Cajambre

no title has been provided for this book
Sprog:
Originalsprog:

Cajambre foregår i i Colombias jungle og vi får indblik i en tid med store spændinger mellem sorte og hvide, ligesom den lokale kultur og natur spiller en stor rolle. Det er klart sidstnævnte kulturelle indblik, der er romanens styrke, hvorimod plot og karakterer ikke formår at komme ud over kanten og for alvor ramme sin læser.
Der synes at være en rigtig god ide og et godt materiale til en god bog; Men det kommer bare aldrig rigtig i mål som en spændende roman på trods af, at den indeholder både et gådefuldt dødsfald og gryende stridigheder mellem sorte og hvide/fattige og rige.

Langs floden Cajambre i Colombias jungle hersker en klar balance mellem efterkommerne af de hvide kolonister og de afrikanske slaver. Men et utilsigtet mord på den smukke sorte, og i samfundet meget populære, Ruperta rykker ved balancen, og får gryende konflikter til at blusse op. Dødsfaldet er tilsyneladende forårsaget af en hvid kolonist, og hendes mand og elskere (ja, det er i flertal) er alle i oprør og ønsker at finde frem til forklaringen.
Handlingen udspiller sig under novenen for Ruperta; Dette er sørgetiden inden den endelige jordefærd, hvor de kulturelle skikke og traditioner skal sikre den afdødes fredefulde færd til det hinsides. Lokale arbejder hårdt for at finde frem til sandheden om Rupertas død, da mysteriet skal læses for at sjælen kan finde fred og undgå at genopstå som en ond lokkende kvindesjæl.

Kulturen og naturen
Romanen udspiller sig under novenen, som er sørgeperioden indtil den afdøde begraves. Denne periode beskrives med stor indlevelse og som læser får man et unikt indblik i de fremmedartede traditioner; fyldt med tro og ikke mindst overtro. Ligeledes er beskrivelserne af den ubarmhjertige og vanskelige junglenatur fantastisk, her spiller junglens lyde og de forskellige dyr, store som små, en stor rolle. Det er uden tvivl dette indblik i miljøet, som er romanens største og egentlige styrke.

En stor del af romanen er desuden et portræt af samfundets konflikter mellem sorte og hvide, mellem rige og fattige, mellem mænd og kvinder og ikke mindst mellem de undertrykte og dem der sidder på magten. Men netop disse ellers ganske interessante perspektiver og tematikker berøres desværre kun alt for flygtigt, og man når som læser kun ganske kort at fornemme konflikterne førend bogen er slut. Det er synd, for heri ligger der virkelig materiale og potentiale til en god og spændende fortælling.

De mange karakterer og plottets fremdrift
Bogen lider under et alt for stort persongalleri, som ikke i tilstrækkelig grad præsenteres. På de første tider bombarderes man som læser med navne og relationer, og det er kun på bogens allersidste sider, at man som læser er bare en lille smule med. Et indeks over personerne og deres indbyrdes relationer havde gjort underværker.
Et stort problem er romanens fortæller; Om ham ved vi ikke meget udover, at han er ny i samfundet, og som sådan fungerer han også som middel i romanen; Han er udefrakommende ligesom læseren, og derfor bliver der lejlighed til at forklare skikke og fortælle om samfundets traditioner og kultur. Derudover fremstår han fjern og uinteressant; Som læser får vi ikke meget at vide om ham, hverken navn eller årsagen til at han bor hos sin onkel og tante afsløres.

Miljøets særprægede natur og dyreliv skal også præsenteres og til det formål introducerer romanen pigen Mar, der kommer fra byen og interesserer sig for krybdyr og insekter. Hun understreger desuden med sine undren over samfundets skikke, at miljøet i junglen adskiller sig væsentligt fra miljøet i Colombias storbyer.
Romanen forsøger sig med en spirende forelskelse mellem de to unge. Men selvom forholdet forløses i romanen, så er der for læseren ikke mange følelser at leve sig ind i, og romanen rammer på ingen måde de romantisk tangenter.

Romanes fremdrift er baseret på en masse materiale, som kunne være blevet en spændende bog; der er dels den lurende konflikt mellem de undertrykte og magthaverne og dels mysteriet omkring Rupertas død, der som som i en anden krimi skal løses førend Rupertas sjæl kan få fred.
Men desværre når de to centrale konflikter i romanen aldrig egentlig at folde sig ud. Måske lider romanen delvist under, at den vil for meget på sine alligevel kun knap 160 sider.

Sproget og oversættelsen
Romanen har uden tvivl været vanskelig at oversætte. Historien er meget centreret omkring de kulturelle skikke, og flere ord er i oversættelsen bevaret på originalsproget, og er til gengæld forklaret i et indeks bagerst. Jeg synes, det giver autenticitet og styrker romanens kulturbundne udryk, at man har valgt denne model.
Sproget virker generelt til tider en anelse kedeligt og der er noget i fortællestilen, som skaber en stilstand i læsningen.

Afslutningsvist
Cajambre største styrke er uden tvivl indblikket i den særprægede kultur og natur. Det er et kig ind i en ganske anden verden, og særligt er kulturen omkring begravelsesritualet flot og interessant skildret.
Men Cajambre er også en kort roman, der lider under, at den opererer med alt for mange karakterer og samtidig vil for meget; Den er et kulturelt indblik, en samfundskritik af magtforhold, en fortælling om ungdommelig kærlighed og endelig en dramatisk krimi. Det er ganske enkelt mere end romanen kan bære.

2.4Overall Score

Cajambre foregår i i Colombias jungle og vi får indblik i en tid med store spændinger mellem sorte og hvide, ligesom den lokale kultur og natur spiller en stor rolle. Det er klart sidstnævnte ...

  • historien/plot
    2.9
  • karaktererne
    2.1
  • sprog og skrivestil
    2.2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?