Den italienske mester

Den italienske mester
Author:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Køb bogen her: Saxo.com

Den italienske mester blev for mig en af de bøger, der startede lidt trægt, men som endte med at være en fortryllende oplevelse. Det er først og fremmest en karakterdrevenroman, der udforsker et komplekst forhold mellem far og søn, der på mange måder er ikke eksisterende, men som alligevel er så determinerende for dem begge.
En kunster bliver til og en anden krakelerer – men hvem er hvem?

Bear Bavinsky er en verdensberømt og selvoptaget kunster. Han bor i Rom med sin kone nummer to og lille søn Charles.
Charles, kaldet Pinch, ser op til sin far, og drømmer om at blive kunstner ligesom ham, eller blot at gøre ham stolt. Sorgen er derfor stor, da Bear forlader familien for kone nummer tre.
Resten af sin barndom ser Pinch ikke meget til sin far, der kun er optaget af sin kunst. Pinch er dog gennem hele sit voksenliv drevet af en iver efter faderens anerkendelse, og det behov bliver så altoverskyggende i hans liv, at han støder alt og alle fra sig.
En dag kommer Pinch til at ødelægge et af faderens malerier, og som erstatning maler han en kopi. Det bliver et valg, der sætter gang i en lavine af begivenheder, der skal komme til at ændre kunstverdenen og forholdet til faderen fuldstændig.

Den ”Den italienske mester” er først og fremmest en historie om et far/søn forhold. I begyndelsen tænkte jeg, at det var den helt klassiske historie om en fraværende far og en søn der angler efter fars opmærksomhed, og det er det sådan set også. Men som historien folder sig ud, viser det sig at være mere komplekst end som så, og særligt kunstneren/faderen Bear folder sig ud og bliver en rigtig interessant karakter. Jeg vil endda gå så vidt og sige, at Bear bliver langt mere interessant end romanens hovedperson.

Charles, eller Pinch, ender som en skyggefigur i sin egen tilværelse, og det er følelserne for faderen, der er omdrejningspunkter i hans liv og i romanen. På den måde bliver den fraværende Bear romanens egentlige hovedperson, og det er ganske godt drejet af Tom Rachman.
Sønnens blanding af vrede, fascination, kærlighed og had er rørende beskrevet og ligeså er sønnens ihærdige kamp for at forstå sin far og for at opnå hans kærlighed.

Historien er inddelt i tre dele. I den første del følger vi Charles’ opvækst, og indeholder nogle gribende scener mellem far og søn. Ligesom søsteren Birdie og moderen Natalie har nogle virkelig rørende momenter. I den anden del følger vi hans ungdom, og her træder plottet en smule vande. Det bliver en anelse langtrukkent, måske særligt fordi romanens store trækplaster Bear er en del fraværende. Men så skal jeg ellers love for, at der kommer skub i sagerne i den sidste del, hvor plottet på alle måder folder sig ud.

Rachman præsenterer en række interessante bipersoner, der folder sig ud i kulissen. Heriblandt halvsøsteren Birdie, moderen Natalie, vennen Marsden og naturligvis de to kærester Barrows og Julie.
Racman har sans for dem alle, og selv de, der kun optræder kort i romanen, har en kompleks og nuanceret historie.

Historien er også en åbenlys kommentar til kunstverdenen. Det handler om det fordækte i en verden, hvor tilfældigheder synes at afgøre, hvad der er makværk og hvad der er kunst.

Tom Rachmann skriver med en vidunderlig blanding af humor og sans for det rørende. Man griner og græder en smule, for det er virkelig morsomt, men også enormt trist.

Alt i alt en interessant roman, der særligt i romanens sidste stykke byder på overraskelser, og tager historien et spadestik dybere end den traditionelle fraværende far/anerkendelsessøgende søn problematik.

3.8Overall Score

Den italienske mester

Den italienske mester blev for mig en af de bøger, der startede lidt trægt, men som endte med at være en fortryllende oplevelse. Det er først og fremmest en ...

  • plot, Historien
    3.7
  • karakterer
    3.8
  • sprog og skrivestil
    3.9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?