en dåre, kæmper han for at komme fri”